Summer In Carpinteria, In November!

FullSizeRender

Home sweet home! Sådan føles det, vi er nemlig i SoCal igen og får ladet batterierne op. Vi havde lyst til en San Clemente ferie, men orkede ikke at køre den lange, hårde tur forbi LA. Derfor faldt valget på Carpinteria, som ligger fem timers kørsel fra San Francisco og tyve minutter fra Santa Barbara. Vi er totalt forelskede i den lille surferby med fantastisk strand og hyggelig bykerne med skønne restauranter og butikker. DSC03516

DSC03511

Temperaturen i Carpinteria ligger på op til 26 grader om dagen, men bliver kølig fra kl. 17, når solen går ned. Vi har nærmest stranden for os selv, imens at for eksempel destinationer som Disneyland oplever en af årets travleste uger på grund af Thanksgiving. Æv for vi var ellers friske på en tur til Disneyland.

DSC03563

DSC03522

Solen går ned kl. 17 med den smukkeste solnedgang.

DSC03554

Vi bor i en Melrose Place agtig ejendom, som der bugner af i området bare et stenkast fra strand og fem minutters gang fra den hyggelige bykerne. Nej vi har ikke badet i poolen (endnu), hvilket er typisk os, men vi har set andre gøre det, som forsikrede os, at den var varm nok.

DSC03560

Hvis man ikke orker at køre i bil, men gerne vil opleve mere af Syd Californien kan man tage toget (Amtrak) direkte fra Carpinteria til for eksempel San Clemente og San Diego. Det tager fire timer til San Clemente. Havde det taget to timer, havde vi fandeme gjort det, fordi San Clemente er vores yndlingsferiedestination.

Vi har i øvrigt fået styr på vores hjemve efter at have besøgt Solvang. Solvang er en dansk koloni i Californien grundlagt i 1911, som ligger en times kørsel fra Carpinteria. Husene har påmalet bindingsværk, og gader og butikker har danske navne. Første gang vi besøgte Solvang, troede vi, at vi skulle møde en masse dansktalende mennesker. Men nej, det gør man desværre ikke. Nu besøger vi Solvang på grund af maden.

DSC03510Vi spiste frikadeller og flæskesteg med rødkål og brun sovs. Mums! Som dansker er Solvang ikke et besøg værd, men som udenlandsdansker er det toppen at spise dansk mad på restauranter dekoreret med billeder fra Danmark. Vi trillede derfra stopmætte, og jeg tror ikke, at nogen af os kommer til at længes efter dansk julemad sådan lige foreløbigt. For puha julemad ligger tungt i maven, hvilket samtidig har formindsket mit savn efter Danmark i december. Eller også er det Syd Californiens charme? Uanset har jeg det meget bedre ved tanken om december og jul i San Francisco og Mexico.

6 thoughts on “Summer In Carpinteria, In November!

  1. Det ser SÅ lækkert ud! Her er floden netop frosset til is. Og så skal I da flytte til Syd Californien, skal I ikke? :)

  2. Hej. Jeg har surfet rundt på nettet efter gode steder at overnatte på turen fra San Diego til San Francisco og er faldet over din blog, som jo er fyldt med skønne billeder, der er til at blive helt misundelig over. I har jo rejst en del i Cali, så måske har du nogle gode tips om overnatningsmuligheder til os (2 voksne, 2 børn), som primo april skal køre fra SD til SF med 2 stop med 2-3 overnatninger hvert sted? Vi regner med at overnatte i Carpinteria og igen ca. 2-4 timer fra SF, fx i Carmel. Men ville egentlig gerne finde et lille sted, hvor der ikke er andet end et fint sted at sove og en dejlig strand. Mvh. Katrine

    • Hej Katrine. Jeg har ikke specifikke tips andet end, at vi altid booker via vrbo og sørger for at bo maks en blok fra stranden. Carpinteria er oversvømmet med sådanne dejlige og billige lejligheder! Carmel bliver svært — det er dyrt, og der ender I nok på motel/hotel. Det er billigere at bo på hotel i Monterey i stedet, men jeg ville — når du nu skriver I søger et fint sted at sove og god strand — vælge Santa Cruz i stedet. Fra Monterey er der adgang til barsk strand og fænomenale vandreture i det barske landskab. Fra Santa Cruz er der adgang til badestrande og smuk redwood skov. God tur!!!

    • Og lad mig lige uddybe: Det er svært at finde en lejlighed eller et hotel, som ligger tæt på stranden i Carmel og Monterey. Det er endnu sværere at finde overnatning, som er til at betale i forhold til Santa Cruz, Carpinteria, San Clemente og Santa Barbara.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s