Expat Battles

Så blev her stille igen. De seneste snart tre uger har været hårde med små nedture for os allesammen, hvilket har givet mig lyst til at kaste håndklædet i ringen og flytte hjem. For os voksne indebærer vores expat status en masse administrative kampe, som kræver kæmpe overskud. Vi har besluttet at give vores udlandseventyr halvandet år til. Vilkårene for vores forlængelse er ikke optimale og faktisk ikke engang helt på plads, men vi er nødt til at træffe beslutninger og handle, for ellers står vi med udgifter til hjem og skolepladser i to forskellige lande efter sommerferien. Igen har vi haft oplevet, at det amerikanske sundhedsvæsen afviser os, fordi de ikke vil acceptere vores sundhedsforsikring. Det er drænende at kæmpe mod tre systemer (vores danske forsikringsselskab, deres amerikanske samarbejdspartner og det amerikanske sundhedsvæsen), som skyder skylden på hinanden. Det er skræmmende og ydmygende at bede om lægehjælp og blive afvist. Godt at min bedre halvdel er trådt til og har overtaget kampene, for jeg kan ikke rumme dem i øjeblikket. Men efter tre hårde uger går alting pludselig bedre, solen skinner, og jeg har overskud til at minde mig selv om, at vores udlandsstatus er selvvalgt. Vi har truffet beslutningen om at blive. Nu handler det om at få det bedste ud af den beslutning. Jeg minder mig selv om alle de forhindringer og nedture i vores expat tilværelse, som vi som familie — børn som voksne — har overkommet. “If you don’t like it, change it”! Gang på gang ændrer vi dårlige forhold til bedre. Hvor jeg før vores expat tilværelse nok havde en tendens til at bekymre mig (for meget), er jeg efter vores tre år i USA blevet mere frygtløs og handlekraftig med fokus på mål fremfor forhindringer. Jeg føler mig stærkere end nogensinde, selv når jeg føler mig svag. Det er samtidig en kæmpe lettelse og gulerod at vide, at vi ikke for evigt skal leve i det her administrative limbo med foden i to forskellige lande, fordi vi ikke 100 pct. hører til nogen af stederne.

6 thoughts on “Expat Battles

  1. Jeg er oprigtig ked af at høre at de skide forsikringer bøvler igen. Det er helt absurd at I skal tigge om lægehjælp, når i HAR forsikring! Men tillykke med at der er kommet afklaring på det næste halvandet år (og vel egentlig også længere frem, da i jo nok er ret afklarede med at rykke retur til DK efter det). Har du selv nogen planer for din sidste “epoke som hjemmegående”?

    • Tak. Du af alle kender jo alting til hvor mange kræfter, man skal bruge for at overleve herovre. Indtil videre er planen, at jeg lufter min nye grad, og jeg har fået min første betalte opgave med PR på et større projekt, hvor der både skal laves dansk og amerikansk presse. Det er jeg glad for :-) Jeg glæder mig til at komme tilbage til Danmark og arbejde med jura, som jeg stadig brænder for. Lige nu er vi alle fire 100 pct. afklaret med, at vi skal hjem om halvandet år.

  2. Dit meget ærlige indlæg giver så meget mening. Tak fordi du deler dine tanker, så vi andre kan finde ro i en viden om at andre bøvler med samme elle lignende problemer og overvejelser. Vi har ligeledes besluttet at blive i USA 1,5 på trods af at vi også har oplevet at de sidste par uger (siden en meget hyggelig juleferie i Danmark) har været hårde, det er koldt, mørkt, trist og ungerne trives ikke 100%. Ingen ved dog endnu at vi bliver, og børnene bliver så kede af det, når vi fortæller dem det. Pyha. Men det lysner forude og der venter store oplevelser som familie, som forældre og som individ. Held og lykke – og sol – til dig og dine.

    • I lige måde, det er rart at høre, at vi heller ikke er de eneste. Tillykke med jeres beslutning, den er hård og endnu hårdere at fortælle “dem derhjemme.” Men netop oplevelserne og udviklingen tror jeg er en god investering for os alle :-)

  3. Så kom der en afklaring omkring tidspunktet for hjemkomst :-). Trods forsikringsbøvl må det give en vis ro i maven.
    Siger det igen – hvis I har brug for hjælp i lægejunglen må I sige til.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s