The Simple Life In Mississippi

Hjemve og nostalgi efter danske sommerhusferier og svenske ødegårdsferier fik os til at leje et hus i staten Mississippi direkte ud til en sø. Vi bader, sejler, fisker, griller og laver bål. Balsam for sjælen.

DSC01418

20130630-124953.jpg

DSC01433

Men. Der er flere grunde til, at vores Mississippi ferie på ingen måde fremkalder danske og svenske ferieminder:

  1.  Larmende stilhed. Afbrudt af fyre iklædt pastelfarvede tanktoppe og bandanas om håret, som cruiser søen. Enten i høj fart med vandski eller store gummiringe slæbende efter sig. Mens vi samtidig enten frygter at blive kørt over i vores lille kano eller kæmper i vandet på grund af de efterfølgende store bølgeskvulp (godt vi har redningsveste på). Eller meget langsomt mens de hilser og storglor på os. Vi glor igen, vi synes også, at de ser anderledes ud.
  2. Firben, skildpadder (som manden troede var slanger og jeg troede var alligatorer), kæmpe kakerlakker og fisk. Men ingen alligatorer siger de. Altså i den her sø.
  3. Sønnen mistænksom: “Moar, hvorfor går du hele tiden op af vandet”? Mig: “Nåmen ikke for noget, det har jeg bare lyst til”! Mens jeg i virkeligheden sidder og spejder efter potentielle forvildede menneskeædende alligatorer.
  4. De lokale taler med en syngende southern dialekt med masser af yall lyde, som vi hverken forstår eller kan efterligne. Som i filmen Forest Gump, bare værre. Og de forstår heller ikke os, men er heldigvis ekstremt tålmodige og venlige.
  5. Cajun retter som grillet eller friturestegt frølår og catfish (vist nok er malle) fanget i lokale søer. Og krydrede cajun krebs (crawfish) fra den lokale fiskehandler, fem kilo for tyve dollars.

IMG_1268

6. Hede, 38 grader varmt badevand og smukke tordenstorme i det fjerne (pretty please, lad os slippe for sådan en tordenstorm).

7. Boligområdet er lukket: Man skal være registreret og vise ID for at få adgang ved de bevogtede indgange, og sikkerhedsvagter patruljerer området i bil og båd (mod hvad?).

8. Et top-ekviperet kæmpe aircon-hus med egen badebro og bådhus, indendørs og udendørs jacuzzi og køkken, kanoer, fladskærme i alle rum, basketball net. You name it. Og våben skab og udstoppede dyr på væggen.

9. Adgang til fælles pool og tennisbaner. Som vi ikke har brugt. Endnu.

… Ved ikke om det er fordi, vi er ved at blive amerikaniseret, men vi elsker den ekstra komfort. Men vi skal snart videre. Lige nu ser jeg på, om ferien skal gå til Louisiana, Mississippi eller Alabama, som er USA’s fattigste stater. Alt er åbenbart booket, fordi amerikanere holder sommerferie omkring 4. juli. Så det lader til, at vi skal udskifte vores luksuriøse liv med the simple life. Yeah, hvor autentisk! Who am I kidding, snøft, det er sgu’ ærgerligt.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s