Still Got Those Summer Blues

Jeg er totalt underskudsagtig. Efter kun fire hverdage. Mentalt arbejder jeg på at kunne se det fede ved min hverdag efter en lang dejlig ferie. Det går ikke så godt.

Først og fremmest er jeg træt: Datteren sover enormt dårligt om natten. Værre end hun plejer. Og i mangel af at kunne kompensere ved at sove længe om morgenen, er mine øjne så trætte, at mine kontaktlinser bliver ved med at falde ud. Er det normalt?

Og hallo hverdag: Efter knap tre måneders ferie skal hele familien vænne sig til at gå tidligere i seng, stå tidligt op, have styr på skoletaske, lektier, snack og tiden. Ingen i familien er morgen mennesker: Datteren har jeg måtte give tøj på nærmest sovende i sengen, og sønnen falder i staver i op til en halv time undervejs. På skolen er der absolut kaos ved aflevering og afhentning forårsaget af en skoleudvidelse med 40 nye børn: Ved aflevering kan man nærmest ikke bevæge sig rundt udenfor og indenfor skolen. Ved afhentning står forældrene på nakken af hinanden foran skoleindgangen eller holder i en kilometer lang bilkø, som starter på sidevejene (fordi forældre ikke må gå indenfor skolen, men må afvente at få kaldt deres barn ud via walkie talkie).

Og det med at komme afsted i god tid: For eksempel på tredjedagen hvor vi kun akkurat nåede frem til skolen, som klokken ringede. Og så var det, at jeg opdagede, at sønnen havde glemt sit fodbold tøj. Suk. Eller da jeg på førstedagen — mega afskrækket over at skulle prøve at kante mig ind på en af de få tilbageværende parkeringspladser og køre nogen ned undervejs — parkerede på gaden. Og vendte tilbage til en bøde på grund af street cleaning.

Og det med at være overskudsforældre på skolen: Praktiske og kreative gøremål siger mig i bund og grund ingenting (hvorimod jeg fagligt er skræmmende entusiastisk nørdet og struktureret). Derfor beundrer jeg i den grad den type forældre, som for eksempel

  • bare lige bager en glutenfri/lactosefri kage til hele klassen. Jeg kan ikke engang overskue, hvad børnene skal have med til snack.
  • altid er ekstremt kreative. Mig: “Nåh, har klasselæren fødselsdag? Fed ide med et kort fra hvert barn, det skal vi nok bidrage til! Ok, så du og en anden supermor laver også en fin fødselsdagskurv med hjemmebag og blomster. Den vil vi da egentlig også gerne bidrage til!”. Men med hvad”?

Perspektiv, perspektiv: Jeg ved godt, at jeg bør være taknemlig for mit liv, som har potentiale til at blive meget mindre stresset end forgangne år. Ikke mindst fordi jeg i øjeblikket studerer, og

  • skolestart indtil videre er gået over al forventning; begge børn er glade for deres lærere. Tænk engang. Håber ikke jeg jinxer det ved at sige det højt.
  • to børn på samme skole betyder en times daglig transport i stedet for fem. Seriøst! Wow. Hvorfor kan jeg ikke mærke det på mit overskud endnu?

… Tror bare jeg har “summer blues”. Det må gerne gå over. Nu. Og det gør det også — for en stund — fordi weekenden står på usædvanligt varmt og solrigt vejr. Sommeren er kommet til San Francisco. Og bare det at beskrive ugens frustrationer hjælper. Godt.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s