Searching For Mayan Adventures

Mexico er så meget federe, end vi havde turde håbe på. Fænomenale strande, lækker mad, søde mennesker og spændende kultur og oplevelser. Vi forlod Isla Mujeres i to dage for at se nogle af Yucatan halvøens mange Maya ruiner. Vi lejede bil, hvilket kan anbefales fremfor de sædvanlige overfyldte busture. Selve det at leje bilen og finde vej i Cancun var besværligt, men resten af turen gik som smurt. Vejene mindede os om vores køreture i Louisiana og Mississippi, bort set fra at der nærmest ingen trafik var.

DSC02306

Maya indianerne herskede i over 2500 år, indtil spanierne erobrede dem. De har efterladt smuk arkitektur over hele Yuacatan halvøen og er kendt for at have været dygtige astronomer, matematikere og kunstnere, hvilket man får en fornemmelse af, når man besøger de efterladte ruinbyer.

Coba ruinerne var vores bedste oplevelse. Byen anses at have dækket 50 km2 og have haft 40.000 indbyggere. Vi ankom tidligt om morgenen – før turistbusserne – og gik rundt i junglen fyldt af dyrelyde, mens vi ledte efter maya ruiner. Totalt Indiana Jones agtigt! Det fedeste ved Coba er, at den er mindre udforsket, og at man stadig kan kravle rundt på pyramiderne, som på andre arkæologiske sites er afskærmet. Vi besteg den 42 meter høje Noch Mui pyramide, som er den anden største Maya pyramide på Yucatan halvøen.

DSC02376

DSC02378

DSC02380

DSC02381

Hvad der ikke ses på billederne er, at jeg blev rimelig hys, da vi klatrede ned, fordi jeg var bange for, at min yngste skulle glide og falde. 

Chichen Itza er must see, fordi byen er udnævnt som en af verdens nye syv vidundere. På trods af turistmasserne var det en fed oplevelse. Men varm. Byen anses at have huset 90.000 indbyggere på 47 hektar. Man kan bl.a. se en kæmpe boldbane, hvor mayaerne efter sigende skulle have spillet en form for fodbold blandet med basketball.

IMG_2781

El Castillo er et af eksemplerne på mayaernes genialitet. Pyramiden er en mayansk kalender, bygget af sten, som bl.a. har i alt 365 trapper som symboliserer antallet af dage på et år.

DSC02320

Kæmpe site med smukke ruiner!

DSC02323

Tullum (som betyder væg) ligger på en høj kridtklint over det Caribiske Hav, meget tæt på Cancun, så der var mange turister. Men det forstår man jo godt. Iguanere lå og slængede sig alle vegne.

DSC02391

DSC02400

DSC02395

Valladolid er en koloniby fra den 300-årige periode, hvor spanierne regerede.

DSC02339

DSC02345

Vi fik shoppet Valladolid og i Puerto Morelos. Jeg har taget nogle billeder af sædvanlig turistkrimskrams. Not bad!

DSC02348

DSC02335

DSC02404

DSC02406

DSC02336

DSC02337

Vores bedste shoppe oplevelse var i Puerto Morelos, som ligger kun 30 minutters kørsel fra Cancun. En smuk lille by med fantastisk strand og hyggelige cafeer og restauranter uden store hoteller. Der kunne vi godt tænke os at bo næste gang! Byen har det fineste Artisans Market, som bød på den bedste shoppeoplevelse på hele turen. Priserne var også gode.

DSC02408

… Den her ferie bliver en af dem, hvor det kommer til at gøre særligt ondt at skulle hjem til hverdagen igen. Av. Nå, men så gælder det jo bare om at stramme bæltet og planlægge, hvornår vi kan komme tilbage :-)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s