Expat Life — The Cons Of Moving Abroad

IMG_2687Nedenfor følger en liste over de værste aspekter, som jeg oplever ved livet som udenlandsdansker. Expat-tilværelsen byder på hårde sider, som gælder uanset hvilken nationalitet man har, og hvor man flytter hen. Formentlig kan man som udenforstående ikke sætte sig ind i, hvordan det er at flytte til et andet land. Men nu prøver jeg alligevel.

Mit første år i San Francisco oplevede jeg som en ud af kroppen-oplevelse, hvor hele mit mindset var indstillet at få familien til at falde på plads i en hverdag, som på ingen måder levede op til nogens forventninger. Jeg fandt støtte for mine frustrationer og skuffelser fra uventet kant. Det blev ikke hos amerikanere, som ellers udviste hjælpsomhed og imødekommenhed og forklarede mig op og ned på ting, som jeg undrede mig over. Det blev heller ikke hos mit netværk i DK, som jo ikke kunne sætte sig ind i, hvad jeg gennemgik. Jeg fandt derimod støtte hos en anden immigrant — Adnan — som jeg snakkede med to gange om ugen, når jeg tankede op på tankstationen ved sønnens skole. Adnan var flyttet fra Aqaba i Jordan (som jeg kendte som turist), og jeg fra København (hvor Adnan havde en fætter). Selv om vi kom fra fuldstændig forskellige baggrunde og verdensdele, havde vi meget tilfælles. Og i den første tid kæmpede Adnan og jeg med de samme udfordringer og følelsen af ikke at høre til i vores nye liv.

Adnan og jeg var ankommet med en uges forskel til San Francisco, midt i januar måned. Vi skulle begge starte med at læse, jeg på Berkeley, han på tandlægehøjskole. Adnan arbejdede deltid på sin onkels tankstation, mens han ventede på, at han fik Californisk resident status, så han kunne starte på sit studie. Vi havde begge forventet daglige spændende, inspirerende oplevelser, men syntes hverdagen var op af bakke og røvsyg. Vi havde begge forventet syd californisk klima og var rystede over den iskolde vind, som uventet indfinder sig også i dagstimerne på den årstid. Det havde ingen af os pakket tøj til eller kunne finde den rette påklædning til. Vi følte os begge fremmede, utilpassede og uvelkomne i San Francisco. Vi var skuffede. Vi var overvældede. Jeg fortalte om mine egne og mine børns trængsler, og han fortalte om sit savn efter hjemme og tvivl, om hvorvidt han skulle blive. En dag, et halvt år senere, var Adnan pludselig væk, hvilket gav total mening for mig, fordi han ugen forinden havde været helt nede i kulkælderen og talt om at droppe sit studie og rejse hjem.

Efter to et halvt år er vi faldet til og er glade for vores californiske liv, men livet som udenlandsdansker rummer stadig mange savn og udfordringer, som jeg har samlet i en liste over de værste aspekter ved expat-tilværelsen:

1. Kulturforskelle

Jeg troede, at jeg havde rimelig styr på den amerikanske mentalitet. Jeg troede, at jeg havde styr på det amerikanske skolesystem og børnehaver. Men nej! Amerikanere tænker anderledes. De taler anderledes. De har andre værdier, traditioner og bekymringer. Et godt eksempel er illustreret i mine indlæg om min yngste datters første preschool oplevelse, hvor jeg baseret på mine danske erfaringer med børnehaver fuldstændigt tog fejl af, hvad vi gik ind til i en Montessori-baseret børnehave. Forløbet kan du læse om her. Vi har en meget anderledes tilgang til børneopdragelse i forhold til amerikanske forældre, og det vil vi fortsætte med. Læs om amerikansk børneopdragelse her.

De mest tricky kulturforskelle er dem, som ikke bliver sagt højt: Do’s og Don’ts som er alment kendt. Amerikanere er ekstremt konfliktsky og høflige, og derfor er det ekstra vigtigt at lytte efter, når de for eksempel ikke klart svarer på ens spørgsmål eller kommer med andre forslag. De er simpelthen for høflige til at sige tingene direkte — fuldstændig i modsætning til mig, som er udstyret med en dansk direkthed og to the point attitude. Det første år i San Francisco prøvede jeg desperat at arrangere legeaftaler uden en medfølgende mor eller far, som jeg dermed skulle underholde, men det lykkedes ikke. Op til en alder af otte år fungerer legeaftaler bare på den måde, og playdates går lige så meget ud på at dække forældrenes sociale behov som børnenes. Ingen forælder sagde direkte, at de foretrak at blive hængende eller ønskede at tage med i zoo, selv om det altid endte sådan: “Do you mind”? Mig: “Of course not.” Arghh.

Hvor meget tipper man en frisør? Tipper man sin mekaniker, skraldemand, postbud, hårde hvidevarer montør? Hvor meget? Hvor meget skal en fødselsdagsgave koste til klassekammeraten? Hvor meget donerer man til forældrekassen på skolen? Hvor meget donerer man til den årlige fundraising på skolen? Hvad tager man med til forældreaften hos en familie fra skolen, hvor der er sammenskudsgilde? Hvordan håndterer man hjemløse? Hvordan håndterer man dørsælgere og telefonsælgere?

Små hverdagsaktiviteter kan være svære. Mit første indlæg på bloggen handlede om, hvor svært det var for mig at lære at lave small talk med fremmede, på en afslappet måde. Hvad svarer man på kasseekspedientens spørgsmål: “hello, how are you today”? Som indadvendt københavner tog det øvelse og tid at lære at styre den slags samtaler på en afslappet måde. Læs om small talk her.

Jokes, som jeg ikke forstod tidligere, giver i dag mening. Jokes relaterer sig til folks frygt, pinligheder mv. Hvad er morsomt? Min humoristiske sans har rykket sig meget, siden jeg er blevet integreret i det amerikanske samfund, og jeg kan nu grine sammen med amerikanerne. Det er vigtigt at have nogen at grine med!

2. Ensomhed og venskaber

Særlig begyndelsen uden netværk i ens nye tilværelse er hård og ensom. Amerikanere forstår ikke de kulturforskelle, som man kæmper med. Og ens danske netværk forstår heller ikke de kulturforskelle, som man kæmper med over there. Bemærkninger som: “Ah det kommer hurtigt til at falde på plads” kan bare få en til at føle sig endnu mere utilpasset og forkert. Det er pisse hårdt arbejde at få familien til at falde til i et nyt land, det er ikke noget, som bare sker, og det kan føles som en meget ensom opgave.

Når man ved, at man en dag flytter tilbage til DK, medfølger at ens nye venskaber i værtslandet har en udløbsdato. Jeg oplever heldigvis ikke, at folk holder tilbage, men jeg bliver ugentligt spurgt om, hvornår vi flytter tilbage: Fordi de håber, at vi har ændret planer og bliver boende.

Den slags venskaber hvor man kan ringe og bede om hjælp, mens man er allermest sårbar — uden at føle sig åndssvag — kræver mod og en fælles historie.

3. Afstanden

At flytte på afstand af sit hjemland åbner øjnene for alt det, som ikke findes i DK. Samtidig kan det i tilpasningsfasen føles ekstremt utrygt, at netop ingenting er, som du er vant til.

Livet i hjemlandet fortsætter med juleaftener, sygdom, nedture, opture, fødsler, bryllupper og begravelser — uden dig. Når venner og familie bliver syge eller oplever nedture oplever jeg udover savn stor skyldfølelse over ikke at kunne være der for dem.

Vores ni timers tidsforskel til DK betyder, at vi sjældent ringer sammen med familie og venner.

4. Daglige rutiner, at starte forfra

Der er kæmpe forskel på at opholde sig i et land som turist og som fastboende, og hvad man sætter pris på som turist er ikke de ting, som man nødvendigvis vil sætte pris på som fastboende.

At etablere nye rutiner med madindkøb, transport og madlavning tager tid. Hvad skal man erstatte rugbrød med? Hvor kan man købe havregryn? Hvor finder vi flæskesteg, rødkål, marcipan og grødris til juleaften?

Tilvænning til en anderledes hverdagsdagsrytme som føles fremmed og som spild af tid som for eksempel at skulle bruge flere timer dagligt i en bil for at ordne ærinder, som man tidligere ordnede indenfor gåafstand. Eller for eksempel at både børnehave og skole forventer forældredeltagelse og- tilstedeværelse i et omfang, som man helt synes, at de burde skamme sig.

At etablere et nyt hjem herunder investere i støvsuger, møbler, gæsteseng, dyner og køkkengrej er dyrt, og det kan føles nærmest angstfremkaldende i starten, hvor mange penge man bruger på helt almindelige, men nødvendige ting.

5. Børn som ikke falder til

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Børn falder ikke bare hurtigt til i deres nye liv. Børn er ikke ekstra fleksible eller hårdføre. Det er en myte! Hvordan børn tilpasser sig en ny kultur og lærer et nyt sprog afhænger af alder og heldige som uheldige omstændigheder. Og allermest af deres personlighed, ligesom voksne! Jeg har skrevet om at flytte børn til et andet land her.

6. Pres på parforholdet

Det er spændende at få muligheden for en ny start, et nyt liv, men statistikkerne taler for sig selv: Expat parforhold har en højere skilsmisseprocent. Hvis vi kigger på den typiske børnefamilie, hvor en ægtefælle arbejder, mens den anden er hjemmegående, er mønstret, at den arbejdende ægtefælle bruger alle kræfter på at falde til på den ny arbejdsplads, mens den hjemmegående ægtefælle derfor står alene for indkørsel af børn i deres nye liv og etablering af hverdagsliv. Jeg troede vitterligt, at jeg skulle fede den i vores amerikanske liv med mig som studerende/hjemmegående. Fuck jeg tog fejl. Jeg har senerehen læst undersøgelser, som viser, at det er den hjemmegående ægtefælle, som oplever størst kulturchok og modgang i etableringsfasen.

V har valgt, at jeg ikke arbejder, fordi målet med vores ophold var mere familietid og oplevelser. Men at tage en pause fra en spændende karriere kan tære på både identitetsfølelse og selvværd (hvilket heldigvis ikke har været tilfældet for mig, endnu).

7. Fremmed bureaukrati

At oprette en bankkonto, et social security nummer, få amerikansk kørekort, arbejdstilladelse og købe bil har indebåret administrativt pis og tid, som I overhovedet ikke kan forestille jer. At opbygge kredithistorie og dermed kreditværdighed (som bliver tjekket selv når vi skal leje en tværfløjte til sønnen) har taget år.

8. Sundhedsforsikring

Har jeg skrevet om mange gange. Hver gang vi bliver syge eller skal til tandlæge bruger jeg timer på at finde en behandler, som vil tage imod os, og som jeg føler mig tryg ved. Næsten hver gang må jeg lægge ud for behandlingen.

… I dag fylder de gode aspekter ved expat-tilværelsen mere og mere i vores hverdag, og i takt hermed er vi blevet gladere for vores liv i Californien. Og så sker det. Pludselig rummer en tilbageflytning til DK samme udfordringer som vores flytning til USA, dog heldigvis på mindre plan. Reverse culture shock. Igen kommer vi til at skulle tilpasse os en ny hverdag og rumme savn efter vores californiske liv og venskaber. That’s expat life for you!

4 thoughts on “Expat Life — The Cons Of Moving Abroad

  1. Dit indlæg falder på et meget tørt sted her hos os! Når vi kigger tilbage på opstarten i Californien er det med et lyserødt skær over begivenhederne og jeg havde ærlig talt glemt den helt absurd overvældende følelse af at være “Palle alene i verden”. Jeg VED det bliver bedre – men ville også nogengange ønske at vi lige kunne køre vores liv på “fast forward” det næste halve år.
    Og apropos expat life, så bliver man ændret for livet. Lige gyldigt hvor man ender, vil der være et savn efter at være et andet sted, og jeg tror ikke det går væk.

    • Jeg tror, at du har ret med, at man altid vil føle et savn efter at være et andet sted. Det er noget af en tung bagage — men en jeg i dag ikke vil være foruden, fordi jeg tror, den hjælper mig med at sætte pris på og nyde nu’et. Kliche, men rigtigt!

  2. Hej. Du rammer det virkelig præcist – og da jeg bor i Estland, kan jeg sagtens nikke genkendende til, at de ting du fremhæver gælder alle steder og alle nationaliteter. Enormt velskrevet, for der er vist nogle oplevelser, der bare er universelle, når man rejser ud permanent.

    Den største forskel for mig har været det, du også fremhæver, at man ser hjemlandet i et helt andet lys. Der er enormt mange ting, jeg aldrig tænkte over, da jeg boede i Danmark. Og nu lægger jeg mærke til dem konstant – også helt små ting som at der er solsorte i Danmark, og hvordan man laver kaffe om morgenen. Og så også de store ting selvfølgelig.

    Glimrende skrevet :)

    • Tak skal du have! Det er dejligt at være bevidst om sin danskhed og de små som store ting, som karakteriserer et liv i Danmark. Når jeg engang flytter tilbage, håber jeg at kunne holde fast i det perspektiv. Jeg kan se, at du har en spændende blog, den glæder jeg mig til at læse mere på!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s