Hello To Everyday Life

Glimt fra ugen:

  • Kronprinsen besøgte Silicon Valley: På grund af jordskælvet måtte manden min panisk ligge på alle fire og samle glasskår op mandag morgen, fordi to store skabe med glas i på hans arbejde var væltet i det rum, hvor der skulle tages imod Kronprinsen. Og nej jeg joinede ikke manden for at møde Kronprinsen, selv om jeg var inviteret. I mine yngre dage blev jeg i kraft af mit arbejde en enkelt gang inviteret af Kongehuset til et arrangement på Amalienborg. Da Kronprinsen sammen med hans dengang forlovede Mary smilede til mig, vendte jeg om på hælene og spænede den modsatte retning, direkte ind i Dronningen, hvor jeg fik nejet, men ikke sagt et kvæk, fordi jeg ikke anede, hvad jeg skulle sige. Suk. Det er vist bedst, at jeg bare holder mig væk fra den type arrangementer. Og undgår ydmygelsen og ærgelsen.
  • Mere jordskælv: Jeg kører nu en anden vej til børnenes skole. Det føles noget skræmmende at køre min sædvanlige vej med motorveje og broer hængende over hovedet, samtidig med at radioen beretter om efterskælv i Napa.
  • Jury-duty!

IMG_2668IMG_2669Jeg er blevet indkaldt som jurymedlem! Desværre kan jeg ikke deltage, fordi jeg ikke har amerikansk statsborgerskab. Æv. Jeg ville have rånydt oplevelsen og med sikkerhed have svælget i forargelse over amerikanske skrækhistorier og kulturforskelle. Æv.

  • Begge børn stortrives i skolen — så meget at vi taler om at forlænge vores USA eventyr med to i stedet for et år. Den lader vi lige stå. Et kort øjeblik.
  • Vi jinxede det! Dagen efter vi talte om, hvor godt børnene havde det, brød helvede selvfølgelig løs.
  • Verdens sødeste søn fik den største og mest ubehagelige skideballe i sit liv af en ny ung, uerfaren lærer og blev udstillet foran hele sin klasse. På rystende forkert grundlag og uprofessionel måde. Når mine børn behandles uretfærdigt af autoriteter, slår alle mine instinkter ind, og jeg forvandler mig til en lean, mean killing machine: Juristen i mig tager over, og skriftligt får jeg fyret alle mine saglige pointer afsted, making my case, going for the kill. Det virkede. Sønnen fik en undskyldning af endda to lærere: Retfærdighed findes, og min uskyldige søn er glad igen. Og så fik jeg lige kridtet banen op i forhold til sønnens nye lærere. 
  • Min yngste har klaret skolestart flot, og hendes lærere og jeg har haft highfivet dagligt og kvidret om, hvor glad hun er i forhold til sidste år. Indtil i morges. I går “døde” hendes yndlingssko, hvilket ikke er heldigt, fordi hun har noget med, at både tøj og sko “strammer.” De nye sko, jeg havde købt, dumpede hun. I morges måtte jeg bære hende grædende ud i bilen og drøne afsted for ikke at komme for sent til skolen. Jeg kastede de to par sko og et par gummistøvler, hun ejer, ind på forsædet. Det endte med, at jeg lod hende iføre sig sine sandaler, selv om de er “ulovlige”. Skolen tillader nemlig ikke åbne sko uden såkaldt toe cap. Det er så typisk amerikansk, at skolen regulerer sådanne latterlige detaljer!? Ved aflevering tog en sød lærer imod datteren, godkendte de “ulovlige” sko, og jeg listede afsted. Under en time senere fik jeg et opkald fra skolen om at hente datteren, fordi hun havde ondt i mave og hoved og havde såkaldt borderline fever. Jaja, hjem kom hun og havde det i øvrigt strålende resten af dagen…
  • Forleden eftermiddag brugte jeg knap tre timer på at køre sønnen til fodboldtræning og hente datteren på skolen. Tiden uden for bilen ikke indberegnet. Sådan en eftermiddag er bare en hel almindelig eftermiddag for en San Francisco mor. Suk.
  • Lillesøster tabte sin første tand og fik fire dollars af tandfeen! Åbenbart efterlader tandfeen breve, fe-støv og skattekort hos klassekammeraterne, men det gør hun altså ikke hjemme hos os…IMG_2676
  • En af sønnens lærere bruger konstant termen: “Bless his/her heart”. Selvom hun mindst er ti år yngre end mig og taler om elever og lærere.
  • Jeg fik brugt forrige uge, mens jeg var sengeliggende, på den mest konstruktive måde jeg kender: Jeg fik scoret billige kampagne flybilletter, og påskeferie bliver på Hawaii. Hvilket gør mig meget lykkelig og glad ovenpå nogle hårde uger.

… Mindre end to uger efter skolestart har vi heldigvis allerede ferie igen. I weekenden — Labor Day Weekend — snupper vi en miniferie i Santa Cruz, hvor vi indfrier sønnens fødselsdagsgave, som for tredje år i træk involverer hvaler. Jeg prøver ikke at tænke på, hvad der mon sker under et jordskælv, hvis man er ude at sejle på havet. 

2 thoughts on “Hello To Everyday Life

  1. Åh altså. De der skide jordskælv. Det vokser inden i hovedet på een og gennemsyrer tanker og hverdag i ugevis. Jeg hadede det hver gang vi kørte over een af broerne!
    Godt af du fik sagt fra med STORE bogstaver over for læreren. Det måtte vi ud i en enkelt gang, hvor sønnike var fuldstændig slået ud over at være blevet råbt af overfor hele klassen, og jeg skal love for at der blev rettet op på det.
    Sidst men ikke mindst, så er jeg ikke synderligt overrasket over at I vælger et år mere. Nu kører det jo og I trives.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s