Visiting The Ek Balam Mayan Ruins And Cenote

Bring it on: Siden hjemkomst har jeg også forvredet min ankel (jeg har sat søndag som deadline for et evt. skadestuebesøg), min Mac computer er gået i sort igen (samtidig med at jeg har fået mit første velbetalte job som freelancer), og min bil kræver en ny gearkasse snarest (hvorfor vi skal overveje at købe ny bil til mig). Manden skal samtidig ud at rejse næste uge, så mon ikke om der vanens tro sker flere ulykker i hans fravær.

Til gengæld er min lille datters tilstand heldigvis i betydelig bedring. Så derfor vil jeg stoppe klynkeriet og fortælle om vores spændende tur til Ek Balam. Vores bedste minder fra vores første ferie i Mexico var vores roadtrip til de mayanske pyramidebyer Coba, Chichen Itza, Tulum og den spanske koloniby Valladolid, som jeg har skrevet om her. Nye mayanske byer og ruiner bliver stadig opdaget i junglen, hvilket er fascinerende at tænke på! Vi føler os som Indiana Jones, når vi går rundt i junglen og udforsker ruinerne og de velbevarede pyramider. Det fede ved Yucatan halvøen er, at området er rimelig sikkert, så man kan leje en bil, køre rundt selv og derved undgå turistmasserne. Den her gang valgte vi en tur til det arkæologiske site Ek Balam, fordi det er mindre turistet, og fordi man ligesom i Coba kan kravle rundt på pyramiderne (hvilket ikke er muligt i Chichen Itza og Tulum).

Den planlagte to timers køretur udviklede sig imidlertid til en udfordrende fire timer lang køretur, hvor vi var fuldstændig lost. Vores gps ledte os forkerte veje (når den virkede), og vi kørte gennem små affolkede byer med hunde stående midt på bumlede veje, som vi måtte køre udenom. Ikke rart. Ikke trygt. Vi krydsede ikke en eneste tankstation eller kiosk! Da vi endelig ankom til Ek Balam, var der desværre ankommet andre turister, så vi fik ikke oplevelsen for os selv. Men det var et fedt anbefalelsesværdigt besøg alligevel. Ek Balam var beboet fra 300 f.Kr. og nåede sit højdepunkt 600-900 e.Kr. Da mayerne forlod byen, blev den opslugt af junglen og derfor først opdaget for nyligt (vist nok i 1997) og sidenhen udgraves der stadig i dag pyramider, statuer og andre arkæologiske fund.

DSC03675

DSC03690

DSC03692  DSC03679

DSC03688

Ved Ek Balam ligger også en af Yucatan halvøens tusinder cenoter, som er underjordiske vandhul. Cenoterne blev brugt af mayaerne som offringssted til guderne i underverdenen, og der er derfor udgravet arkæologiske fund som menneskerester og smykker fra offringsritualerne.

DSC03697

DSC03701

På vejen hjem fandt vi heldigvis betalingsvejen, som ledte os tilbage til Puerto Morelos på mindre end to timer. Man kan først komme af vejen (og dermed tilstøde vejen) omkring Cancun og Valladolid, hvilket hverken vores kort på mobil og google map anviste. Vi fik ingen mad hele dagen, da vi ikke krydsede et eneste spisested eller tankstation. Ved cenoten lå der en restaurant, som bestod af et åbent, ualmindeligt beskidt køkken med fluer summende omkring. Så vi klarede os på is og sodavand i stedet (til vores børns store glæde). Så husk mad hjemmefra eller stop i den smukke spanske koloniby Valladolid, som ligger 25 km fra Ek Balam.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s