‘Tis The Season For Giving

Vræl! Her er beskrivelsen af den familie, som datterens Kindergarten klasse “adopterer” til jul:

“Ting is a single mother with three children.They are in transitional housing to escape domestic violence. A few words from her: “My hope for my family is to find a safe, peaceful place to live. We like to read together and get coffe/hot chocolate together. We would love to someday visit an art museum. Thank you for helping us”.

At donere penge til velgørenhed er noget, som amerikanere er voldsomt gode til. I starten følte jeg det anmassende og grænseoverskridende, fordi jeg flere gange om ugen både i skole og butikker bliver bedt om — face to face — at donere til velgørende initiativer, uden jeg altid fatter hvad pengene går til. I supermarkeder og på apoteker bliver man spurgt, om man vil bidrage, når man betaler. Nogen gange står det bare på kort-terminalen, andre gange bliver man spurgt direkte. Jeg svarer aldrig nej, mon nogen gør det? I butikker bedes der om mellem en til fem dollars, i skolen meget mere afhængig af projektet. I skolens regi prøver jeg ikke at føle mig presset, fordi mange forældre er meget velhavende, og fordi de kan trække donationerne fra i skat — det kan vi ikke, fordi vi ikke betaler skat i USA. Pengene går til projekter til bekæmpelse af kræft, fattigdom, MS eller til konkrete projekter som støtter hjemløse og familier i økonomiske vanskeligheder.

I november og december går amerikanerne amok med at give til gode formål. Lige nu samler skolen mad ind, som vi donerer til en af de mange ‘food programs’ i San Francisco. Hver torsdag morgen på morgensamling vejer skolen ugens mad donation. Derudover står en forælder på skolen bag et projekt om at ombygge gamle busser til badefaciliteter til hjemløse. Skolen har haft bussen på besøg, og forældre er blevet opfordret til at donere penge, shampoo og sæbe.

Et lille sidespor, som ikke handler om velgørenhed, men om donationer til skolen til indkøb af IT-udstyr, som illustrerer hvor massivt et pres, der ofte lægges på forældre for at bidrage økonomisk. Jeg har lige modtaget en mail, hvor der stod: “The Head of School and I want to thank the 50% of families that have contributed to the 2014 Annual Fund thus far! The 2014 Annual Fund closes on December 31st, we have less than 30-days to meet our goal of 100% participation”. Jeg vil kalde den tilgang noget passiv-aggressiv, hvad siger I? Udover den mail blev der for to måneder siden hængt graffer op på skolen, som viser, hvor mange procent af forældrene i hvert enkel klasse, som havde bidraget til fonden. Jeg ved simpelthen ikke, hvad de forestiller sig, men formentlig sådan noget med, at forældrene i hver enkel klasse bliver total konkurrencemindede? Eller at de mindst bidragende klasser skal føle sig skamfulde? Eller lignende? I starten lod jeg mig totalt presse af den slags henvendelser, i år kan jeg ikke tage den tilgang seriøst. Eksemplet er i øvrigt vand i forhold til det cirkus og massive pres, som lægges på forældre til skolens årlige fundraising, hvor der rejses penge til familier, som får økonomisk støtte til at gå på skolen (som er en rigtig god sag) 

Efter tre år i Californien føles det lige så naturligt for mig at donere til velgørenhed som at give drikkepenge. Det gør man bare! Samtidig er det dermed heller ikke noget, som fylder mig med glæde, fordi jeg ikke tænker nærmere over det. Men da jeg læste historien om Tings familie, hvis julegaveønsker datterens klasse skal opfylde, blev jeg rørt. Vi har fået ønsker fra Ting og hendes tre børn på to, fire og syv år, og vi skal opfylde mindst tre ønsker til hver. Familien har mest brug for gavekort til tøj, men enkelte legetøjsønsker er også angivet. Ønskerne ligger mellem 50 og hundrede dollars, nogen enkelte mindre eller mere. I Danmark donerede vi også til velgørenhed, men slet, slet ikke i det omfang, vi gør herovre. Vores donationer gik ikke til vores nærmiljø. Amerikanerne har åbnet mine øjne for, hvor mange muligheder der er for at hjælpe. Det handler ikke om, hvor meget man giver, men at alle spæder til: ‘A little goes a long way’.

Vi giver et gavekort til den toårige på $50 til baby Gap, hvilket jo ikke er særligt sjovt for den lille fyr at åbne julemorgen. Derfor har datteren valgt en af hendes bamser, som vi samtidig lægger med.

Her er vores bidrag til skolens indsamling af mad. ‘A little goes a long way,’ når skolens familier går sammen.

At inddrage børnene i at hjælpe er en win-win situation, fordi vi lærer børnene, at juletid også handler om at give til mennesker, som er i nød. Og så føles det bare dejligt!

2 thoughts on “‘Tis The Season For Giving

  1. Min bror taler også ofte om charity.
    Og lige præcis, som du skriver, hvordan skolen presser på.
    Det er ofte frivillig hjælp eller betal ved kasse 1. I begyndelsen betalte han, da han, som enlig forælder ikke har tiden til frivillig hjælp, men nu vælger han kun at betale engang i mellem. Det blev alt for dyrt for ham, da det var hele tiden og så igen, at der blev bedt om hjælp.
    Hos NVIDIA, hvor han arbejder, donerer man en dag med medarbejdernes arbejdskraft, til et velgørende formål, istedet for julegaver/julefrokost.
    Han har lige været afsted med drengene og male på en skole. Det gør han til gengæld gerne. Som du siger, giver det drengene indsigt i, at alle ikke har det så godt som dem selv.

    • Ja det løber hurtigt op! Jeg kan godt lide ideen om at forældre og børn gør noget sammen, sådanne projekter har vi ikke. Men hverdagen er travl nok i forvejen… På mine børns skole kan man heller ikke i stedet for en donation udføre arbejdskraft. Jeg kan forestille mig, at sådan en ekstra mulighed for at donere må være ekstremt stressende for din bror, fordi skolen garanteret lægger op til, at man enten skal betale eller arbejde! Jeg har lige modtaget endnu en agressiv mail, hvor skolen annoncerer alle de dage, hvor der kommer til at stå frivillige forældre ved indgangen til skolen, som man kan betale hos. Helt ærligt, det er for meget!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s