Baby, Baby

Hverdagen er skudt i gang, og storebror og lillesøster har haft en overraskende god skolestart i 1. og 5. klasse. Jeg har været forkælet, fordi min mand har fragtet børnene frem og tilbage til skole. Ikke meget kan stresse mig som tredjegangsmor (og mor til to tidligere kolikbørn), men kørsel med skrigende baby og jordskælv kan. Puha. Men det er del af pakken, når man bor i San Francisco. Vi har haft fem jordskælv på seks uger — de fleste på 5.0 på richterskalaen bare 45 minutters kørsel fra San Francisco. Urgh! Jeg har lige lagt en bestilling på Amazon med termotæpper, fløjter, powerbars til 3 dage, lysstænger og masker. Da der var jordskælv i Napa for et år siden, måtte nogle bekendtes venner flygte fra deres hus, hvor der lugtede af gas og endte med at sidde i deres bil med deres børn et hel nat. Man skal være klar på det hele, selv med “mindre” jordskælv…

I dag er baby syv uger gammel. Han opdager verden omkring sig, siger de sødeste lyde og holder øje med os med sine store blå øjne. Her ligger han hos storesøster en tidlig morgen.

photo-25

Skønne store smil, nogen gange med lyd. Han er hele tiden i vores arme, fordi han har ondt i maven og græder hjerteskærende, når vi prøver at lægge ham fra os. Selv når han sover, vågner han straks, når vi prøver at liste ham ned i vuggen. Til gengæld holder han næsten altid op med at græde, når vi holder ham i modsætning til hans to kolik søskende. Og der er masser af arme i vores hjem. Så på trods af at jeg nogle dage er ved at trille om og tude af udmattelse, har vi det godt! Jeg har den seneste uge endda våget mig ud på barnevognsture, og det føles fantastisk efter så mange måneder på langs igen at nyde San Francisco og højt solskin. Når han græder på turene, kommer han enten i viklen eller bliver ammet. Men puha offentlig amning er ikke velset herovre, så den del stresser mig rigtig meget. Men jeg har nu anskaffet mig en trøje, hvor jeg kan putte ham ind og dermed skjule amningen — hvilket er tusind gange nemmere end at bakse med et såkaldt “nursing cover”, som mødre bruger herovre (mit er et bredt halstørklæde).

På sigt har jeg planer om at deltage i en dansk mødregruppe, som ugentligt holder til i San Franciscos skandinaviske børnehave og til at melde mig til noget “bootcamp” træning for mødre med barnevogne. Men sgu’ ikke før han bliver lidt nemmere. Så indtil videre — på de gode dage — står den på korte barnevognsture, hvor jeg nyder solskin og fin udsigt.

IMG_3230

IMG_3239

IMG_3238

… Udsigten bag mig op af bakkerne er dog ikke altid lige fin: Det er første og sidste gang, jeg tager kjole på på barnevognstur! I øvrigt føltes det, som om baby var ved at tippe ud af barnevognen på det stejleste stykke. Mon det nogensinde er sket?!

6 thoughts on “Baby, Baby

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s