Happy Sixth Birthday

LORTE uge. En uge hvor vores nu seksårige fødselsdagsbarn blev udsat for en ondskabsfuld leg. Gamle sår fra hendes preschool dage er blevet rippet op. For os begge to. Pludselig er min smilende, livsglade, kække datter bange for at blive afleveret i skole. Igen. Det handler ikke om den enkelte, ubehagelige oplevelse i skolen, som var skabt af et enkelt barn, som har givet datteren både undskyldning, kram og blomster. Det handler om genoplivede traumer fra hendes første tid i USA, hvor hun var hundeangst for at blive efterladt alene i preschool (som jeg har skrevet om her). Det handler om, at hun ikke længere føler sig tryg i skolen. Hendes far har haft taget over ved afleveringen for at bryde mønstret og lukke ned for gamle traumer. Men selv han har været et splitsekund fra at tage hende med hjem igen på grund af hendes smittende, stressende angst og ulykkelighed. Som sagt LORTE uge.

Så det har været dejligt og tiltrængt med vellykkede fejringer af hendes fødselsdag!

Selve dagen blev fejret med hjemlig hygge og en tur til Golden Gate Park, hvor datteren afprøvede sit nye løbehjul. Hver søndag lukker Golden Gate Park (som kan sammenlignes med New Yorks Central Park) alle veje for biltrafikken, og familier flokkes til for at rulle og cykle.

IMG_2251

IMG_2252

I skolen blev fødselsdagsbarnet – iført hendes nye Frozen Anna kjole – fejret ved, at hun den sidste halve time blev iført en birthday crown, vi forældre mødte op med cupcakes, klassen sang fødselsdagssang, lærerne afleverede en fødselsdagsbog med tegninger fra børnene, og – mens de spiste kage – skiftedes klassekammerater og lærere til at fortælle, hvilke karaktertræk de sætter mest pris på ved fødselsdagsbarnet. Sød tradition.

IMG_2148

IMG_2284

Det lille antal børn skyldes, at San Francisco er hårdt ramt af svine influenza epidemi. 

Jeg har tidligere fortalt her, hvordan forældrene i datterens Junior Kindergarten klasse fejrer fødselsdage. Gisp, økonomisk taler vi om – sammenligneligt i min verden med – transport og overnatninger på en uges ferie i Californien. Mindst.

Vi gik imod strømmen og fejrede fødselsdagen hjemme “the Danish way” krydret med klassiske amerikanske fødselsdagsaktiviteter. Traditionen tro deltog klassekammeraternes forældre og søskende. Som jeg tidligere har fortalt, kan man aldrig regne med, om folk møder op og i givet fald med hvor mange. Overraskende nok ankom alle, undtagen en enkel familie, til tiden. Den forsinkede familie mødte så op 20 minutter før festens planlagte afslutning, lige før fødselsdagssang og kage. I klassisk San Francisco stil var de ikke engang flove. Helt klassisk troppede en anden familie op, selv om de ikke havde RSVP’ed ja på vores digitale fødselsdagsinvitation (evite). Og imod sædvane gav de forældre, som havde syge børn, rent faktisk besked om, at de ikke kom. Så alt i alt et flot fremmøde med 23 mennesker! Vi stillede maden frem, herunder bagels, cream cheese, laks, hummus, gulerødder, frugtspyd og en stor dunk kaffe fra Peets. Børnene vekslede mellem at få lavet ansigtsmaling, spise, dekorere t-shirts, lege med balloner og klæde sig ud i vores kæmpe kollektion af udklædningstøj. Forældrene cirkulerede. De lidt mere end to timers festligheder blev afsluttet med fødselsdagssang og kage efterfulgt af goodie bags til børnene i form af, at børnene hver valgte to bøger (som jeg havde købt på bogudsalg).

Total hygge i dansk stil. Børn i San Francisco leger sjældent frit sammen, og fødselsdage fejres med aktiviteter som trampolinhopning, bestigning af klatrevæg eller aktiviteter på museer. Vi fik i forældregruppen lært hinanden bedre at kende, hvilket vi har måtte opgive til de andre fødselsdage på grund af skrigende børn med ekko på i store haller (efterfulgt af ringen for ørerne). En fordel ved forældrenes tilstedeværelse viste sig at være de mange ekstra hænder, og jeg følte mig ikke stresset et eneste sekund.

T-shirtsene blev dekoreret med tekstil tusser, og jeg havde fyldt trøjerne ud med frysepapir, som jeg glattede med et strygejern for at gøre stoffet nemmere at tegne på og for at undgå, at farverne smittede af igennem stoffet. Ide og brugsanvisning hentet fra internettet, selvfølgelig.

IMG_2348

IMG_2353

Vi pyntede huset med helium fyldte balloner. Typisk amerikansk. Tank inklusiv balloner koster 30 dollars i Target.

IMG_2328

Og datterens yndlingslærer fra preschool ansigtsmalede børnene.

IMG_2338

IMG_2316

Kagen var (igen) det succesfulde glutenfri og laktosefri chokolade kagemix fra Whole Foods, som jeg sværger udgør verdens nemmeste og bedste kage (tak til Mamaste Foods for making me look good). Det spiselige danske flag (lavet af rispapir) er købt over Amazon.

IMG_2344

Tre hyggelige fejringer af min nu seksårige dejlige datter, som har smilet og grinet.

… Og så håber jeg, at min livserfarne datter får læget gamle sår fra hendes hendes preschool dage. For hun har al mulig grund til at være glad for skole og klassekammerater. Al mulig grund til at føle sig tryg. Hun er uden tvivl afholdt. Men jeg er ikke overrasket over, at fortiden – hendes hjerteskærende første tid i USA – spøger og har efterladt ar på hendes sjæl. Jeg kan ikke, jeg vil ikke – IGEN – gå fra hende, mens tårerne triller ned af hendes kinder, og angsten lyser ud af hendes øjne, mens hun plæderer: “Mor du må ikke gå fra mig. Jeg er BANGE”. At agere som den glade, optimistiske mor tærer på mine kræfter. Jeg forstår hende. Hendes ulykkelighed smitter mig. Min krop føles blytung. Been there, done that – can’t, won’t do it again.

4 thoughts on “Happy Sixth Birthday

  1. Åh nej det lyder direkte ubehageligt. Både for dig og din datter. Ingen tvivl om at den slags sætter ar på sjælen. Jeg håber for jer at hun snart er helt ovenpå igen. Og at den slags ar læges med tiden og jo flere positive oplevelser hun får med i bagagen fra USA.
    Men derudover lyder det (endnu en gang) som en fantastisk dansk fødselsdag! Jeg er nysgerrig – hvad siger de amerikanske forældre til jeres måde at holde fødselsdag på? For de må da også synes at det andet kan blive for meget og anstrengende?

    • Ja, du har ret, og jeg håber, at hendes vellykkede fødselsdagsfest er med til at skubbe ubehagelige minder og følelser i baggrunden. Tror/håber at vi har skabt en trend for fødselsdage i klassen. I hvert fald kom alle hen og sagde, at det havde været dejligt for en gang skyld at få talt med så mange, og to familier varslede endda, at de vil holde fødselsdag på samme måde. Hvilket er ret vildt, fordi det er usædvanligt. MEN, nu må vi se, forældrenes pengepunge lader til at være noget dybere end vores, og andre forældre talte også (undskyldende?) om, hvor NEMT det havde været at holde deres børns fødselsdage ude for hjemmet ;-)

  2. Hold da op – sikke noget, godt at dagen ellers gik godt – billederne bevidner både om glade gæster og en sød og stolt fødselar (:

    – Anne

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s