Daily Life And Me

Still hanging in there. Hverdag og jeg er ikke blevet besties endnu, så derfor er jeg lidt stille. Lidt små-frustreret og chokeret over at skolen skal fylde så meget i vores hverdag, i min hverdag. Men sådan er det herovre, forældre bliver dagligt spammet med mails, bedt om at involvere sig og inviteret til ugentlige sociale sammenkomster udover skolen. Den her weekend er forældre og lærere inviteret til super heroes party, hvor alle klæder sig ud og fester i gymnastiksalen. Nej tak. Næste weekend er børn og forældre inviteret til fælles morgenmad lørdag morgen. Osv, osv.

Men hvad bruger jeg egentlig min tid på udover børnenes skole?

  • Jeg sidder i en bil. Nok tre timer dagligt.

IMG_2670

Mere skole: Jeg holder i kø to gange om dagen og glor på den her udsigt, når jeg afleverer og henter børn. På de værste dage holder jeg først i kø udenfor skolen, mens jeg sammen med andre forældre blokerer for andre irriterede bilister. Ved aflevering om morgenen parkerer jeg og går med ind. Men ved afhentning holder jeg i kø sammen med forældre og nannys, mens vi venter på, at børnene bliver kaldt ud en efter en via walkie-talkie. Når børnene er afleveret i bilen, skal vi bakke og kante os ud, hundeangst for at vi ikke kører et barn over undervejs. Jeg har prøvet at parkere udenfor skolen, men det er nærmest umuligt at finde en parkeringsplads. Suk.

  • Jeg nyder efteråret, min yndlingssæson i San Francisco.

Morgen og formiddag er belagt med tåge, men så kommer varmen og en sol så kraftig, at man skal have polaroid solbriller på i bilen, hvis man ikke skal blændes. Jeg spiser hyggelige frokoster på cafeer med gårdhaver, hvor man for en gangs skyld ikke behøver at have en ekstra trøje på. Jeg har solhat på og sukker efter skygge under børnenes fodboldtræning. Klassisk San Francisco efterårsvejr!

DSC03270

DSC03273

På trods af de varme temperaturer medfølger klassiske efterår sygdomme som forkølelse, feber, ondt i halsen og hoste. Og vi bliver p.t. lagt ned på stribe.

  • Jeg tjekker min Twitter.

Jep. Efter mange forsøg er jeg endelig blevet hooked. Jeg nyder at få links til spændende historier og blogindlæg via The New Yorker, Salon og mine gamle Berkeley lærere. Prøv for eksempel at læse Lena Dunhams historier i The New Yorker: “Difficult Girl” her og “First Love” her, som er skrevet med en ærlighed og hudløshed, som berører. Lena Dunham er en vigtig indflydelse og stemme i USA med hendes TV-serie “Girls”, som er en god modvægt til typer som Kim Kardashian, Miley Cyrus, Beyonce og andre irriterende kvinder, som dominerer medierne og spammer med TMA-billeder (TMA= too much ass), som de gang på gang bliver taget i at have photoshoppet.

Via Twitter får jeg også direkte besked om daglige jordskælv (som typisk ligger på de omkring 3 på Richter skalaen), biluheld og skyderier rundt omkring i Bay Area, hvilket formentlig ikke er super sundt for mig, men som jeg samtidig ikke kan få mig selv til at afmelde.

  • Jeg træner.

Jeg er helt cool med på træningsdage at møde op på børnenes skole uden make up iført tætsiddende top og tights og store solbriller. Og helt cool med efter træning at ordne ærinder og løbe ind i folk, jeg kender, hvor jeg udover at ligne en fitness spade også er rød i hovedet. Jep, sådan noget kan man sagtens tillade sig i San Francisco. Under selve træningen bander jeg instruktøren langt væk, inde i mit hoved. De første to timer efter træning er jeg pavestolt og høj af adrenalin. Derefter er jeg en slap, øm karklud som er klar til at gå i seng kl. 20. Det må være dejligt for de mennesker, som får en masse energi af træning, det får jeg ikke!?

  • Jeg bekymrer mig om regninger.

Kan I huske, at jeg frygtede, at vi ville ende med at modtage regninger fra vores biluheld, på trods af at vi er forsikrede, og at en anden bilist var ansvarlig? Nå men som sædvanlig ender regningen alligevel hos os, og vi bruger tid på at ringe til vores forsikringsselskab, som påstår, de har styr på det. Right. P.t. har vi “kun” modtaget regning fra ambulance service. På grund af andre lægebesøg henover sommeren, som vi endnu ikke har modtaget refusion for, har vi nok udlæg for lægeregninger for omkring 7.000 kr. Ufedt.

IMG_2688

  • Jeg skriver. Andetsteds end bloggen.

Jeg sætter mig på mine yndlingscafeer eller i min seng og skriver derudaf, fordi jeg har en masse på hjertet. Men gid jeg havde en person til at redigere mine amerikanske skriblerier, den del har jeg svært ved at tage mig sammen til, og det her blogindlæg er en klassisk overspringshandling.

  • Alle weekender har stået på sønnens fodbold.

I år er fodbold pludselig blevet enormt seriøst med turneringer og kampe uden for San Francisco både lørdage og søndage. Fra nu af har også vores yngste foldboldkampe i weekenden, gisp. Indtil nu har lillesøster og jeg hængt ud derhjemme, småsyge og fuldstændig smadrede over skolestart og hverdag. Indimellem tager vi på legeplads eller i Glen Park Canyon, som ligger lige rundt om hjørnet fra vores hus og nyder den smukke udsigt, mens vi kigger efter parkens prærieulve.

IMG_2682

I weekenden besluttede vi, at fodbold ikke længere skal stå i vejen for familietid og oplevelser. Lørdag heppede hele familien på seje søn i 25 grader i San Francisco med den her udsigt af “Little boxes.”

DSC03265

Søndag heppede vi videre på vores fodboldhelt i San Jose (en time fra San Francisco) i 30 graders varme. Efterfølgende besøgte vi det sejeste Egyptiske museum, jeg nogensinde har oplevet. Amerikanere kan noget med museer, og for eksempel Rosicrucian Egyptian Museum har et replika af et ægte gravkammer. Så sejt. Og museet har ægte mumier med tænder, som vores yngste dog blev en smule forskrækket over.IMG_2692

  • Jeg har besluttet mig for at lære spansk.

Begge unger har spansk på skemaet i år, og allerede på vores Mexico tur opdagede jeg, at spansk er et nyttigt must-learn sprog. Jeg skal lige finde ud af hvordan, men jeg tror, at jeg vælger et online program kaldet Rosetta Stone, som åbenbart er måden at lære et fremmedsprog i USA.

A propos nye ting på skoleskemaet får sønnen nu undervisning to gange om ugen i tværfløjte! Ud røg min dårlige samvittighed over, at min musikalske søn ikke spillede et eneste musikinstrument udover blokfløjte, som han også lærte i skolen. Alle hans klassekammerater spiller et instrument, som nu er blevet til to. Mon børn også gør det i DK?

IMG_2684

… Som altid længes vi alle fire efter næste ferie, vi tæller ned. Nu er der to uger til efterårsferie, yay! I mellemtiden må I have en dejlig weekend!

7 thoughts on “Daily Life And Me

  1. Arj, det lyder da osse fuldstændig absurd at ungerne skal følges ud enkeltvis – med walkie talkie….. Men du kan trøste dig med at du ikke er den eneste der vender det blinde øje til den bugnende indbakke og “volunteer forms” OG med at det tilsyneladende stopper, når først man når high school.
    Til gengæld vil jeg så tilføje at de det frokoster i solrige baggårde i SF, ikke? dem ville jeg gi’ meget for at ha’ ind i mellem ;-)
    Rigtig god weekend

      • Præcis! Og vedr. frokost så er det lige nu intet mindre end det perfekte efterårsvejr med kølige gyldne disede morgener og lune eftermiddage 👍

  2. Jeg tror ikke, at ret mange danske børn spiller to instrumenter, eller et for den sags skyld. Jeg er uddannet i pædagogik på dansk vis med “velvære over ambitioner”, men er langt mere amerikansk mindet. Hvorfor skulle børn ikke lære at spille to instrumenter? Så thumbs up :)

    • Jeg ved, hvad du mener. Og lige det med musikinstrumenter er nok et forkert eksempel. For det er da kæmpe fedt at kunne spille to musikinstrumenter! Men ellers er jeg nok i den modsatte grøft. Mange amerikanske børn har fem forskellige fritidsaktiviteter, fordi deres forældre gerne vil give dem den bedste start i livet. Jeg går derimod ind for at gå i dybden med et par enkelte fritidsaktiviteter. Amerikanske børn er ok til en masse ting, men det er sjældent, at de er totalt dygtige til en enkel af tingene, fordi de ikke får brugt nok tid på den. Derudover oplever jeg, at amerikanske børn er overgearede og ikke kan finde ud af at slappe af og underholde sig selv, hvilket jeg tror skyldes, at de sjældent får lov til “fri leg.” De er i kort snor og forventes at bruge deres fritid på at øve sig. Og på den anden side bliver jeg andre gange i tvivl, om mine børn går glip af noget, fordi de ikke får prøvet så mange ting som deres venner. Og så alligevel ikke fordi mine børn er harmoniske og glade :-) Spændende at du tager emnet op, for det er nok det område, hvor jeg adskiller mig allermest fra vores amerikanske venner.

      • Det kan være enormt svært at tage stilling til, og tog mig virkelig hele studietiden, før jeg syntes, at jeg var i stand til det. En eller anden middelvej er vel ret godt – som det er tilfældet ved så mange andre ting. Hvor man ser, hvem er netop mit barn, og hvad kan mit barn klare, og så indretter det sådan, at der er en masse velvære, og at det så ikke er på bekostning af at udvikle evner :) Så ja, i usa kan det virkelig også kamme over nogle gange.

      • Så rigtigt sagt: børn er forskellige, og det enkelte barns behov er udgangspunktet! Og jeg er rigtig tilfreds med den balance, som vi har derhjemme. Men vi er også heldige at have harmoniske børn, som klarer sig godt. Og hvis de ikke gjorde det, vil jeg helt klart også være mere søgende overfor at finde et område, hvor de kunne udvikle evner og selvtillid — finde dem selv.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s