An Epiphany

Amerikanere taler meget om, at de har haft en epiphany, som er en oplevelse, hvor man pludselig får en dybere forståelse. Sådan én havde jeg i lørdags. Ikke at oplevelsen ændrer mit liv, men den gav mig klarhed.

I sidste indlæg skrev jeg om de hjemløse på Civic Center Plaza. Pladsen har været centrum for min hverdag, fordi jeg har haft bragt og hentet min datter til børnehave. Derudover er jeg medlem af et træningscenter, hvor jeg ikke har været i over tre måneder. Den dårlige samvittighed prøvede jeg at råde bod på i lørdags. Medlemsskabet til træningscenteret er latterligt billigt i forhold til San Francisco priser, og jeg overvejede derfor at beholde det. Centeret er halvskodet (de maskiner, som var i stykker, da jeg startede for et år siden, er stadig i stykker) og beskidt. Men jeg elsker, at det næsten altid er nærmest mennesketomt, hvilket nok skyldes den lidet flatterende beliggenhed med hjemløse og narkotikavrag lige udenfor. Træningscenterets klientel består mest af studerende og ældre, blandet med mystiske typer som mænd, som ligner hjemløse, fordi de går rundt i laset hverdagstøj med en plastikpose, mens de træner. Og så lugter centeret af fed.

Jeg har aldrig følt mig decideret utryg i træningscenteret. Ok. Engang lød der et kæmpe brag og råb ved indgangen, mens jeg var ovenpå. Og jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg — hvis det blev nødvendigt — skulle hoppe ud af vinduet (otte meter ned). Og ok. Jeg er heller ikke 100 pct. tryg, når jeg er i bad alene i centerets omklædningsrum. Lad os sige det på den måde, at jeg passer på mig selv og holder et vågent øje.

Lørdag gik jeg ind i centerets trænings sal, hvor der var sindssyg højt øredøvende musik på et anlæg. Salen er altid tom. Efter ti minutter gik jeg hen og skruede ned. Et par minutter senere dukkede der en vred kvinde op, som forklarede, at man aldrig skulle “touch other people’s stuff” i centeret, fordi folk kunne tro, at jeg prøvede at stjæle. Ikke at hun troede, at det var min hensigt (ya right). Hun viste sig at være træner og stod og opremsede diverse tyverier og endda overfald, som hun havde bevidnet i centeret på grund af tyverier. Da jeg spurgte hende, om hun mente, at jeg burde føle mig utryg i centeret, kunne hun se, at hun havde talt over sig. Så i stedet begyndte hun at prøve at overtale mig til at starte på hendes hold (ya, sure!). Og derudover gav hun mig kuponer til tre ugers gratis træning i San Franciscos dyreste træningscenter, hvor hun åbenbart også underviser af og til.

Bagefter slog det mig: Jeg er færdig med at komme i Civic Center/Tenderloin området. Jeg behøver ikke mere opholde mig i det miljø, fordi min datter har afsluttet preschool. Jeg har haft bildt mig selv ind, at det var sundt for mig at se den mørke side af San Francisco, og jeg har været stolt af at se elendigheden i øjnene i stedet for at lukke øjnene som så mange andre. Bullshit. Al den elendighed stresser mig. Jeg får decideret ondt i hjertet over de stakkels mennesker, som krydser min vej, som jeg ikke kan eller tør hjælpe. Og jeg gider ikke mere skulle holde et vågent øje, når jeg træner.

… Det giver ikke mening, og det får mig til at lyde overfladisk: Men for første gang siden vi flyttede hertil, føler jeg mig fri. Ja til medfølelse. Men nej til dårlig samvittighed over andres elendighed. Og slut med at færdes i Tenderloin, det er ikke sundt for mig.

2 thoughts on “An Epiphany

  1. Ja – jeg er helt enige. Det er hårdt at se (og at lugte til) alle de hjemløse, der sover de mest mærkelige steder. Mine svigerforældre bor på Clay street – og selv der helt oppe i den skønne fine ende ved parken er der en (tror det er den samme), der ligger og sover under et træ hver nat…

    • Ja, det er trist. I vores lokale lille bydel Glen Park, har vi (kun) en, som er der fast. Han plejer at stå at råbe foran den lokale pub, hvor de lokale ser baseball kampe og amerikanske fodboldkampe. Glemmer aldrig en gang, hvor jeg stoppede op, fordi jeg følte mig utryg, fordi han stod og råbte på samme fortov. Så kiggede han på mig – sådan HELT normalt – gav mig et stort smil og lod mig gå forbi. Totalt mærkeligt. Det skal siges, at han er en af dem, som får 5 dollars :-)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s