Hospital Birth Center — The American Way

Til hverdag fortrænger jeg alt om, at jeg skal føde. Igen. Så det her indlæg er ren terapi :-) Forleden fik vi langt om længe taget os sammen til at besøge det hospital, jeg skal føde på, og visse forskelle mellem at føde i USA og Danmark er humoristiske. Og andre mindre sjove:

  • Baby iføres en alarm, og udover personale får kun to mennesker inklusiv mig selv med armbånd adgang til at hjule baby rundt. Må indrømme at det har jeg det ganske fint med.
  • Jeg er garanteret enestue!
  • På dag to efter fødslen (på den sidste aften) serveres der “candlelight dinner” med hvid dug og menukort, hvor vi kan få baby passet. Jeg har ladet mig fortælle, at flere vælger hospitalet alene af den grund, fordi den middag skulle være så “cute”?! 
  • Hvis man ankommer til hospitalet i dagstimerne inden kl. 20, er der mulighed for “valet parking”, så man bare kan efterlade bilen udenfor og ikke skal bekymre sig om at finde en parkeringsplads. Phew. Efter kl. 20 bliver det at finde en parkeringsplads derimod noget af en udfordring…
  • Man kan bestille massage de to dage, man er der efter fødslen på sin stue. Se det er et frynsegode, som tiltaler mig!
  • Ifølge Californisk lov får man ikke lov til at forlade fødestedet uden fremvisning af en autostol og information om børnelæge.
  • ALLE taler om brystpumper. Alle. Hele tiden. Om hvorvidt forsikringen dækker eller ej, og hvor de kan lejes eller købes billigst. På vores rundtur kunne jeg forstå, at de andre gravide allerede regnede med at købe/leje en brystpumpe i de to dage, hvor de er på hospitalet. Why, but why? Måske skyldes det, at de fleste ikke planlægger at amme eller ikke bekymrer sig om, at det kan sætte amningen i stå at starte så tidligt med flaske?
  • Baby skal vaccineres mod hepatitis B og have øjensalve med penicilin lige efter fødslen (inden for den første time). Da jeg spurgte, om det var tvunget (altså helt ærligt, hepatitis B smitter gennem blod og kropsvæsker, og måske jeg lige kunne få en chance med at hjælpe med at opbygge babys immunforsvar via amning!), blev jeg henvist til at have en snak med min fødselslæge og babys kommende børnelæge om det. Børnenes børnelæge er tilknyttet et helt andet hospital, og no way vores forsikring vil betale for en konsultation om et barn, som ikke engang er født. Suk, den kamp magter jeg ikke…
  • Skulle vi ønske at skifte hospital, skal jeg også skifte fødselslæge, da hun kun samarbejder med et enkelt hospital. Jeg var tre måneder henne, inden jeg overhovedet fandt en fødselslæge, som sagde ok til min forsikring og dermed til at se mig. Og vi ville skulle gennem hele forsikringsmøllen forfra, som vi har brugt og stadig bruger meget tid på.

… Tror bare at jeg springer tilbage til at fortsætte med at fortrænge alt om hospital og fødsel. “Que sera, sera; whatever will be, will be”.

10 thoughts on “Hospital Birth Center — The American Way

  1. Sjovt som der er forskel på hospitaler. Gad egentlig godt ar jeg kunne have fået massage… Men den der candlelight dinner… Intet kunne have været os fjernere end at undvære vores lille guldklump bare i nogle få minutter to dage efter han var kommet til verden!!!
    Hvad angår brystpumper – det er min opfattelse at alle forsikringer skal dække udgifterne til den slags? Noget med Obama og at opfordre til at børn får brystmælk så længe som muligt… Og fordi min forsikring dækkede så bestilte jeg også sådan en elektrisk torturmaskine… Bare fordi jeg tænkte at det kunne ikke skade. Og jeg vil sige at det er det hele værd – for mig har det været enormt rart at have ekstra mælk i fryseren så faren kunne tage over af og til. Og den elektriske pumpe gjorde hele det projekt SÅ meget nemmere!
    Og jeg frabad mig en Hep-B vaccination da han var nyfødt, men bad i stedet om at han bare fik dem forsinket. Tror han fik den første da han var en måned gammel i stedet. Det blev altså taget helt fint imod af både fødested og Pediatrician, og jeg følte på ingen måde der blev set ned på den beslutning!
    Hvornår er det nu, du har termin?

    • Ja, den der candlelight dinner virker også bare så komisk på mig, og jeg har ikke planer om, at baby skal vige fra vores side (slet ikke fordi vi jo har en uforstyrret enestue!). Vi bruger SOS, og jeg er ret sikker på, at de ikke dækker brystpumper, men tak for tippet, nu vil jeg spørge med henvisning til, at alle amerikanske forsikringer skal dække den slags. Måske det hjælper. Jeg kunne bestemt også bruge en, så jeg kan tage på små ture med de store. Hende på hospitalet, der viste os rundt, var helt afvisende, da jeg nævnte muligheden for ikke at få hep b vaccine. Men nu har jeg sat mig ind i det, og den er jo fuldstændigt unødvendigt, så den vil jeg kæmpe for at sige nej tak til. Godt at vide at jeg ikke er den eneste. Jeg har termin i midten af august, så der er laaaaang tid til. Suk.

  2. Jeg udskød hep b og sagde nej til øjensalven. Det var ikke noget problem.
    Mht. til brystpumper, så har mange jo brug for dem, når de starter på arbejde igen, når baby er et par måneder gammel, hvis altså de gerne vil fortsætte amningen efter jobstart.
    Og så ville jeg i øvrigt hellere føde igen her i USA end i Danmark, selvom de gør nogle lidt skøre ting :-)

    • Det lyder godt, det ville være så rart med en god afslutning på det her forløb. Synes jeg kan huske, at en sygeplejerske “truede” med, at baby ville blive blind, hvis du ikke tog imod øjensalve? Eller det var måske en anden dansk expat blogger… Helt typisk dækker min forsikring ikke brystpumpe, men jeg skal så heller ikke arbejde 8 uger efter fødslen, som mange tvinges til (ikke i vores SF omgangskreds, der bliver de hjemme). Dejligt med positiv feedback i hvert fald :)

      • Det med øjensalven er vist mod bakterier, der kan overføres til baby hvis moren har klamydia, og som så skulle kunne medføre at baby bliver blind. Men jeg har ikke klamydia, så jeg turde godt sige nej. Og han ser fint ;-)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s