Weekend Getaway From San Francisco: California Gold Country

Fuck nu sker det: Tågen begynder at indtage San Francisco i op til flere dage ad gangen. Suk. Den berømte tåge, som indfinder sig i San Francisco om sommeren, berører de forskellige bydele forskelligt. For eksempel kommer The Mission, Noe Valley, Glen Park og Potrero Hill til at opleve klar himmel indimellem, hvorimod Ocean Beach vil være dækket af en tyk tåge frem til slutningen af august.

IMG_2617

Når tågen invaderer San Francisco fra juni til august, er det oplagt at tage på ture ud af byen til sol, 25 til 30 graders varme og fantastiske naturoplevelser. Man skal bare køre 45 min. til Silicon Valley, Berkeley eller Oakland for at slippe væk fra tågen. Desværre er vores yndlings stranddestinationer Stinson Beach og Santa Cruz også berørt af sommertågen. Hvis man har mulighed for at tage væk flere dage, vil jeg anbefale ture til Sonoma, Napa, Russian River, Mendocino, Monterey, Carmel eller Santa Barbara, som jeg (desværre kun) har beskrevet meget kort, lige her.

Vores seneste weekendtur gik til Gold Country, for første men ikke sidste gang. Gold Country ligger to til fire timers kørsel fra San Francisco og er fyldt med idylliske små byer med charmerende bebyggelse og et hav af antikvitetsbutikker, hyggelige restauranter og loppemarkeder. Mens San Francisco den weekend var tåget med omkring 15 grader, havde vi 25-30 grader i Gold Country. Hvilket var ulideligt varmt med et smadret klimaanlæg i bilen! Vi fik lært en masse om Californiens historie i den smukke golde natur i bjergområdet Sierra Nevada Foothills.

DSC02618

Vi besøgte Columbia State Historic Park, som er et replika af den daværende by i 1800-tallet, som dengang havde 25.000-30.000 indbyggere. Adgangen til parken er gratis og ligger knap fire timers kørsel fra San Francisco. Områdets dyreliv byder på pumaer og bjørne (hvis man skulle være så uheldig), og parken illustrerer livet fra The Gold Rush, hvor mennesker fra hele verden valfartede til Californien for at grave efter guld. For mit eget vedkommende følte jeg, at jeg rendte rundt i kulisserne til TV-serien Det Lille hus på Prærien.

DSC02584

DSC02604

DSC02583

DSC02609

DSC02606

DSC02607

DSC02611

Den sjoveste oplevelse var at vaske guld. Vi blev oplært af en fyr med cowboyhat, som ejede en guldmine ikke langt derfra, som insisterede på, at man skulle råbe Eureka, når man fandt guld. Guld falder tungt, men det er en kunst at spotte guldflagerne under sten og grus. Vi blev alle fire så bidt af det, at vi vaskede guld i over en time på trods af direkte sol og 30 graders varme. Næste gang glæder vi os til at prøve at vaske guld i en rigtig flod, hvilket desværre frem til juli er farligt, fordi floderne bliver oversvømmet af vandmasser fra bjergene, som stadig er belagt med sne. De lokale beboere, som vi mødte, havde alle en historie om, hvordan de selv eller familiemedlemmer stadig i dag finder guld på deres ejendomme.

DSC02602

DSC02598

De lokale californiere var i øvrigt lige så gæstfrie, som vi oplevede i Louisiana og Mississippi. Det var spændende at høre deres historier om, hvordan og hvornår deres forfædre var emigreret til Gold Country fra Europa. I løbet af weekenden fik vi kørt igennem og set rigtig mange små, hyggelige byer, som alle lignede hinanden med butik- og restaurantmiljø i replika af byer fra The Gold Rush med ældre træbygninger. Jeg vil særligt anbefale at besøge Sacramento, Californiens hovedstad, som ligger to timers kørsel fra San Francisco. Vi blev positivt overraskede over, at Sacramento — på alle måder — mindede os om New Orleans! Hvor New Orleans ligger ud til Mississippi, ligger Sacramento ud til American River, begge byer har hjuldampere liggende og har ældre bydele med replika af butikker fra 1800-tallet og fortove af træ. Fordi Sacramento fejrede Memorial Day den dag, var der cool, afslappet stemning med koncerter, boder og gademusikanter.

DSC02628

DSC02631

DSC02621

DSC02635

DSC02634

DSC02642Og et shoppetip: Vacaville Outlet ligger på vejen mellem San Francisco og Sacramento. Udvalget af butikker, varer og madsteder var rigtig godt. Måske lidt dyrere end Gilroy, men outlettet havde til gengæld et meget lækrere og større udvalg. Vi rangerer Vacaville som det bedste outlet i Californien, og det ligger endda tættere på San Francisco end Gilroy. Win-win!

… I dag søndag tager vi chancen og kører til yndlingsdestinationen Stinson Beach og håber på, at tågen holder sig væk, for så står dagen på strand og 33 grader. Måske skal vi endda bade lidt!? Nah, det gør man jo ikke i Nord Californien. Hvis tågen dækker Stinson Beach spilder vi dagen på to en halv times transporttid frem og tilbage. Tåge er desværre ikke noget, som vejrudsigter kan forudsige, end ikke på timebasis, til gengæld kan man tjekke lokale sites, som opdaterer om tågen. Pyt, den smukke køretur over Golden Gate Bridge langs Highway 1 opvejer altid transporttiden!

Service meddelelse: Siden hen er Livermore Outlet — 45 minutters kørsel fra San Francisco — blevet vores yndlings outlet, fordi det har Bloomingdale, Joe’s Jeans, Lucky Brand med cool børneafdeling og Saks Fifth Avenue OFF 5TH, som man ikke finder andre steder.

2 thoughts on “Weekend Getaway From San Francisco: California Gold Country

  1. Ååh, hvor ser det hyggeligt ud. Jeg troede faktisk at Sacremento var en rigtig bonderøvsby….. Det er skønt med sådan nogle weekendture :-)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s