Health Care Struggles

I USA avler sygdom bureaukrati. Jeg savner mit gule sygesikringskort og frit valg af lægehus og børneafdeling uden bekymringer om sundhedsforsikring og regninger.

Ser I, vores forsikringsselskab har endnu ikke godkendt en almindelig praktiserende læge til os, fordi de lægehus, som jeg har haft foreslået, ikke samarbejder med forsikringsselskabet. Jep. Og flere gange har jeg oplevet at være blevet truet med inkasso for ubetalte hospitalsregninger.

Langt ude, ikke?

“Streptococcus – whaaat”? 24 timer efter datterens hospitalsbesøg lagde en læge besked på min telefonsvarer om, at datteren skulle starte på medicin baseret på testresultater, som jeg ikke anede havde manglet. Hospitalet havde sendt en recept til min lokale Walgreens (apotek), som ikke lå inde med medicinen, så jeg blev sendt afsted til en Walgreens tværs over byen i et af byens mere belastede kvarterer. Med to syge børn fordi manden stadig var i DK.

Hverken hospitalssygeplejerske eller farmaceut kunne forklare mig, hvad strep var, og hvorfor medicinen ikke var på lager i apoteker tættere på. Det gjorde mig utryg. Heldigvis fik jeg begravet skræmmende bekymringer, som jeg fik googlet mig til, efter at en (læge)ven i DK forklarede, at strep bare er halsbetændelse. Jeg fatter stadig ikke, hvorfor alle apoteker ikke ligger inde med den type penicillin.

Afsted med sønnen til akutafdelingen for at tjekke også ham for strep. Jeg bad om selv at blive testet, men så skulle jeg være gået over i voksen-bygningen og starte forfra med papirarbejde om forsikring. Nej tak, jeg og sønnen var jo syge! Hvis sønnen tester positiv, så må jeg tage turen til hospitalet igen (fordi jeg ikke har en almen praktiserende læge, endnu).

Hospitalet har indtil videre ringet to gange efter sønnens hospitalsbesøg, fordi de ikke har hørt fra vores forsikringsselskab. Så det ender nok med, at regningerne bliver sendt direkte til mig, og at jeg skal formidle dem til forsikringsselskabet. Og håbe på at regningerne bliver betalt.

… Jeg må hellere prøve at få fat på forsikringsselskabet, så vi ikke efter ferie kommer hjem til rykkere for ubetalte hospitalsregninger. Igen.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s