So When Are You Guys Planning On Moving Back?

Eller:

Are you moving back! What? But Why?

Vores hjemflytning er et følsomt emne, som gode venner og bekendte ofte spørger til. Og vi bryder os ikke om at svare, at planen er at vende hjem til DK om lidt over et år. For når vi gør det, så får folk et forpint udtryk i ansigtet. De er bange for at være blevet for glade for os, at vi fylder for meget i deres liv og dermed kommer til at efterlade et tomrum, som de efterfølgende skal finde ud af at fylde ud på anden måde. Og vi er bange for, at de trækker sig fra os af samme årsag.

Vi forstår dem jo godt. Når danske familier, som skal bo i San Francisco mellem tre måneder og et år, efterspørger legeaftaler med børnene, så slår vi ikke til. Vi frygter, at børnene skal få sig en bedsteven, som de kommer til at savne, og vi voksne orker ikke at involvere os med fremmede, men foretrækker venskaber som bygger på vores amerikanske hverdag. Når det er sagt, så tror jeg på, at vi alle gennemgår livet i forskellige faser, og at det gælder om at hænge ud med de mennesker, som man har det bedst med. Og det kan være forskellige mennesker i forskellige livsfaser. Vi har forskellige behov i forskellige livsfaser. Nogle venskaber er korte, men intense, og ebber ud, når man ikke længere befinder sig samme sted i livet. Eller fordi man flytter væk. Andre venskaber holder livet ud. Jeg er taknemlig for de mennesker i San Francisco, som har taget os til sig og givet os en stor plads i deres liv. Når vi svarer vagt på spørgsmålet om vores hjemflytning, skyldes det dog også, at vi selv har været i tvivl om, hvornår vi skal vende hjem. Fordi nu går det jo endelig så godt! Og NYC spøger stadig, en lille bitte smule. Ah hvor ville jeg gerne prøve at være del af den bypuls og arbejde i en FN organisation i et år. Eller to. Den satans udlængsel. Over and out, det skal vi ikke.

I takt med at vi mentalt begynder at sætte slutdato på vores udlandseventyr for os selv og omverdenen, bliver vi endnu mere opmærksomme på de aspekter af vores San Francisco liv, som fylder os med glæde, og som vi allerede nu får helt ondt i maven over at skulle undvære en dag. Udover dejlige mennesker kommer vi til at savne Californiens milde vejr, fantastiske natur og ferieoplevelser!

Året rundt tager vi på stranden. Året rundt har jeg solcreme på, ellers bliver jeg rød. Året rundt render jeg rundt med solbriller, ellers bliver jeg blændet. Dagligt er min udsigt bakker, bjerge, broer, hav og øer. Året rundt kan vi på bare en time køre til enten strand, floder, skov-, vin- eller bjergeområde. Sidste weekend var vi på loppemarked på den anden side af Bay Bridge, denne weekend var vi på stranden, og om to uger drager vi på miniferie i Gold Country, hvor vi sammen med børnene skal lære om Californiens historie og grave efter guld. Den frihed og adgang til sommerferiefølelse – hele året – bliver hård at skulle undvære. Jeg husker stadig chokket, da vi kom hjem til jul for halvandet år siden: Det var koldt, gråt, og jeg måtte hele tiden indenfor som udenfor knibe øjnene sammen, og alligevel kunne jeg ikke rigtig se noget, fordi der var så mørkt overalt. Alting var i sort og hvidt. Pga. jetlag sov vi de få timer om dagen, hvor december byder på sollys. Og jeg husker kuldechokket, da vi ankom til New York i marts, hvor vi udenfor lufthavnen tidligt om morgenen blev mødt af en iskold vind, som gik gennem marv og ben på os. Jeg havde simpelthen glemt den fornemmelse, og hvordan det kan tage flere timer og et varmt bad, før jeg får varmet kroppen op igen.

Jeg har altid været en frossenpind og en stueplante i vintermånederne, men Californien har forvandlet mig til et udendørsmenneske året rundt, som gerne bruger flere timer på transport, selv om der kun er tale om en dagstur. Fordi oplevelsen opvejer transporttiden! I weekenden brugte vi knap fire timer på at køre frem og tilbage til Santa Cruz på en endagstur. Santa Cruz er i stemning og udseende det tætteste Nord Californien kommer på San Diego. Høje palmer, politi på segways, surfere og smilende mennesker i badetøj, selv på gaden. Vi tog på boardwalk’en, som er strand og tivoli i ét. Om aftenen vendte vi hjem med fornyet energi, som om vi havde været på eksotisk strandferie i San Diego.

DSC02508

DSC02521

DSC02533

DSC02524

DSC02536

Eller som sidste weekend hvor vi krydsede Bay Bridge for at tage på Alameda Antique Fair, som jeg før har skrevet om her. Turen dertil og loppemarkedet rummer amerikansk hygge og verdens smukkeste udsigt over San Francisco, hav og broer.

DSC02487

DSC02499

DSC02501

Hvad angår oplevelser og natur, er vi californiere så heldige! Selvfølgelig er der også aspekter i vores amerikanske liv, som jeg glæder mig til at skulle undvære, som eksempelvis amerikanernes tendens til at ville regulere alting ned til mindste detalje, som billedet ovenfor af strandskiltet bevidner. Slap nu af!

… Manden er i DK og har nu fået set det sommerhus, som vi har købt, og han er heldigvis begejstret! Jeg fornemmer, at det sommerhus kommer til at opveje noget af vores savn efter Californiens natur og oplevelser. Det føles godt med et fælles familieprojekt og udsigten til et fristed, vi kan stikke af til både i weekender og hverdage. For i amerikansk terminologi er 45 minutter til en times pendlen til København jo ingenting. Det havde I ikke hørt mig sige, før vi flyttede til USA. Men dengang kørte jeg så heller ikke bil…

10 thoughts on “So When Are You Guys Planning On Moving Back?

  1. Jeg kan sørme godt forstå det er en svær beslutning.
    Der er så dejligt i Californien.
    Nu kan jeg jo nikke genkendende til mange af de steder I besøger og dine oplevelser med det amerikanske samfund.
    Der er mange ting at tage hensyn til, når man skal tage sådan et valg.
    Jeg er sikker på I vælger det, der føles rigtigt for jer, også selvom det bliver svært.
    For når man vælger noget til, vælger man jo også noget fra.

  2. Du har så ret! Og som jeg ser det, så vælger vi et mere selvstændigt børneliv til i DK (hvor børnene får mere frihed og ansvar), og det bliver godt for hele familien :-) Og jo længere vi bliver væk, jo sværere bliver det for os alle fire at falde til i DK igen….

    • Det tror jeg du har helt ret i.
      Når først man har været i “det store udland” meget længe, er det svært at komme hjem til lille Danmark, som på mange områder er lidt af en hønsegård 😉
      Selvom jeg sagtens kan se mange gode ting i den amerikanske opdragelse og skolegang, så ligger det danske meget dybt i os, og man skal på en eller anden måde overgive sig med hud og hår, for at få det til at lykkedes på langt sigt.
      Men for søren..Californiens dejlige natur og klima op mod det danske. Den er ikke nem 😊

  3. Åh, hvor må det være svært. Vores situation er på en måde “lettere” end jeres, da vi har meget begrænset familie i DK (ingen bedsteforældre til børnene), pt intet job, og en lejlighed vi skriger efter at komme væk fra, hvilket gør en flytning væk fra DK meget lettere. Og alligevel tænker jeg også “pyha, hvad med det frie børneliv, og uddannelses muligheder, og netværk”……. Jeg tænkte meget over et dr Zeuss citat, da vi selv rejste hjem fra Bay Area: don’t cry because it’s over! Smile because it happened!

    • Fedt citat! Jeg kan godt se, at jeres situation er lettere. Måske også fordi I har ældre børn,som har prøvet at bo begge steder, og som taler godt dansk. I og børnene kan jo altid vende tilbage de de gratis uddanelsesmuligheder i DK. Og jeg tror også på at omgøre beslutninger, hvis det ikke virker! Det er jo netop også det I gør ved at vende tilbage, ik’?

      • Jeg klamrede mig til det citat gennem hele den første vinter i Danmark ;-)
        Jeg ved nu ikke om vi omgør en beslutning, men vi tager afsted igen fordi vi ville fortryde det resten af vores liv, hvis vi ikke gjorde det.
        Og liiiiige een ting mere vedr. “problemstillingen” med at vælge venner og legekammerater til og fra alt efter hvor længe man har glæde af dem, så synes jeg selv at vi betaler tilbage til de mennesker der tog imod os i Californien, hver gang vi er sammen med nogen, der er nye i DK eller kun kan være i vores liv midlertidigt. Det er så’n lidt pay it forward agtigt, men hvor har vi dog fået mange gode oplevelser ved både at give og ved at modtage i den sammenhæng.

      • Hørt! Men det kræver overskud at tage folk til sig – det har vi nu, og det gør vi. Men det havde vi ikke i starten, der var det nok nærmere os, som havde brug for at blive taget under vingerne :-) Vi følte, at vores børn havde brug for amerikanske venner for at falde til (de var meget ulykkelige i lang tid). Og så kan det godt være, at det lyder egoistisk, men vi flyttede til USA – i en periode som vi planlagde max. skulle være 4 år – for at integrere os i det amerikanske samfund, ikke for at skabe os en dansk vennekreds. Hvis vi skulle bo i USA for altid, ville jeg dog se helt anderledes på det og dyrke vores danskhed og danskere noget mere!

  4. I øvrigt sejt I tager afsted igen og skønt at alle i din familie er med på den, for så er det jo den rigtige beslutning! Jeg ville heller aldrig sige aldrig til at flytte til udlandet igen (igen den der satans udlængsel), men jeg ønsker for mine børn at de kommer hjem og lærer at skrive og læse dansk og prøve at bo i DK. Så må vi se, hvordan det går…

    • Det lyder til at I vil fortryde det, hvis ikke i vender hjem :-) Vedr. min kommentar om hvem man bruger tid på, så var det ikke ment som en kritik på nogen måde. Snarere en konstatering af hvor lidt man har øjnene åbne for andre der er anderledes, når man selv sidder trygt og godt hjemme i andegården. Og tænk hvor er det fantastisk at der er mennesker der åbner deres hjem og hjerter for sådan nogen som os, der er i transit. Jeg valgte at kommentere på det, fordi det netop er noget der har fyldt rigtig meget i mit hovede undervejs, og som har været en stor øjenåbner for mig. Og nej – man tager da ikke til Californien for at hænge ud med andre danskere (det skulle da lige være med mindre de lige har modtaget en ny ladning lakridser og godt gider dele – hø hø). Tak fordi du sætter så mange gode og ærlige ord på expat livet!

      • Tak fordi du deler dine erfaringer og giver mig perspektiv, det sætter jeg kun pris på!! Din kommentar ramte åbenbart noget i mig, nok fordi vi gennem tiden har fået ekstremt mange mails fra danskere, som søger råd og hjælp til at starte deres liv op i SF. Hjælpe gør vi altid, men at åbne hjem (og hjerter) har vi først overskud til nu. Amerikanerne er så meget mere imødekommende og hjælpsomme end danskere, og den indstilling ELSKER jeg. Men de har også selv brug for venskaberne. De fleste er tilflyttet fra andre stater og bor langt både fra både familie og venner, så de bygger deres omgangskreds op omkring deres børn skole (som de kalder community). Og sandsynligheden for at de ikke skal bo i SF for altid er høj. Men også i andre stater (Mississippi og Louisiana) oplevede jeg kæmpe imødekommenhed, så det handler nok i bund og grund om, at amerikanere bare er MEGET mere hjælpsomme, åbne og nysgerrige… Heldigvis for os i transit :-)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s