Venting. About Comments On Child Number Three.

Jeg fatter stadig ikke, at jeg har kreeret dette perfekte lille menneske. At jeg kunne. Og det gør andre amerikanske mødre åbenbart heller ikke!

Jeg ved godt, at jeg burde være ligeglad, men det går mig på, at nogle mødre ikke lægger skjul på, at de synes, at det er vanvittigt, at vi starter forfra? At de føler sig for gamle og dermed insinuerer, at jeg også er for gammel? At de forudsætter, at mit liv er røvsygt? Og pludselig inddrages jeg ikke i samme omfang som tidligere i samtaler om tøj, drinks, romantiske destinationer uden børn og spa oplevelser (klassisk smalltalk på sidelinjen ved fodbold). Jeg burde jo sætte pris på, at jeg har bekendtskaber, som sætter ærlighed fremfor smalltalk. Men…

Det går mig på, at de pludselig ser mig som uncool. Der er nul status i at få tre børn herovre, tværtimod. Fremfor at glæde sig på mine vegne oplever jeg overraskende mange, som i stedet sammenligner sig med mig. Fra en negativ synsvinkel. Det går mig på, at selv efter at baby er født, føler de behov for at undre sig højlydt — til mig — over vores valg. Det går mig på, at jeg pludselig føler mig udenfor.

Men der er også mødre, som synes, at det er for fedt for os. Som godt gad selv. Min frygt om at blive isoleret under min barsel er gjort til skamme, og jeg har masser af hænge ud med (hvis jeg orker) i hverdagene. Mit netværk er bredere end de flestes. Jeg elsker vores udvidede familie (det er skide hyggeligt), og baby har ikke dæmpet vores wanderlust. For det handler måske i bund og grund om forskellige livsværdier og prioriteringer. Familieliv er vigtigere for mig end karriere. Både for manden og jeg. Ellers havde vi ikke valgt en udstationering med fokus på familietid og fælles oplevelser fremfor karriere. Og i øvrigt arbejder jeg også on and off under min barsel, og flere af de omtalte kommentarer kommer fra hjemmegående mødre. Så det kan godt være, at jeg pludselig bliver holdt udenfor samtaler om cool restauranter, barer og lækre spa’er i “wine country,” men det har heller aldrig sagt mig en skid. Jeg foretrækker at bruge vores penge og tid på familieoplevelser. Derudover handler det nok også om kulturforskelle. Som jeg har skrevet om før, er der ikke mange i vores San Francisco omgangskreds med tre børn.

Så pyt med dem. Hurra for at vi ikke alle er ens. Hurra for prioritering af familieliv fremfor dermed voksentid- og oplevelser. Livet er, hvad man gør det til, og jeg føler mig satans privilegeret over at få lov til at blive mor en tredje gang. Punktum. Moving on.

2 thoughts on “Venting. About Comments On Child Number Three.

  1. Ha ha. Jeg kanlige se det for mig. Du maa jo vaere SAA provokerende for alle de californiske moedre hvor det der med boern, bare er noget der skal overstaas. De laegger alt for meget pres paa baade sig selv og deres unger med alle ambitionerne. Det ER et mirakel at faa et sundt og rask lille liv i sin varetaegt igen – noget som jeg maerkede staerkest 3. gang. Maaske fordi det foeles lidt som at udfordre skaebnen, naar man nu allerede har 2 boern?

    • Spot on! Du har så meget ret! Jeg føler også endnu stærkere denne gang, hvor heldig jeg er! Og jeg tænkte også undervejs i graviditeten, at jeg udfordrede skæbnen. Det er godt set, det med at de amerikanske mødre tænker, at små børn bare skal overstås. Tak for det Henriette :-)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s