Raising Three kids In San Francisco — Here’s Why Not.

Det der med at få tre børn er ualmindeligt i vores San Francisco omgangskreds. På skolen findes en enkel familie med tre børn: Familien er tysk, moren er hjemmegående, og forældrene planlægger at sende deres børn på gratis universitet i Tyskland. Årsagerne til at familier på skolen bosiddende i indre San Francisco ikke får tre børn er mange. Kvadratmeterprisen i San Francisco er USA’s dyreste, uddannelse fra folkeskole til universitet eller anden videreuddannelse er en kæmpe udskrivning (medmindre man tør og er heldig med det offentlige skolesystem og stipendier), og barselsorlov er kort. Børnehave er lige så dyr som privatskole, og derfor er mødre hjemmegående. Nogle sætter deres børn i en “co-opt” børnehaver tre halve dage om ugen og bidrager med rengøring af toiletter og børnepasning. Hverdagen er stram. Forældre eller nannyer’er bruger flere timer dagligt på at transportere børn til skole og fritidsaktiviteter. Alene puslespillet med to børn er et mareridt, så hvis vi skulle blive boende, ville jeg end ikke overveje et tredje barn. At have børn er et deltidsjob, mens de er små.

Jeg foretrækker den danske tilgang til børneopdragelse og børneliv. Fordi vi bor i USA omgivet af en helt anderledes tilgang til børneopdragelse, er jeg ekstra opmærksom på, hvordan jeg opdrager mine børn. Som dansker er det nok svært at gennemskue den kulturelt betingede danske tilgang til børneopdragelse. Her er en rammende artikel, som fra et amerikansk synspunkt fortæller om den danske tilgang, som vi som danskere tager for givet. Danskere prioriterer empati og selvværd, hvor amerikanere prioriterer læring og selvtillid (fokus på præstationer udadtil). Læs den her.

USA har — udover en anderledes tilgang til børns udvikling og læring — også en anderledes tilgang til forældreansvar- og involvering. Jeg har før skrevet om, at San Francisco børn overvåges døgnet rundt af voksne. I USA findes der mange ulykkelige sager, hvor forældre bliver politianmeldt for handlinger, som i Danmark er almindelige. I en sag fra december lod et par deres tiårige og seksårige gå halvanden kilometer hjem fra en park uden voksenovervågning. De blev efterfølgende dømt for “usubstantiated child neglect”. Læs artiklen her. En anden god artikel med en typisk sag omhandler en mor, som efterlod sin fireårige søn alene i bilen, mens hun løb ind i en butik. Også den mor blev dømt, læs sagen her. Begge forældrepar fik heldigvis ikke tvangsfjernet deres børn, hvilket er sket i lignende sager. I vores naboområde Noe Valley skete der et kidnapningsforsøg i november, hvor en 7. klasse dreng måtte løbe væk fra en, som prøvede at kidnappe ham udenfor hans skole. Læs den historie her. Jeg er selv blevet så amerikaniseret, at jeg ALDRIG kunne finde på at lade mine børn gå alene. En anden sag er, at mine og andres overbeskyttede børn er elendige i trafikken, og alene den del gør mig utryg. I danske øre lyder det vanvittigt, men en af de bedste ting ved at flytte hjem bliver, at børnene kommer til at begå sig i trafikken, og at vi kan lære dem at gå i butikker selv.

Mens manden har været i Danmark, og jeg har arbejdet, står den her uge på: Sønnens “current event” oplæg på morgensamling (med forberedelse og hvor jeg skal med på skolen), “teacher appreciation day” hvor datterens klasse står for frokost til skolens lærere, lusebehandling (suk),”bakesale” i sønnens klasse for at rejse penge til AIDS forskning (hvor jeg pga. massive plukveer har besluttet ikke at bidrage), oplæsning af bog i datterens klasse (“mor, alle andre mødre har været der flere gange, hvornår kommer du?”), to timers lektier med sønnen hver aften og transport til skole og sønnens fodboldtræning. At børnene har en enkel fritidsaktivitet, fordi jeg prioriterer, at de skal have tid til at lege står i direkte modsætning til amerikanske forældres tilgang. De føler, at deres børn går glip af at udvikle færdigheder, hvis de ikke stimuleres mest muligt.

Det var meget negativitet omkring den amerikanske tilgang til forældreinvolvering, børneliv- og opdragelse, så I får lige den anden ende af spektret. I hverdagen bander vi over at skulle bruge så mange timer på transport til skole og fritidsaktiviteter, som hos os er fodboldtræning- og kampe. Men jeg ved samtidig, at vi kommer til at længes efter alle de smukke oplevelser og al den kvalitetstid, som vi har sammen i hverdagen. Som for eksempel når datteren spiller fodboldkamp med udsigt til Golden Gate Bridge og Alcatraz.

DSC03711

DSC03709

Eller sønnen spiller kampe i hjertet af Golden Gate Park (San Franciscos svar på New Yorks Central Park).DSC03715

Eller sønnens fodboldtræning på Ocean Beach.

DSC02566

4 thoughts on “Raising Three kids In San Francisco — Here’s Why Not.

  1. Når jeg læser dit indlæg er det altså sjovt at lægge mærke til CA børneliv versus midtvest børneliv. Her må men gerne cykle (ja – cykle!) I skole selv, her var ungerne ude at rende rundt i bulderragende mørke med lommelygter i en skov nytårs aften (uden voksne), her har vi hentet til kaotiske børnefødselsdage hvor forældrene tager det med ophøjet ro at der er totalt mangel på aktiviteter. Og der er ikke latterlige konkurrencer om hvem der kan tilbringe mest tid med sit afkom i skolen, men tværtimod stor glæde over bare 3 fædre der gider male eet lokale i en weekend. Jeg kan godt forstå du ikke orker den californiske standard. Det er jo decideret synd for ungerne at skulle stresse hele tiden.

    • Det lyder dejligt og meget mere i tråd med det børneliv, som jeg ønsker for mine børn! Jeg er heller ikke i tvivl om, at forældre i indre San Francisco er ekstra hypede. Suk. Og at endda resten af Californien formentlig er mere afslappede. Men de sager med stakkels forældre, som bliver politianmeldt, findes desværre over hele USA. Og jeg tør f.eks. på ingen måde lade mine syvårige og tiårige blive siddende i bilen, mens jeg hopper ind i en butik af frygt for, at en eller anden forskruet person politianmelder mig.

      • Det vaerste er, at det jo ikke en gang er at overreagere! Vi har heldigvis en 12 aarig og en 15 aarige, hvor det er helt og aldeles legalt at de gerne maa vaere sig selv OG kigge efter andre, der er mindre.

  2. Uha, spændende og skræmmende læsning. Jeg er seriøst bange for, vi går samme vej i Danmark. I hvert fald er vi godt på vej til at prioritere (eller allerede gør) læring og selvtillid – og generelt bare sig selv, mere end fælleskab, empati og selvværd. Du må hjem og kæmpe i mod – du har levet med konsekvenserne af den udvikling.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s