Searching For Xmas Hygge

Amerikanerne i San Francisco julehygger ikke. Enkelte (over)pynter deres huse med udendørs lys. That’s it. De dyrker ikke nisser (elfs), juleklip, julebagning, æbleskiver, risengrød, julekalender, indendørs julepynt, kalendergaver eller kalenderlys. De hører ikke julemusik. De er ikke engang hjemme juleaften, men tager på ferie. Og de kigger mistroisk på mig, når jeg prøver at beskrive dansk julehygge, og så forklarer de mig, at de faktisk ikke bryder sig om julen, fordi den er så materialistisk. At de meget bedre kan lide Halloween og Thanksgiving. That’s their loss. Mens San Francisco og resten af USA har brugt weekenden på at shoppe årets største udsalg Black Friday, har vi jagtet og skabt julede San Francisco oplevelser. Vi  prøver at kompensere for, at vi ikke skal hjem og holde jul i år.

Allerede sidste weekend mødte vi op hos United States Postal Service (USPS) for at sende børnenes breve til julemanden. I USA mener man, at julemanden bor på Nordpolen, så der adresserede børnene – noget skeptiske – brevet til efter en USPS ansats anvisninger. Men som dansker er det jo alment kendt, at julemanden bor på Grønland!?

DSC02073

IMG_0594

Gad vide om julemanden svarer? Man skulle i hvert fald give detaljerede oplysninger om afsender adresse.

Vi var i Castro Theater, som er en biograf og et landemærke i San Francisco, som daterer tilbage til 1922. Biografen har mezzaniner, balkoner og underholdning af en klaverspiller før forestillingerne.

IMG_1902

IMG_1914

Vi så min barndoms yndlingsfilm ‘Sound of Music’ (den om Kaptajn Von Trapp med de syv børn, som forelsker sig i guvernanten/aspirant nonnen Maria). Castro Theater viser den som sing along film, hvor publikum – ofte udklædte – udstyres med en pose med rekvisitter, som de instrueres i at bruge under forestillingen. Der var et stykke stof i posen, som vi alle viftede med, mens vi råbte: “The curtains Maria, the curtains”, i scenen, hvor Maria (spillet af Julie Andrews) sidder og overvejer, hvor hun skal finde stof til at lave tøj, som børnene kan lege i. Når Edelweiss blev sunget, viftede hele salen med en plastik blomst. Når baronessen var på skærmen, sagde vi: “ssss”. Når nazisterne var på skærmen råbte vi: “buhhh”; i scenen hvor nazisterne leder efter Von Trapp familien i nonneklosteret med lommelygter, lyste flere i publikum med medbragte lommelygter. Hele salen skrålede med på sangene, inklusiv undertegnede og mine egne børn. Børnene så filmen for første gang, men sønnen kunne læse underteksterne, og – nå ja – så har jeg nok haft sunget sangene for dem derhjemme nogen gange. Mange gange (oversharing?). Selv manden min, som var ret skeptisk over for ideen, råbte og sang. Sound of Music sing along er hermed adopteret som familiens juletradition fremover! Og høhø, på trods af det indførte strafbelagte nøgenforbud i San Francisco, har vi set – også den dag – veltrænede mænd spankulere nøgne rundt i Castro (kendt som San Franciscos homoseksuelle kvarter). Forhåbentligt skyldes det, at politiet har fundet noget bedre at lave end at arrestere og sende nøgne mænd i retten. Men manglen på politi i Castro skyldes nok snarere, at december ikke er turistsæson! So, enjoy the view while you can. “Mor, hvorfor har manden smykker på sin tissemand?” “Øhhhh”. 

Weekenden bød også på et Charles Dickens fair, nærmere betegnet genskabelsen af Charles Dickens’ London i 1840-1860’erne i Cow Palace med autentiske mennesker, butikker, pubber, tea-rooms og forskellige shows inspireret af Charles Dickens’ bøger og liv. Vi mødte Scrooge og Oliver Twist, dansede engelsk folkedans, så forestillingen Pinocchio og flere koncerter. Skide hyggeligt.

IMG_2125

Oliver Twist.

IMG_2158

Scrooge.

IMG_2165

Hov, der kom jeg lige med på et billed!? Jamen det syntes jeg, at jeg skyldte jer. Efterhånden. Og så er både mit Iphone kamera og elskede lækre Sony kamera gået i stykker over weekenden, så fremover bliver der – indtil økonomien tillader andet – kun taget billeder, når mandens (ringe) Iphone kamera er involveret. Snøft.

Også på hjemmefronten giver vi den ekstra gas. I weekenden har vi julepyntet, klippet og klistret, tændt kalenderlys og adventslys, åbnet julekalender, hørt julemusik, streamet Shanes jul og talt om nisser. I år har børnene besøg af en (selvfølgelig dansk) nisse ved navn Nisse Puk. At vi overhovedet fik en nisse er så heldigt! Man jo ikke kan være sikker på, at en nisse gider flytte ind, vel? Se bare børnenes amerikanske venner, som end ikke har hørt om muligheden! Næ, for at få en nisse til at flytte ind, skal man tro på nisser, julepynte hjemmet med en masse nisser og sørge for, at nissen får mad. Mon Nisse Puk er en drillenisse, en gavenisse eller begge dele? Det kommer nok an på, hvor mæt hun er. Julemagi når det er bedst. Ja, selv vores skeptiske niårige søn tror på nissen og julemanden, og det skal nydes! Fra Danmark har jeg slæbt risengrød, juleklip, julepynt og julede perleplader, som nissen kommer til at sætte storebror og lillesøster i gang med.

Og vi har fundet æbleskiver (som herovre åbenbart hedder Danish pancakes) hos Trader Joe’s.

IMG_0602

… Kom bare an december!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s