Staying At Home With The Kids — For Now

Ni års ubetinget kærlighed, ni års moderinstinkt, ni års sjælelig samhørighed, ni års bekymringer og ni års glæder. De ni lykkeligste år i mit liv. Det går stærkt, ja, men samtidig kan jeg ikke huske en tid, hvor min søn ikke berigede min hverdag med hans blide væsen og eftertænksomme livsbetragtninger. Søndag fejrede vi ham med danske flag og fødselsdagssange og en tur ud af tågede San Francisco til San Rafael med minigolf, baseball i batting cages og loppemarked. Dejlig dag. Jeg har aldrig brudt mig om at fejre min egen fødselsdag (noget med at være i centrum tror jeg), men mine børns fødselsdage fylder mig med en glæde, som kun kan sammenlignes med juleaftener som barn.

IMG_1521

Tid sammen med børnene har altid været min hovedprioritet. Og hold da op, det har jeg masser af lige nu: Knap tre måneders sommerferie — afbrudt af familieferier — hvor børnene er hjemme. Puha kl. 16 er jeg fuldstændig og aldeles drænet. Selv om børnene det meste af tiden underholder sig selv. På trods af tre et halvt års forskel er de bedste venner, og huset runger af min datters vilde grineflip.

I weekenden læste jeg en artikel i New York Times Magazine af Judith Warner om forskning over kvinder med gode stillinger, som i en periode fravælger karriere til fordel for mere tid med børnene. På trods af at de fleste ikke fik et lige så vellønnet job igen, så fortrød ingen af kvinderne deres valg. Tilvalg af tiden sammen med børnene nød de. Hvorimod de ekstra huslige pligter, som fulgte med, frustrerede dem. De følte sig pludselig i et ulige ægteskab på hjemmefronten. Ifølge forskningen ophører den ulige arbejdsdeling aldrig, selv ikke når kvinden vender tilbage til arbejdsmarkedet What? Fuck! Følelsen af at have ansvaret for alles rod og rengøring kender jeg, og derfor glæder jeg mig til at starte på studiet igen og håber, at det ændrer arbejdsdelingen. Udover kedelige huslige pligter er det nok mest manglen på reel alenetid, som udmatter. I weekenderne er manden heldigvis god til at give mig fri, som en bytur, hvor jeg svinger dankortet (retail therapy), og jeg vender tilbage med overskud. Heldigvis!

Tilvalg af tid med mine børn via job valg og nedsat arbejdstid har været det rigtige for mig. Og heldigvis — indtil videre — ikke skadet den karriere, som jeg er gået efter. Jeg startede på arbejdsmarkedet i et ekstremt kompetitivt og hårdtarbejdende miljø med kvindelige chefer, som på samme tid fungerede som mine mentorer. Jeg beundrede deres dygtighed og flid. Men jeg oplevede også deres tristhed og splittelse over at gå glip af aftensmad og nogen gange endda sengelægning og weekender med deres små børn i pressede arbejdsperioder. Jeg oplevede dem gå kl. 16 for at hente børn for derefter at vende tilbage til kontoret kl. 20. Da jeg fik min søn, vidste jeg, at sådan et arbejdsliv fuld af savn kunne jeg ikke holde til. Jeg har ikke det arbejdsdrive, som de havde.

At leve i nu’et har mine børn lært mig. Også fordi et af mine børn var alvorlig syg i en længere periode. Og den indstilling har krævet jobskifte og boligskifte for at finde mere tid til familien. Sådanne beslutninger har jeg ikke svært ved at træffe.

I øjeblikket nyder børnene deres lange ferie, jeg nyder dem. Og ikke mindst er jeg lettet over, at de efter et hårdt år virker så glade og harmoniske. At livet i øjeblikket er mindre kompliceret.

Valget om at flytte til USA var et tilvalg af familietid og oplevelser. Hvilket alene er muligt, fordi jeg i øjeblikket studerer i stedet for at arbejde. Ok. Jeg havde på ingen måde forudset, hvor meget frustrerende tid jeg skulle bruge på transport, skole og børnehave! Heldigvis får jeg mere mig tid næste år, når børnene skal på samme skole. Og forhåbentlig får børnene et (voldsomt tiltrængt) nemmere år.

Så må vi jo se på realiteterne, når jeg bliver færdig med at studere/vender tilbage til DK/børnene bliver ældre. Det bekymrer mig ikke. Nu. Altså jobmæssigt, ikke rengøringsmæssigt! Jeg føler mig priviligeret over at kunne studere og er taknemlig for så meget tid med børnene. Men jeg glæder mig også til at skulle flytte tilbage til DK, arbejde med jura igen og blive del af et fællesskab på en arbejdsplads. Gøre en forskel for andre end vores lille familie. For mig handler det om at mærke efter og så nyde min beslutning om at give slip på karriereræs for en tid. I vores USA tilværelse kan jeg ikke både arbejde, være der for mine børn i det omfang, de har brug for, og samtidig rejse USA tynd på jagt på nye oplevelser, som var hele formålet med vores udstationering. For mig handler fravalg om karriere for en tid om prioritering, selvværd og selvindsigt. Den dag hvor jeg begynder at blive en bitter hjemmegående expat husmor med ondt af sig selv kommer ikke til at ske, for den dag træffer jeg bare en anden beslutning. Jeg bestemmer, og jeg nyder den luksus at kunne bestemme. Den personlige udvikling som jeg har gennemgået gennem glæder og trængsler i USA gør mig stærkere og mere fokuseret på, hvad jeg vil. For mig ligger der lige så meget identitet i mit tilvalg om studie, husmorrolle og rejser, som hvis jeg arbejdede. Jeg baserer ikke min identitet på mit arbejde, men jeg er godt klar over, at det er en sjældenhed, og at det nok skyldes mit høje selvværd. Så jeg vil nyde mine tilvalg af oplevelser og håndtere min fremtidige arbejdssituation, når det bliver aktuelt. You only live once!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s