Chilling In Dreamy, Cool Santa Monica

Blændende sol, 27 grader, kridhvid sandstrand, fed stemning, cool shoppe- og cafemiljø og vandreture i smukke bjerge. Der skal vi tilbage! Turen har føltes ekstra fed, fordi vi for første gang byttede en ni timers køretur ud med en enkel times flyvetur fra San Francisco og en halv times ustresset kørsel fra LA lufthavnen til Santa Monica. Havde det ikke været for mandens arbejde og en tur til Santa Monica Mountains, havde vi ikke behøvet en bil, da vi har gået til alting.

DSC03733

DSC03762

DSC03785

Vi vil for evigt længes efter Santa Monicas strandområde, som byder på people watching, grønne arealer med fodbold og basketball, strandcafeer direkte i sandet, volleyball baner, surfere (hvis niveau ikke giver præstationsangst) og en bred kilometerlang kridhvid strand, som er travl på venstre side af Santa Monica Pier og dejlig rolig på højre siden af molen. På strandpromenaden bliver der gået, løbet, cyklet, rollerbladet og skateboardet. Sikke en fantastisk stemning både dag og aften!

photo-19

DSC03748

Bylivet er spændende, og vi lavede en masse stop i stemningsfyldte cafeer og fede butikker. Hele familien er smask forelskede i Main Street, som har en newyorker stemning over sig med unikke butikker, juicebarer, spa’er, yogastudier og stemningsfyldte oaser af cafeer og restauranter.

photo-17

photo-18

Third Street (turistgaden) er også sjov, fordi den ligesom en god strøgtur byder på de store kædebutikker, people watching, gademusikanter og god stemning.

DSC03750

Klassisk. Han smed sit sværd hen til datteren, da vi gik forbi, så det var lidt svært at ignorere. Datteren gad egentlig ikke, men hun var høflig, vi fik et billede og han en dollar.

DSC03732

Vi fik endda badet i hotellets pool, alle fire, hvilket vi sjældent kan bliver overtalt til i Californien. Men når poolen er meget varm, gider vi godt. Hotellet hed Calmar Hotel Suites, var rimelig “basic”, men vi havde masser af plads og eget køkken, som fungerede perfekt. Hotellet lå i mindre end ti minutters gåafstand til strand og Third Street. Men puha hotelpriserne i Santa Monica er godt nok skruet op i forhold til resten af Syd Californien, og ved det her hotel skal man huske at lægge både parkering og wifi oveni.

Vi kørte tyve minutter til Santa Monica bjergene og vandrede i smukke Temescal Canyon Gateway Park, hvor vi havde håbet at løbe ind i kendisser, som ofte spottes på netop disse kanter. Desværre genkendte vi ikke nogen, men vi mødte til gengæld den her slange, som vi troede var giftig, men viste sig “bare” at være en snog.

DSC03791

Parken var smuk med grønne træer og buske, hvilket vi ikke har været vant til på grund af tørken. Selv om det ikke har regnet nok til at komme den alvorlige tørke i Californien til livs, oplever vi, at Californien er grønnere end nogensinde i de tre år, vi har boet her.

DSC03781

DSC03789

Udenfor indgangen til parken, i Santa Monica, Brentwood og Beverly Hills er det sjovt at glo på solbrune, slanke mennesker, fede biler og kæmpe huse gemt bag jerngitre.

Så er vores batterier ladet op igen. Altså næsten. På vej ned under vores vandretur — seks timer før vores hjemflyvning — forvred jeg min fod i så slem en grad, at jeg endte med at måtte transporteres rundt i kørestol i lufthavnen. Suk. Det var som at blive kastet tilbage til “flovealderen”, mens jeg grimmede mig over at blive rullet rundt af en lufthavnsansat, nedgloet af nysgerrige blikke fra fremmede og bekymrede blikke fra mine børn. To dage efter kunne jeg heldigvis støtte på min fod igen og endda køre bil, fire dage efter går det markant bedre. Men en forvredet fod passer på ingen måde med arbejde og dejligt besøg fra Danmark! Heldigvis fejler humør og gåpåmod ingenting ovenpå vores dejlige ferie, det går stadig fremad!

… Jeg har travlt med mit nye arbejde, men mit indlæg om livet som “housewife” er på trapperne!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s