American Kids’ School Life And Summer Camps — Part Two

Så hvorfor bruger San Francisco forældre så meget tid og mange penge på akademisk og sportslig pacen, herunder camps? Hvorfor får amerikanske børn ikke lov til at kede sig?

Først og fremmest beror valget af sommerferie camps på en kulturforskel til Danmark, fordi amerikanske forældre selv har været på camps. Derudover er pressen fyldt med amerikanske børnepsykologer, som advokerer for, at børn udvikler sociale færdigheder og modenhed på camps. Og hvad angår akademisk pacen, så presser skolen på, for at forældre holder børnenes akademiske færdigheder ved lige, også i sommerferien. Og San Francisco er speciel: Mange Silicon Valley rige forældre bosat i San Francisco har penge som snot og sætter trenden. Men. Jeg tror, at den grundlæggende årsag er en helt anden: Forældre prøver at give deres børn så mange færdigheder som muligt for at ruste børnene til at kunne klare sig. Økonomisk.

For i USA koster uddannelse penge, men hvis du er dygtig nok, så får du et såkaldt scholarship. Det være sig baseret på sport eller akademisk formåen. Men hvis du ikke er dygtig nok, og dine forældre ikke har sparet sammen til din uddannelse, så er din fremtid skræmmende usikker og dine uddannelsesmuligheder begrænset til de dårligere skoler. Og som voksen har amerikanere ikke noget økonomisk sikkerhedsnet. I USA sættes familier på gaden, særligt i kølvandet på den finansielle krise.

Angsten for deres børns økonomiske fremtid tales der ikke åbent om på sønnens San Francisco skole. Medmindre man kommer rigtig tæt på forældrene. Det er et tabu, som nemlig i bund og grund handler om familiernes nuværende ulige økonomiske situation. Og at tale herom vil være ensbetydende med at hinte til, om ens barn tilhører de 20 pct. af familier på såkaldt financial aid eller de fem til ti pct. af familier, som udover skoleafgift også donerer penge til skolen (til for eksempel ny legeplads, bibliotek eller køkken) og i øvrigt ejer en skihytte i Lake Tahoe eller et sommerhus i Bolinas.

Kun to mødre taler jeg helt åbent med om penge. Den ene får økonomisk støtte til sønnens skoleafgift. Og hun har konstant dårlig samvittighed over ikke at melde sig til at arrangere skolens camping ture, fester, fælles legeaftaler, gaver til lærere, forældre aftener og fundraising. Blandt mødrene findes der nemlig nogle kvinder, som altid — nogen gange helt aggressivt — melder sig og styrer disse arrangementer. Og min veninde tænker: “Mon den familie også får økonomisk støtte? Burde jeg i samme grad engagere mig for at sikre vores økonomiske støtte”? For det kan godt være, at andre forældre ikke kan gennemskue, om man får hjælp, men det ved skolelederen og formentlig de forældre, som sidder i bestyrelsen.

… Trist, ik’? Og “nej” fortæller jeg hende, “lad de pushy mødre overtage og styre, for det er jo netop det, som de går efter”. Men det kan jeg også sagtens sige, for jeg er ikke i samme sårbare økonomiske situation. Og hvis min familie fik økonomiske vanskeligheder, så ville vi flytte tilbage til Danmark. Straks.

Så selv om jeg synes, at San Francisco forældre burde slappe af og lade ungerne kede sig derhjemme (talrige mødre er hjemme alligevel), så forstår jeg deres motiver. Og så bliver jeg endnu gladere for vores danske velfærdssamfund, som sikrer, at vi som danskere ikke er så økonomisk udsatte, har adgang til gratis uddannelse på gode uddannelsesinstitutioner, SU og dermed ikke skal være lige så bange for vores børns (økonomiske) fremtid.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s