New York!! With Kids…

IMG_2384

NYC here we come! Børnene og jeg har hægtet os på fars forretningsrejse, og børnene bliver taget ud af skolen. En hel uge. YOLO! 

Sammen med San Francisco, New Orleans, Bangkok, Semyniack, Budapest, Berlin, London, Montreal, Rom og Barcelona udgør NYC en af mine favorit byer. Jeg har ikke været der siden 1999, hvor jeg besøgte byen i en uge under en hedebølge. Jeg var rygsæksrejsende sammen med en veninde, vi kørte i Greyhound bus i tolv timer fra Canada, og vi overnattede i etagesenge på hostel sammen med tolv fremmede mænd og kvinder på et lille værelse i Harlem. Og vi oplevede en klam fyr, som havde gemt sig og lurede på damernes badeværelse, urgh. Jeg kan stadig genkalde mig lykkesfølelsen over NYC’s fantastiske puls og attraktioner. I forhold til NYC er San Francisco en landsby! Knap 15 år senere med to børn på slæb forventer jeg en anderledes oplevelse af byen, men ikke mindre fed!

Vi skal bo i Tribeca i Lower Manhattan, tæt på offentlig transport, og jeg kommer til at tilbringe flere dage på egen hånd med børnene. No problem. At rejse med børn betyder et lavere tempo og en opdeling af dagen i børnetid (det kan være at hænge ud på hotelværelset) og voksentid. Både voksne og børn indgår kompromiser. Temposkiftet betyder, at jeg i løbet af en uge i NYC kommer til at se, hvad man uden børn formentlig kan se på fire dage. Derimod giver jeg slip på stress over udflugtsmål, som vi går glip af. Det betyder ikke, at jeg tager tingene, som de kommer. Tværtimod.

Sammen med børnene har jeg lavet lister over aktiviteter. Da de var yngre, havde jeg ingen kvaler med at bestikke dem med løftet om en is eller et stykke legetøj for at motivere dem med at komme ud af døren. Ferier handler om fælles oplevelser, fælles minder og om at vælge sine kampe. Og shopping har jeg på forhånd givet afkald på, fordi min søn absolut afskyr butikker og bliver meget, meget, meget olm. Not worth it. Æv.

Her er børnenes top fem liste, som vi voksne også glæder os til!

Vi skal selvfølgelig se frihedsgudinden! Meget sødt troede min datter, at vi – sammen med en guide – skulle bestige faklen via bjergbestigning udenpå statuen. Det fortalte hun i skolen(!).

Unknown-1

Vi skal transporteres i hop on, hop off busser, som giver overblik over byen på og giver trætte børn en pause.

Unknown

Vi skal besøge American Museum of Natural History.

image

Vi skal opleve en gospel koncert i Harlem.

harlem-gospel-tour-photo_4323588-fit468x296-1

Vi skal gå på Brooklyn Bridge.

images

NYC ligger seks timers flyvning fra San Francisco, er tre timer foran og har lige nu en kæmpe temperaturforskel til San Francisco, så vi går fra dagens 22 grader til mellem 0 og 10 grader i NYC. GISP, det er vi ikke vant til!! Så jeg har fundet vintertøjet frem og håber på, at kulden ikke bliver al for stor en hæmsko. Nå. Men i givet fald må jeg så ty til bestikkelse af børnene.

Vi ses på den anden side, Ih hvor jeg glæder mig!

PS. Rabat til hop on, hop off bussen findes her. Vi har også købt et New York Explorer Pass her og får dermed en klækkelig rabat på indgangene på de mange attraktioner, som vi skal se.

15 thoughts on “New York!! With Kids…

  1. Misundelsen er stor! God tur – hvis I kommer forbi Minetta Tavern i The Village, må I altså ikke snyde jer selv for en Black Label Burger. Jeg var lige ved at græde af lykke, da jeg smagte den første gang …

  2. Så er du jo stort set lige om hjørnet :-) fedt mand! Nyd det – NY kan sagtens være børnevenlig! Turen ud til Ellis Island og museet over alle de immigranter der kom til USA ad den vej er faktisk ret spændende. Og derudover må du næsten ikke snyde dine børn for et besøg i den store lejetøjsbutik FAO Schwartz på 5th ave (den fra bla Home Alone og Big). Rigtig god fornøjelse!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s