Teaching Kids Healthy Coping Skills

 

IMG_3826
Når manden er ude af landet, ruster jeg mig altid til ulykker. I bloggens levetid har datteren været på skadestuen, bilen har været punkteret, vand eller el er blevet lukket, det har regnet gennem loftet, og ovnen eller opvaskemaskinen har strejket. Flere gange. De sidste fire dage har budt på en strejkende opvaskemaskine og to stressede børn.

Ugens forløb har sat tanker i gang hos mig om grænsen mellem at overbeskytte sine børn og ruste dem til at klare livets op- og nedture. Jeg ønsker, at mine børn skal lære at håndtere modgang, samtidig med at jeg støtter og beskytter dem. Den her uge har de begge haft en fridag, hvor jeg har rummet deres følelser og prøvet at hjælpe dem, mens jeg forholdt mig cool – selv når de fortalte mig ting, som løb mig koldt ned af ryggen og fik mig i alarmberedskab.

Grænsen mellem overbeskyttelse og støtte er hårfin. Særligt her i Bay Area, hvor børn bliver pacet til at excellere akademisk og sportsligt, samtidig med at de overbeskyttes på andre områder. Men jeg synes selv, jeg har styr på det. Indtil nu har jeg ladet mig styre af min mavefornemmelse for, hvor stressede og overvældede børnene føler sig. Og den her uge var jeg ikke i tvivl om, at en fridag hjemme ville hjælpe dem. Jeg er klar over, at andre forældre anser sådan en fridag som overbeskyttelse. Dem om det. Hos os bliver den altid brugt konstruktivt.

Den her weekend vil jeg kaste mig over noget (amerikansk 😳) litteratur om “coping skills”. Mit ultimative mål er vel, at børnene bliver voksne mennesker, som har selvværd, er nysgerrige på livet og har værktøjerne (coping skills) til at overkomme modgang. Herunder til at sige fra og føle sig værdifulde uanset. “Easy peasy” — nej vel?

Hvad vores uge har budt på:

  • Helt typisk blev det en uge, hvor vi blev syge. Det er indtil videre ikke alvorligt, og jeg har været den, som har været hårdest ramt med snot og ondt i hoved og hals. Baby har indtil videre kun været en smule snottet, men fordi han kun er tre måneder, er jeg i top alarmberedskab, hvis hans tilstand pludselig forværres (og jeg skal kaste alle børn i en bil og køre ham på akutafdeling — gisp).
  • Sønnen har været overvældet af lektier og forberedelse af science fair til på mandag. Science fair er en konkurrence på skolen, hvor børnene fremviser resultat af et spørgsmål, som de har belyst efter den videnskabelige metode. Dette års Middle School science fair har slået storebror ud af kurs. Med god grund. De korte tidsfrister, de tårnhøje forventninger, karaktergivning, konkurrence med dommere på— koblet med tre timers “almindelige” lektier dagligt og flere ugentlige “tests” eller “quiz” i skolen har været for meget. Så meget at jeg har måtte give ham en fridag sidste uge og en fridag den her uge, hvor han kunne “catch up” med lektier og science fair. Til skolen hedder det sig, at han var syg, samtidig med, at jeg har udtrykt, at vi er meget utilfredse med lektiemængden. Fordi sønnen laver lektier selv, havde vi ikke opdaget, hvor bagud han var. Særligt fordi han endda har haft lavet lektier i weekenderne. Med en baby på armen og snot i panden har jeg den her uge måtte træde til og guide ham i, hvad han skulle gå i gang med, fordi det sortnede for ham. På hans “fridag” arbejdede han halvsnottet tolv timer i træk. Indtil nu har han ellers haft klaret Middle School og op til tre timers daglig lektietid selvstændigt, uden at beklage sig. Vi hjælper ham nærmest ikke med lektier, og han sidder op til sent om aftenen og knokler. Vi står selvfølgelig til rådighed, når han har brug for hjælp. Vi hører om andre børn, som føler sig ekstremt stressede, og som jævnligt bryder sammen. Men vores flittige søn har ikke haft klaget, indtil nu. Jeg er så imponeret over og stolt af ham! Samtidig med at jeg synes, at lektiemængden er vanvittig. Heldigvis har de to dage hjemme gjort underværker, han har nået, hvad han skulle og var i går pludselig helt uforstående overfor at erstatte fodboldtræning med lektier. Lige så irriteret jeg føler mig overfor at skulle minde ham om og retfærdiggøre en fælles beslutning om droppet fodboldtræning, lige så glad er jeg for, at han så hurtigt kommer ovenpå igen!
  • Datteren har også været ked af det. Hun var hjemme i to dage, en af dagene med lidt ondt i halsen, og på dag to, hvor jeg normalt ville have sendt hende afsted igen, fik hun lov til at blive hjemme. Hendes bekymringer fortjente at blive taget dybt alvorligt, og begge dage er blevet brugt på at tale og forsøge at finde løsninger. Hvilket har hjulpet noget. Weekenden vil jeg fortsætte i samme spor, så hun forhåbentlig kan få det meget bedre.
  • Af alle ovennævnte grunde er min ødelagte opvaskemaskine blevet nedprioriteret!

… Så puha. Indimellem vores snakke minder jeg dem om, at vi snart skal på Thanksgiving ferie. For udsigten til ferie og oplevelser er en af mine “coping skills” til at distancere mig fra stress. Og det virker også på dem. Om det er nedarvet eller tillært står dog hen i det uvisse :-)

4 thoughts on “Teaching Kids Healthy Coping Skills

  1. 3 timer! Hver dag! Arj, men det er jo helt absurd. Min highschooler er ikke en gang i nærheden af så mange lektier. Det er vist ikke helt skidt at i tager hjem til DK inden i kløjs i presset derovre. Jeg bliver ærlig talt så trist over en generation af unge, der kommer til at vokse op og tro at det kun er gode karakterer, det hele handler om.
    PS: og så forstår jeg sørme også godt dit mareridt over at risikere at stoppe børn i bilen i en nødsituation – fra den ene bil fobist til den anden ;-)

    • Kan huske du også havde hørt rædselshistorier om Middle School. Men tror ikke det kan være normalt. Der er snarere tale om en ny skole, som skal bevise, hvor god den er. Men hvis den ikke passer på, så flygter folk til næste år! Ja, vi er så klar til at vores ældste skal i dansk skole i stedet.

  2. Føj for den. Det er alt, alt, alt for mange lektier. Der er virkelig noget skolen har misforstået ift. at ruste børn til fremtiden. Men jeg tror vi er ret enige om det. Håber I trods alt får en god tid I USA og en god Thanksgiving ferie – nyd den. Og så er jeg sikker på at dine unger bliver nogle robuste størrelser der når de bliver større vil forstå meget mere om verden, end hvis I var blevet hjemme i vores lille hyggelige andedam i Danmark.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s