Happy New Year From Puerto Morelos

Godt nytår til alle jer læsere fra Danmark og resten af verden. Tak fordi I læser med. Jeg blogger for at få styr på mine tanker og oplevelser som udenlandsdansker i USA, men at høre fra jer gør det hele tusind gange sjovere. Derfor et særligt tak til de af jer, der har smidt en kommentar eller en mail og dermed har givet jer til kende: Det gør mig glad, at I deler, hvem I er, og det giver mig stof til eftertanke at høre jeres tanker og holdninger til min amerikanske hverdag. Det giver mig perspektiv. Vi er stadig på bar bund med, hvad det nye år vil bringe os, men uanset om vi bliver i USA, eller vi flytter hjem til Danmark, kommer der til at ske en masse ændringer i vores liv i 2015. Dem vil jeg dele med jer, når alting falder på plads.

Selv om vi kun har været i Mexico siden den 20. december, føles det som meget længere tid. Manglen på en ordentlig internetforbindelse har fået mig til at kaste mig over at læse en bog om dagen, drengene ser fodbold, datteren skriver sange, som vi skal synge på hendes fødselsdag, sønnen skriver historier, og begge børn griner, leger sammen og har blandt andet opdigtet et nyt sprog, hvis gloser de sirligt har skrevet ned. Hver dag går vi en tyve minutters tur langs stranden ind til byen, mens børnene kaster sig ud i havet undervejs. Ægte ferie. På grund af den ringe internetforbindelse, bliver det til to billeder herfra, som det tog fire timer at uploade. Fire timer!

DSC03638

Vi nyder Puerto Morelos. Vores første uge på øen Cozumel skuffede os derimod, fordi vi havde læst og hørt, at øen var lige så skøn som Isla Mujeres, som jeg tidligere har skrevet om på bloggen. Det var den ikke. Øen er bygget op omkring den business, som øen får fra krydstogtskibe, som lægger til dagligt, hvilket prægede både miljø, restauranter og butikker. Vi lejede en bil og fandt dejlige strande, hvor lokale turister var i overtal, men jeg vil klart anbefale Isla Mujeres fremfor Cozumel alligevel.

Og jeg vil endnu mere anbefale byen Puerto Morelos, som har den hyggeligste, smukkeste bykerne og gode restauranter. Her er fænomenal snorkling, flere lokale turister end amerikanske og ikke mindst spændende butikker, hvor man kan købe kunst fra lokale uden at føle sig overfaldet eller snydt. Udover at opfylde alle vores krav til aktiviteter, dyreliv og stemning ligger Puerto Morelos tæt på flere mayanske pyramidebyer og Cancun lufthavn. Og vi har været heldige at score det fedeste hus med mayansk tag lavet af tørrede palmeblade, masser af hyggekroge og ikke mindst egen pool. Det kan lade sig gøre for $150 om dagen :-)

DSC03630

 

7 thoughts on “Happy New Year From Puerto Morelos

  1. Jeg bliver SAA jaloux af de billeder, saa det er meget godt, at der kun var plads til to…. ;-)
    Rigtig godt nytaar til jer. Jeg glaeder mig til at foelge med fra aarets start.

    • Rigtig godt nytår til jer, det lyder som en dejlig juleferie, I har været på! Jeg nyder at læse med i jeres opstart i Ann Arbor: I er bare en sej familie, og jeg ønsker for jer, at Green Card, økonomi mv. falder på plads hurtigst muligt :-)

  2. Godt nytår til jer!
    Jeg vil gerne takke dig for at gide at blogge. Om et par måneder gør jeg din kunst efter og følger med manden og børnene til San Francisco og siger hej til livet som expat mor. Jeg har nyt godt af mange af dine indlæg der både er spændende og skræmmende:) Så selvom jeg er noget skræmt over skolestart, sundhedssystem etc. så glæder jeg mig helt vildt. Så endnu engang TAK for bloggen!
    (findes det noget netværk for danske mødre i området)
    Knus Helena

    • Hej Helena hvor bliver det spændende for jer! Afhængig af dine børns alder findes der legegrupper i den skandinaviske børnehave i SF. Der findes også en facebook gruppe, som hedder danske piger i Bay Area, hvor du kan få kontakter. Hvor skal I bo? Har I fundet skole? Hvor er jeg glad for, at du kan bruge bloggen. Formentlig bliver jeres opstart bedre end vores — vi havde ingen tid til at forberede os, men kastede os bare ud i alting… Men i dag ville jeg ikke vælge anderledes, da vi som familie får så mange fantastiske oplevelser.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s