Countdown

Vejret symboliserer mit sind: en stor fed truende mørk sky over en ellers dejlig udsigt.

IMG_3063

Sommertågen er kommet tidligt til San Francisco i år, og helt usædvanligt har solen været skjult af skyer og tåge on and off i flere måneder allerede. Snart bliver en tung grå tåge liggende indtil august. Hos os i Glen Park, i Noe Valley og i the Mission vil tågen fortage sig indimellem om eftermiddagen. Bare 45 minutters kørsel uden for San Francisco ligger temperaturen på over 30 grader med høj sol. Så mærkeligt. De lokale går med huer og vinterjakker, og når tågen løfter sig, planter lokale og turister sig lykkeligt med ansigtet vendt mod solen — meget ligesom solhungrende danskere efter en lang vinter.

Jeg er en ringe dansker i dag. Jeg er syg, så jeg kommer ikke afsted til Palo Alto til brevstemning og valgflæsk. Pis. Faktisk var jeg nok ikke kommet afsted alligevel. Jeg har nemlig nærmest ikke forladt min seng siden vores ferie på Hawaii bort set fra kørsel frem og tilbage mellem hjem og skole. Ligesom under mine to andre graviditeter har jeg ondt det meste af tiden i min mave og bækken. Jo mere bevægelse, des flere smerter. Og min køresyge er vendt stærkt tilbage. Hvilket faktisk indtil nu har været ok, fordi jeg har siddet fra min seng og arbejdet non-stop og haft fokus på arbejde fremfor selvmedlidenhed.

Belært af mine to andre graviditeter har mit mantra været “den her periode skal bare overstås; det er sidste gang; når baby er ude, holder smerterne op”. Og den her gang har det mindset haft virket. Indtil nu. Nu begynder det at knibe med at holde humøret oppe. P.t. er jeg snot forkølet med vejrtrækningsbesvær og ondt i halsen. Jeg har for ondt i kroppen til at arbejde og har derfor indtil videre sat nye arbejdsopgaver på standby. Når jeg ligger i min seng — ude af stand til andet end streaming af serier fra Amazon, Netflix og Xfinity — så begynder alle de ubehagelige graviditets testresultater, som vi har måtte forholde os til undervejs, at spøge. Man er nemlig ikke lykkeligere end ens eget og ens nærmestes helbred, vel? Heldigvis har jeg også held med at skubbe disse indtil videre ubekræftede katastrofe tanker væk igen, men det hjælper altså ikke på humøret…

Den her periodes lyspunkt er mine søde unger, som overdynger mig med kærlighed, kram og god fodmassage. Når de er hjemme, rå-hygger vi os — hvilket får mig til at føle, at jeg slår til på trods af min ynkelighed og fysiske begrænsninger. Og at alting nok skal gå.

IMG_3068

IMG_3066

IMG_3065

I weekenden har vi en miniferie planlagt, men med min forkølelse, smerter og min satans køresyge-kvalme begynder jeg lidt at tvivle på projektet. Min plan er at blive rask og bide tænderne sammen, så vi kan få en weekend med varme og underholdning i form af pool og Livermores årlige rodeo med tyreridning og indfangning af kalve med lasso. Og hvis jeg ikke kan, så må resten af familien blive sendt afsted alene, for selvfølgelig skal de have sådan en ægte cowboy oplevelse — det bliver for fedt. Argh jeg vil også med…

…  Og mens jeg skrev, ringede skolen og bad mig hente en klattet mindstepige. På den positive side betyder det, at jeg ikke resten af dagen vil gå og ærgre mig over at svigte det danske demokrati. På den negative side magter jeg ikke køreturen til skolen gange to med ondt i panden og kvalme. Nedtælling: to ugers skole og ni ugers graviditet. I can do it.

3 thoughts on “Countdown

  1. Yikes! Det lyder da som om den “soede ventetid” er blevet en spand lort. Hold ud. Nr 3 boern er ventetiden vaerd

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s