Thoughts About Moving Back Home Soon. Or Later.

Tanker om at flytte tilbage til Danmark fylder mit hoved. Skal det ske til sommer, eller skal vi skyde det et år til? Livet byder på valgmuligheder — en masse tilvalg og fravalg — som alt sammen handler om at få det bedste ud af tilværelsen. Hvad er det bedste valg for vores familie?

  • Er det at flytte hjem til venner og familie i Danmark, som vi savner, og som savner os? Men hvor meget kommer vi overhovedet til at se de mennesker i hverdagen? Realiteten er, at danskere er svære at lave aftaler med. Middage planlægges måneder i forvejen, fordi folk ellers ikke har hul i kalenderen. Selv om jeg og mine veninder gerne ville have haft prioriteret venindetid, blev det alt for sjældent til noget. Sådan er vores liv i USA ikke. Vi ser en masse til vores amerikanske venner — meget mere end vi nogensinde har set til vores danske. Vi laver spontane aftaler i weekenden, som nogen gange ender med et glas vin og afslappet middag med grill eller takeaway. Eller vi hænger ud i forlængelse af legeaftaler, fodbold eller fødselsdage. Vejret i San Francisco er altid godt, og vi opholder os udendørs året rundt i stedet for indendørs under mere formelle omstændigheder. Samtidig er vi ikke bundet af aftaler i kalenderen, som står der månedsvis i forvejen, hvilket altid har stresset mig. Nogen gange stikker vi af på fantastisk weekend, hvor vi kun behøver have dårlig samvittighed overfor ungernes fodboldforpligtelser og deres kammeraters fødselsdage. Hovedparten af vores omgangskreds er tilflyttere, og deres weekender er lige så åbne som vores. I år er mit hverdagsliv fyldt med søde, spændende mennesker (i modsætning til forrige år hvor jeg flygtede fra bedrevidende, intrigante forældre, som altid prøvede at hverve mig som frivillig arbejdskraft på skolen). Det savn jeg har haft efter kollegahygge på en arbejdsplads er væk, fordi jeg dagligt taler med spændende mennesker, som giver mig perspektiv på ikke bare vores liv i Danmark, men også vores liv i San Francisco, fordi folk i San Francisco kommer fra hele USA med rødder i hele verden. Folk i San Francisco har forskellige perspektiver på livet — nogen gange grænsende til det provokerende anderledes — og perspektiverne giver mig stof til eftertanke og åbner øjnene for, hvem jeg er, hvad jeg står for, vores fra- og tilvalg, og hvordan jeg ønsker rammerne for vores familieliv.
  • Er det at få et arbejde i USA? Nope. Det ville ikke hænge sammen på hjemmefronten, og jeg vil hellere flytte hjem til Danmark end udlicitere min tid med mine dejlige børn til en au pair eller børnepasser. At skære ned på antal ferieuger og dermed ferier giver heller ikke mening i min verden!
  • Er det at være hjemmegående mor — et år til — hvilket tidsmæssigt svarer til et halvdagsarbejde? Hell no. Og så alligevel, måske? I hverdagen kunne både børnene og jeg nogen gange tude af træthed ved lektietid efter en lang dag. Jeg kommer aldrig til at synes, at rollen som hjemmegående mor er fed, fordi jeg ikke trives med uligheden i, at jeg som den hjemmegående samtidig står for de sure pligter på hjemmefronten. Jeg bryder mig ikke om at spilde min tid i en bil. Det sure dræner min energi. Selv om jeg savner stemningen på Berkeley, føler jeg mig samtidig lettet over ikke at være presset af deadlines, og lige nu må jeg indrømme, at rollen som hjemmegående mere er en lettelse end en byrde i forhold til de seneste to år. Men stiller jeg rollen som hjemmegående op imod at flytte hjem til Danmark og starte med at arbejde igen, hælder jeg klart mod at flytte hjem.
  • Er det at flytte hjem til Danmark og starte med at arbejde igen? Hell ya jeg glæder mig til at arbejde igen med fokus på jura og interessevaretagelse! Jeg glæder  mig til at gøre en forskel for andre end min familie. Men er vi klar til allerede til sommer at give slip på vores rejseoplevelser, evigt godt vejr, veltilpassede børn og god skole? Jeg er den, som får mest ud af at vende snuden hjemad, men er det bedst for vores familieliv? Er det rette tidspunkt — nu hvor det endelig kører for os alle fire? Burde vi ikke nyde frugterne af vores hårde arbejde, inden vi starter forfra med at falde til i Danmark? Vi har glade børn, og jeg er gået fra forvirret expat til supermor, som har styr på vores amerikanske hverdag. Fordi vi har levet et stresset hverdagsliv med sygdom inde på livet i mange år, sætter jeg ekstra pris på den fantastiske følelse af ro og overskud, som jeg føler i øjeblikket. Men hallo føler jeg i virkeligheden ro og overskud i mit hverdagsliv? Øh ikke rigtig. Jeg oplever samtidig en masse frustrationer over børnenes og dermed mit pakkede hverdagsliv. Ro er i øvrigt ikke noget amerikanere generelt besidder. Jeg skal virkelig være zen og overskudsagtig for ikke at lade mig smitte af deres evige uro og frygt for at deres børn ikke gør det godt nok, deres frygt for jordskælv, kidnapning og carjacking og deres frygt for, at de eller deres kære bliver offer for en trafikulykke eller tilfældig vold (shit really does happen, se for eksempel seneste uges historie om en mor til fire, som blev skudt i et anfald af en anden bilists road rage her). Osv.
  • Hvad skal jeg, hvad skal vi som familie ofre for at få mest hverdagslykke i vores familie? Har jeg fået nok af sure pligter, er det tid til, at jeg ikke ofrer min karriere? Men hvor meget ofrer jeg mig i realiteten, når tid med børnene og vores rejseoplevelser fylder mig med lykke? Tværtimod fyldes jeg af en følelse af tilvalg fremfor fravalg, når jeg tænker på de fede ting ved vores expat tilværelse. Kommer et år til at gøre en forskel for min fremtidige karriere? Livet er kort, og jeg er fandens taknemlig for at få en pause fra hverdagens trummerum i Danmark og få perspektiv og oplevelser. Samtidig er jeg opmærksom på, at jo hurtigere vi vender hjem, jo hurtigere falder vi til. Jo længere tid vi bliver væk, des mere fremmed kommer hverdagsliv i Danmark til at føles.

Så jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg gribes af frygt for, at når vi vender tilbage til Danmark, så får vi ikke får set meget til de mennesker, som vi savner. Jeg frygter, at jeg røvkeder mig i gråt efterårsvejr eller koldt vintervejr, mens jeg drømmer mig tilbage til vores tid i San Francisco med daglig solskin, hvor vi på bare en time kan køre til paradisiske destinationer. Jeg ved det ikke. Samtidig glæder jeg mig for vildt til at flytte hjem til venner og familie og arbejde igen. Jeg ved bare ikke, hvornår rette tidspunkt for at flytte hjem er. Men som jeg kender mig selv, så går der ikke længe, før jeg får mærket ordentligt efter og kender resultatet. Allerede nu tipper vægtskålen lidt mere til den ene side. Jeg må se tiden an. Men shit, vi skal jo træffe en beslutning nu!?

… Input modtages gerne.

6 thoughts on “Thoughts About Moving Back Home Soon. Or Later.

  1. Jeg har jo kun fulgt med på sidelinien, men jeg vil gerne pippe op alligevel :-) Alt det du frygter ved at flytte hjem, var præcis det vi oplevede da vi vendte hjem sidst (og er een af hovedårsagerne til at vi sidder herovre igen). I har efterhånden været væk så længe (er det ikke 3 år til sommer?) at det nok ikke kommer til at gøre den store forskel ifbm at vende hjem til sommer eller nappe et år mere. Alting vil være fremmed for børnene i DK alligevel hvad angår skolegang mm, du har været væk fra arbejde “alt for længe” allerede, I skal finde jeres dagligdag igen uanset hvad osv. Jeg synes det virker til at I har det rigtig godt lige nu – og det har krævet benhårdt arbejde at nå dertil, ikke? Hvis du vender den om, tror du så ikke at I hvis I tog tilbage til DK til sommer ville bruge mindst lige så lang tid på at vende og dreje om det nu var den rigtige beslutning? Min pointe er at I ikke kommer til at slippe for at skulle bekymre jer om hvorvidt I tog den rigtige beslutning lige gyldigt hvad i gør – og hvis det var mig, ville jeg klart vælge den usikkerhed under Californiens blå himmel med børn, der stortrives ;-)

    • Jeg kan godt huske et af dine indlæg om, hvordan det var for jer at vende tilbage :-( Og ja det har været hårdt at nå hertil, hvor alting kører, og det er nemmere at blive i noget, der kører, fremfor at starte forfra! I øvrigt er det ikke engang sikkert, om vi kan blive forlænget. Måske er det godt, at jeg er lidt ambivalent, uanset hvad det ender med, så kommer det ikke til at føles som “verdens undergang,” når jeg ikke føler 100 pct. for det ene eller det andet. Og suk ja: intet slår Californiens blå himmel, og børn som stortrives!

  2. Jeg elsker mit liv i Danmark. Elsker regnvejr, skrammelkunst og ild i brændeovnen. Elsker at hygge med ungerne i en bunke af lego eller cykle en tur til nabobyen. Elsker at lave gymnastik foran fjernsynet sammen med hele familien og spise burritos hver fredag. Forudsigelighed og tid til at kede sig. Ja, vi har travlt i weekenden med planlagte ting…det er også dejligt at have travlt….
    Jeg læser om dit liv Julie – du har altid været på jagt efter oplevelser. Vil du kunne nøjes med forudsigelighed? Med danskernes middelmådighed? Jeg savner dig og vil gerne have dig hjem NU. Savner at dele mine tanker med dig – dit levende nærvær. At mine børn skal kende dig! Men….tag den tid i livet som føles rigtigt for dig. Imens at livet suser af sted…. er tiden i DK nærmest gået i stå.

    • Søde Rikke du kender mig så godt! Det er helt rigtigt, at jeg altid har jagtet oplevelser og haft det svært med forudsigelighed og middelmådighed. Det giver ro i maven, at særligt du ikke mener, at vi bør vende tilbage ud fra betragtninger om, at børnene får det sværere mv. jo længere, vi bliver væk: som skolelærer er du jo en form for ekspert :-) Samtidig bekræfter dit uselviske råd mig i, at vores bedste venner findes i DK. Hold kæft hvor jeg glæder mig til, at vi skal blive del af hinandens hverdag og unger!

  3. Jeg tænker, at alle personer vil have deres eget svar på de spørgsmål, som du tager op – gode spørgsmål. De er så afhængige af personlighed og temperament, at det input jeg kunne give, nok ville være et helt andet end det du selv, eller nogen anden ville give.

    Det bedste input er nok at finde en rolig bænk et sted ved en sø, sætte dig og tænke over hvad netop dit svar er på de spørgsmål :) Jeg kan se alle dine pointer!

    • Tak! Jeg glæder mig til at blive mere afklaret. Men som jeg skrev længere oppe, er det gået op for mig, at det også er en styrke, at jeg er uafklaret. Vi ved ikke, om vi får en forlængelse, hvis vi beder om det. Fordi jeg ikke brænder 100 pct. for enten at vende hjem eller blive, så bliver det heller ikke tilsvarende hårdt ikke at få sit højeste ønske til at gå i opfyldelse :-)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s