Status On Relocating My Family To San Francisco

Status efter et år og fire måneder i San Francisco:

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vores første tid i San Francisco har føltes som en fejltagelse. Vi har været en familie i krise, og børnene har skiftes til at være bundulykkelige.

Datteren — nu fem år — har med hendes egne ord været bange for engelsk og sin børnehave. Hun har savnet Danmark.

Og sønnen — nu otte år — har været stresset og følt sig utilstrækkelig. Selv om han i alles øjne har klaret året over al forventning. Lærerne i hans 2. klasse har belønnet de akademisk dygtigste elever, mens de andre elever har set på. På bekostning af kammeratskab og selvværd. Lærerne har pacet børnene med: “du kan gøre det her bedre”, “yd dit bedste” frem for at anerkende og belønne god opførsel og anstrengelser. Jeg oplever, at 2. klasse børn – inklusiv min egen søn i en periode — ikke føler sig gode nok, uanset hvor godt de klarer sig, og hvor meget de anstrenger sig. Men sådan er det, selv på de bedste skole findes der dårlige lærere.

Mine beklagelser er ikke ensbetydende med, at jeg fortryder vores ophold. Længere. Vores oplevelser — særligt vores rejseoplevelser — vil jeg ikke have været foruden. De udgør min gulerod og min belønning. Og San Francisco besidder misundelsesværdige og inspirerende kulturforskelle, som jeg nyder og ønsker at importere til Danmark.

Men jeg frygter varige spor på mine børns livsglæde og selvværd fremover i livet. Fordi de har oplevet intens ulykkelighed og stress over en længere periode i så ung en alder. Jeg tænker, at vi har berøvet dem en barndom fri for voksenbekymringer.

Derfor prøver jeg at vende børnenes modgang til noget positivt. Jeg gør dem opmærksom på deres integritet og styrker. Jeg fortæller dem, at de er seje, fordi de er kommet igennem svære perioder. Og jeg minder dem om alle de tilfælde, hvor vi via en snak derhjemme efterfulgt af kontakt til lærere og pædagoger har ændret deres hverdag til det bedre. Jeg håber, at børnene får værktøjer til at bekæmpe livets uundgåelige nedture. I stedet for at ar på sjælen skal forstærke nedturene.

Jeg glæder mig til at blogge mere, om hvordan det har været at flytte familien til et andet land. Og om kulturelle forskelle — positive som negative — mellem København og San Francisco.

Stay tuned!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s