Expat Wife/Housewife/Trailing Spouse/Accompanying Spouse

IMG_2999-0 Det her indlæg kommer lige fra hjertet, fordi jeg ønsker at støtte andre, som ligesom jeg følger med på en udstationering. Med tre års erfaring som “hjemmegående medfølgende ægtefælle” håndterer jeg jævnligt danske venner og bekendtes undrende og fordumsfulde spørgsmål og jokes. Det kræver en stor portion selvværd at bytte en karriere ud med et stempel som husmor og med rank ryg svare på spørgsmålet: “Og hvad får DU så tiden til at gå med”?

Tanker til dig

At flytte til et andet land er hårdt arbejde. Det kræver mod og koster sved og tårer. Det udvikler nye færdigheder, og man bliver klogere på sig selv. Mange forhindringer afskærer den medfølgende ægtefælle fra at arbejde. For mange familier kan familielivet simpelthen ikke hænge sammen, hvis begge ægtefæller skal arbejde. Jeg kender også mange medfølgende ægtefæller, som ikke kan få arbejdstilladelse i USA, eller som ikke kan få det job, som de havde tidligere, fordi det kræver efteruddannelse. Medfølgende ægtefæller kommer efter største sandsynlighed til at skulle redefinere deres (arbejds)identitet.

“It’s a helluva start, being able to recognize what makes you happy.” Lucille Ball

Til alle jer nuværende og fremtidige “medfølgende ægtefæller” vil jeg råde jer til at overveje: Hvad gør dig glad? Hvad betyder mest for dig? Hvad vil du have ud af dit udlandsophold? Hvor længe planlægger I at være udstationerede? Løbende har jeg haft genovervejet min situation, hvilket jeg vil anbefale, fordi “things change”. Måske har børnene mindre brug for din tid, måske får du spat af rollen som husets rengøringsdame og kok, måske er du klar til at flytte tilbage til Danmark? Måske betyder det sociale miljø på en arbejdsplads mere end faglige udfordringer? Måske bliver det nødvendigt med to indtægter for at finansiere udstationeringen? Med dollaren nu op i syv kroner og vores primære indtægt udbetalt i danske kroner, kan vi bestemt bruge en ekstra indkomst. Valgene er langt flere, hvis man har det godt med at alliere sig med en nanny eller au pair. Alt i alt er beslutningen om at være hjemmegående/flytte hjem/ få arbejde/betale sig til børnepasning en personlig prioritering. Alle muligheder er tilstede, det handler om at finde frem til kernen af, hvad der gør dig mest glad.

Hvad sætter du pris på ved dit udlandsophold? Prøv at lægge din identitet dér, det har virket for mig.

Om mig

Jeg har styr på mine prioriteter og dermed fred med de kompromis’er, jeg har måtte indgå. Det har været et valg fra min side ikke at spilde et eneste sekund på at være ked af rollen som hjemmegående, som tidsmæssigt på grund af børn i USA har haft svaret til et halvdagsarbejde. Bekymringer under vores etableringsfase har vi haft masser af, og det giver ikke mening at tilføje ekstra ærgelser, som man rent faktisk kan ændre på! Jeg anskuer beslutningen om at være hjemmegående som selvvalgt i en tidsbegrænset periode af vores liv. Før vi flyttede til USA, var jeg afklaret med, at jeg ikke kunne forvente både at rejse, arbejde og få en hverdag med børn til at hænge sammen med to fuldtidsjob. Fordi jeg som barn selv har prøvet at flytte til udlandet, ønskede jeg at være der 100 pct. for mine børn i tilvænningsfasen og så længe, som de havde behov for mig. Jeg vidste, at jeg ikke kunne forvente et arbejde som jurist svarende til det arbejde, som jeg havde derhjemme. En karriere i USA ville kræve, at jeg startede “forfra”, eller det ville kræve videreuddannelse. Så derfor valgte jeg videreuddannelse med fokus på mine fremtidige karriereønsker, samtidig med at jeg har haft fokus på at nyde min tid som hjemmegående og krydre vores familietid med rejser og unikke amerikanske oplevelser. Det her kommer til at lyde forkælet, men for mig handler det om fagligt selvværd og integritet: Jeg har været afklaret omkring, at jeg hellere vil være hjemmegående end få et arbejde i USA, som ikke stimulerer mig, for efter min erfaring findes der ikke noget mere energidrænende end et røvsygt arbejde. Jeg vil hellere flytte tilbage til Danmark end skaffe mig et kedeligt og stressende arbejde i USA. Jeg føler, at jeg efter mange år på arbejdsmarkedet “fortjener”, at mit arbejde skal være spændende, pynte på mit CV og hænge sammen med vores hverdag. Min største frustration som hjemmegående har været rengøring og oprydning. Økonomisk har jeg dog haft prioriteret fede weekendture og ferier over en rengøringsdame. Altid. Folk er forskellige, og sådan er jeg altså skruet sammen.

Efter tre år har jeg stadig ro i maven, fordi jeg har en god karriere bag mig, og fordi jeg har en mand, som hele tiden har lovet at ville flytte tilbage til Danmark, når jeg ikke længere syntes, det fungerer. Jeg har ro i maven, fordi vi har hundredevis af oplevelser og rejser i bagagen, som vi aldrig ville have fået, hvis vi var blevet boende i Danmark, eller hvis jeg havde fået fuldtidsarbejde i USA. Jeg føler ikke, at jeg er gået på kompromis med min faglighed, fordi jeg via videreuddannelse har dygtiggjort mig på nye områder. Til min store glæde har jeg fået fingrene i det perfekte fleksible deltidsjob i USA, som pynter mit CV. Min videreuddannelse (“Professional Writing”) koblet med min tidligere erhvervserfaring som jurist åbnede døren. Jeg kommer ikke til at arbejde flere timer, end da jeg studerede. Jeg skal nu betale mig fra rengøring (halleluja!).

Omverdenen

Men havde jeg ikke fået arbejde, så havde jeg haft fred med det. Det rører mig ikke, at de fleste danskere ser ned på hjemmegående expat husmødre. Lad os være ærlige, sådan er det! Jeg føler ikke mindreværd, når folk undrende spørger til min hverdag og karriereplaner og samtidig fortæller om deres fortravlede liv. Tværtimod føler jeg mig priviligeret over, at jeg tager en pause i nogle år fra den danske hverdags trummerum og fylder den med anderledes oplevelser, indtryk og ikke mindst tid med børnene. Vi har som familie rejst USA og nabolande tynde og fået perspektiv på vores danske liv på godt og ondt. Dagligt bliver vi inspireret af kultur, normer og indstillinger til livet, som står i direkte modsætning til den danske mentalitet.

Jeg har aldrig identificeret mig med begrebet hjemmegående, fordi jeg har lagt min identitet i at være on and off deltidsstuderende og globetrotter. Jeg har følt mig i kontrol over mine valg, fordi jeg altid har fokuseret på muligheden for at ændre mine prioriterer (flere studier/hyre en nanny/flytte tilbage til Danmark/skrive en bog).

“Happy people plan actions, they don’t plan results.” Dennis Waitley

Så kære medfølgende ægtefælle, ret ryggen, vær stolt af det, du har overkommet og opnået i dit udlandsophold. Hvad har du overskud og lyst til at bruge dit udlandsophold på lige nu og på sigt? Min redning fra en identitetskrise har været at udleve min passion for at rejse (læs mit indlæg Wanderlust her) og skrive. Hvad er din passion? Mens graviditet igen fylder vores hverdag med forhindringer og bekymringer, ser jeg frem til vores næste rejseoplevelse, nemlig en tur til Hawaii, som står som en af vores bedste ferieminder nogensinde. Hvad sætter du pris på ved dit udlandsophold, og hvad ser du frem til, som giver dit udlandsophold et formål? Prøv at lægge din identitet dér. IMG_0858

6 thoughts on “Expat Wife/Housewife/Trailing Spouse/Accompanying Spouse

  1. Spot on! Selvom jeg kun har boet i USA med mand og to små børn i 7 måneder, har jeg været igennem mange af de samme tanker og overvejelser som dig, lyder det til. Og modsat af hvad mange, inklusive mig selv, havde troet, trives jeg fint i rollen som hjemmegående. Kig evt. forbi på min blog, http://www.gonewest.dk.

  2. Tak for dit indlæg, det var meget rammende og spot on. For mig er det lidt en hade/elske-rolle jeg har mht. det med at være hjemmegående. Men jeg tror på det bliver godt. Engang, når børnene er faldet til osv. Sådan at jeg også kan begynde på de ting jeg har lyst til at lave.
    Et sidespørgsmål, når I booker weekend getaways, booker I så hotel, eller plejer I at bo i lejligheder? Har du i så fald et tip til nogen side, hvor man måske kan få nogen ok billigt?

    • Hej :-) Det tog os rigtig lang tid at falde til, men der venter gode ting på den anden side! Vi bor mest i lejligheder. Et tip er at søge på vrbo og tripadvisor og efterfølgende google navnet på lejlighedskomplekset/huset. Så kan man være heldig at finde samme bolig til lavere pris via andre mindre kendte sites. Ofte får jeg forhandlet en 100 dollar rabat, hvis vi skal bo der fem dage til en uge. Når vi leder efter hotel, finder jeg dem ved at læse anmeldelser på Tripadvisor, hvor jeg læser familiers kommentarer. Så googler jeg hotellet og tjekker alt fra hotellets eget site til hotel.com, Expedia, Hotwire og Priceline. God jagt!

  3. Hej
    Jeg står selv i en situation, hvor jeg skal tage stilling til, om jeg skal være medrejsende hustru til USA, da min mand har fået tilbudt et job i San Francisco på 1-2 år.

    Vi har en søn på 16 mdr. På tidspunktet for rejsen vil han være 2 år.

    Jeg har utrolig mange spørgsmål vedr. det at pakke livet ned, for i stedet, at blive hjemmegående husmor, passe sin søn på fuldtid, muligheder for at tage aftens uddannelse/kursus inden for jura, da jeg selv er nyuddannet jurist, for at forbedre mit CV. Spørgsmål vedr. det praktiske ved flytning, hvordan komme man i kontakt med andre danske familier, hvad med institution og mange mange flere spørgsmål….

    Som du kan læse, er jeg “bange” for det “nye”, og vil hører om jeg må sende dig en mail med spørgsmål om det at rejse til USA og bo….?

    Med venlig hilsen Pia

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s