Agoraphobia On Memorial Day (Fear Of Crowds)

I dag fejrer hele USA Memorial Day, hvor døde soldater mindes. Men manden, børnene, min besøgende veninde og jeg skal ikke hylde krigsveteraner under det årlige San Francisco optog. På grund af mig.

For syv uger siden — under Boston maraton — døde tre, og 267 mennesker blev såret. For tre uger siden — under en New Orleans parade på mors dag — blev 19 tilskuere såret af skud. For mindre end tre uger siden blev tre bortførte kvinder befriet efter ti år i fangeskab i et hus i Cleveland. For slet ikke at nævne årets mange amerikanske skoleskyderier.

I snart halvandet år har jeg dagligt læst om skyderier og overfald på gader i San Francisco, hvor jeg færdes med mine børn. På gaden — med mine børn i hånden — har jeg spottet pistoler og knive og har gået store buer uden om truende (psykisk syge, hjemløse) mennesker.

Hidtil har mine tanker om potentielle skyderier, overfald, flystyrt, børnebortførelser, terror og færdselsuheld aldrig begrænset min eller min families bevægelsesfrihed og berøvet os oplevelser. Jeg har skubbet tankerne til side. Fra børnene var helt små har manden og jeg trodset advarsler om terror og tropesygdomme og rejst Asien tynd, og de rejser udgør de bedste oplevelser i mit liv. I San Francisco har jeg rystet på hovedet af andre forældre, som på grund af frygt fravælger offentlige transportmidler og gåture til fordel for transport i bil. For netop de gåture gør, at vi er kommet under huden på San Francisco.

Men i dag sejrede frygten for en terroraktion mod San Franciscos Memorial Day parade. Jeg er flov, men mest lettet. Men havde manden og veninden insisteret på at se paraden, havde jeg givet mig!
At lade frygten styre vores oplevelser er en glidebane, jeg ved det godt!! Måske er jeg ved at blive (for) integreret i den amerikanske (frygt)kultur? Det håber jeg ikke.
Jeg vil fortsætte med at opleve San Francisco på fod med børnene. Og rejse. For hele formålet med vores udstationering var at få oplevelser, og dem får vi ikke i bilen eller på sofaen foran fjernsynet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s