Palm Springs And Palm Desert

Fordi Californien lider af alvorlig tørke, og vi i vores hverdag i San Francisco er meget opmærksomme på at spare på vandet, føltes det helt vulgært at besøge Palm Springs og Palm Desert, som ligger midt i den californiske Coachella ørken. Byerne har grønne plæner, blomstrende buske, kæmpe velplejede golfplæner og høje palmetræer, som vandes flere gange dagligt. WTF er de ikke ramt af de nye højere takster for vandforbrug inklusiv bøder for højt forbrug som os andre i Californien?!

Her ses Palm Desert oppefra, hvor vi poserer modigt for kameraet.

DSC03329

DSC03332

Bare rolig, der var helt fladt bag kanten. Modighed er ikke en karakteregenskab, som jeg besidder p.t. Efter vores biluheld er jeg rystende nervøs, når vi kører på motorveje. Selv om det ikke engang er mig, som kører. Jeg bremser med fra passagersædet og tror hele tiden, at andre bilister har tænkt sig at skifte ind i vores bane. Pisse fedt for min mand, som jo også er traumatiseret efter vores uheld. Pisse fed road trip, not! Jeg prøver at slappe af og tænke på, at også de andre bilister har familier, de skal passe på eller skal hjem til. Men det ses fandeme ikke på den måde, de kører på!

Palm Springs og Palm Deserts groteske vandforbrug afholdt os i øvrigt ikke fra at nyde de eksotiske omgivelser. Tværtimod! Den kølige brise om aftenen, den trykkende varme, de sydlandske omgivelser og den laid back stemning fik os til at føle, at vi var ved havet. I stedet var vi omringet af smukke røde bjerge og en skyfri himmel.

DSC03338

DSC03340

DSC03349

Også Las Vegas ligger smukt i ørkenen, og vores køretur til Joshua Tree National Park mindede os om vores køretur til Grand Canyon fra Las Vegas. Men så var der heller ikke flere lighedspunkter. Las Vegas er sjov men føles samtidig mega tacky: Byen er bygget op omkring at bruge penge på de mange kasinoer og drikke sig stiv. Las Vegas har genskabt for eksempel Eiffel tårnet og Venedig. Really! Palm Springs og Palm Desert var derimod hyggelige! Vi mødte i øvrigt masser af pensionister samlet i grupper på gader og restauranter, som bor på byernes mange golf resorts. Det må være en hyggelig alderdom at hænge ud med vennerne på den måde. Dog er manden og jeg enige om, at vi ville få ø-kuller af at skulle bo så afsondret omringet af bjerge og ørken — derfor planlægger vi heller ikke at komme tilbage på et andet visit.

Flere amerikanske bekendte har haft insisteret på, at det er hip som hap, hvilken by man vælger at bo i. Not true. Vi boede i Palm Desert, men vi ville hellere have haft boet i Palm Springs, som har en hyggeligere, mere samlet bykerne. Hver torsdag aften holder Palm Springs VillageFest, hvor byens gader lukkes, og lokale fylder gaden op med kunst, mad og musik.

DSC03343

Dog vandt Palm Desert på, at vi spiste på den skønne og billige italienske restaurant Pierro PizzaVino. Deres tomatsauce var to die for, og vi følte os helt høje af mad. Bedre mad tror jeg ikke, jeg nogensinde har smagt. Eller jeg kommer for lidt ud, det er også en mulighed.

… Vi brugte en hel dag på at udforske Joshua Tree National Park, som ligger halvanden times kørsel fra Palm Desert. Joshua Tree udgør uden tvivl en af vores bedste og nemmest tilgængelige naturoplevelser i USA, fordi parken var nem at udforske og havde mange forskellige familievenlige vandreture. Det vil jeg fortælle mere om i næste indlæg.

2 thoughts on “Palm Springs And Palm Desert

  1. Det er jo FULDSTÆNDIG grotesk at de kan slippe afsted med at frådse med vand på den måde! Men bortset fra det, ser det helt vildt hyggeligt ud. Jeg får stadig et sug i maven ved synet af de Californiske højderygge som jeg savner helt vildt.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s