Fear Rubs Off

Nej, nej der skete jo ikke noget terrorangreb på Memorial Day. Phew. Så virker mit udkrængende indlæg endda mere patetisk, ik’? Jeg ved det godt. Derfor lægger jeg tankerne til side – for en stund – altså indtil jeg skal tage stilling til, hvordan familien skal fejre 4. juli (uafhængighedsdagen).

Men I skal forstå, at frygt smitter.

Mine amerikanske veninder var heller ikke til parade med deres børn, fordi de tænker på samme måde. Faktisk har de det langt værre end mig, fordi de – udover at frygte terror og jordskælv – også bekymrer sig om bilkapringer, overfald og kidnapninger af deres børn. Derfor medfølger der altid en mor eller en far til børnefødselsdage og legeaftaler. Selv til arrangementer i sønnens 2. klasse.

Ikke alene andre forældres frygt, men også massive sikkerhedsforanstaltninger i børnenes institutioner prikker til min frygt.

Datterens børnehave ligger i samme bygning som Højesteret i Californien. Dagligt skal jeg gennem metaldetektor og fremvise Id-kort for at komme ind. På børnehavens legeplads har børnene ens gule T-shirts på, selv om legepladsen ligger i en lukket gård indenfor samme bygning og alene benyttes af børnehaven. Og når børnehaven skal udenfor bygningen, skal forældre og pædagoger have selvlysende gule veste på og stå med et stopskilt rettet mod bilerne i fodgængerfelter, mens børnene krydser vejen. Når datteren er i børnehavens varetægt, må jeg ikke tage hende alene på toilettet, fordi der skal være en pædagog tilstede.

På sønnens skole kan man i løbet af dagen alene komme ind via den låste hovedindgang, hvor man skal ringe på eller have en særlig nøgle (som vi ikke har fået). Under afhentning er reglen, at forældre ikke må gå indenfor skolen. I stedet står forældrene udenfor eller — som mig — holder i kø i deres bil, mens vi alle venter på at få øjenkontakt med den ansvarshavende lærer, som derefter kalder børnene ud en efter en via walkie talkie og følger barnet hen til forælderen.

Normalt lader jeg ikke amerikanernes frygt og massive fokus på sikkerhed påvirke mig. Jeg blokerer for de tanker. Men når der pludselig er indsat ekstra mandskab inklusiv politihunde ved indgangen til datterens børnehave på grund af forhøjet terrorrisiko, så har jeg mest lyst til at dreje om på hælene og tage hende hjem. Men jeg har ikke gjort det. Endnu.

11 thoughts on “Fear Rubs Off

    • Velkommen til :-) Ja, og det virkede også helt forrykt i starten. Men nu kan jeg mærke, at jeg er ved at vænne mig til det. Tænk som barn at vokse op i sådan en hverdag og ikke at have prøvet andet. Det kan ikke være sundt!

  1. Hvor lyder det vildt! Jeg får helt ondt af amerikanerne – tænk sig at leve i frygt dagligt.
    Min kæreste og jeg skal på en måneds roadtrip i Californien i sensommeren – jeg håber, at jeg kan se bort fra amerikanernes bekymringer og ikke selv bliver smittet ;)

  2. Hold da op, det lyder nærmest uhyggeligt.
    Jeg kan ikke rigtigt lade være med at tænke på om paranoiaen er kommet som følge af terror, skoleskyderier, kidnapninger, osv. Eller den slags er en slags modreaktion på al sikkerheds-hejset?
    Under alle omstændigheder tænker man da lidt, at den der våbenlov om, at det er en borgerret at bære våben, har slæbt en hel masse skidt med sig. Den havde måske sin berettigelse i nybyggertiden, men i den moderne verden virker den en anelse forfejlet..

    I øvrigt en rigtig fin blog du har. Tænker altid på Charmed, når jeg tænker San Fransisco. Hyggeligt at høre om byen (og landet vel også lidt) set fra en danskers øjne :)

    • Tak og velkommen til :-) Jo, du har ret. Dagligt er der historier om særligt skyderier. Den ekstra sikkerhed medfører bare, at det er endnu sværere ikke at tænke på det. Tror ikke, at jeg kender nogen, som ikke er for en stramning af våbenloven. Og dog, jeg ved det ikke, fordi de fleste amerikanere er meget private omkring politik og religion. F.eks. skulle Californien stemme om afskaffelse af dødsstraffen op til jul, og den blev ikke afskaffet! Mere progressiv er Californien ikke!

  3. Det lyder helt vildt, jeg var slet ikke klar over at det var saadan i nogle skoler inde i San Francisco. har det maaske noget at goere med at det ligger ret taet paa Tenderloin district?
    Hernede paa halvoeen er det slet ikke saadan. Skolen er meget aaben, jo man kan ikke gaa ind i klassen, men man skal bare skrive sig ind paa kontoret, hvor doeren er aaben og alle kan gaa lige ind, uden noegle og uden at vise ID.

    • Preschool ligger i en offentlig bygning (højesteret), så derfor er der ekstra sikkerhed ved indgangen. Men f.eks. børnenes ens gule t-shirts bruger de for hurtigt at kunne identificere børnene ved jordskælv og andre “kriser”. Det er, hvad jeg fik fortalt (!). Jeg tror ikke, at grænsningen til Tenderloin gør nogen forskel. Skolen ligger derimod i et rimelig sikkert kvarter (Excelsior). Men de har ALTID været påpasselige, og efter skyderiet på Sandy Hook blev der strammet ENDNU mere op…

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s