The Magical Three

Før jeg blev mor til tre, mødte jeg i min omgangskreds — dansk som amerikansk — mest den holdning, at barn nummer tre vælter familieliv og overskud. Altid kendte nogen nogle, som var blevet slået helt ud. Kvinder var meget direkte og kritiske, og kun enkelte venner var faktisk positive overfor tanken. De fleste forklarede, at nu følte de sig endelig klar til at få deres liv tilbage, inklusiv at rejse, og det ville de ikke give afkald på. Jeg sætter pris på ærlighed og erfaringsudveksling, for så kan man træffe sine beslutninger på et ordentligt grundlag! Derfor har også jeg lyst til at give mit besyv med i “diskussionen” om barn nummer tre.

Jeg har skrevet meget om det usædvanlige og besværlige i at få tre børn i San Francisco, og hvis vi skulle være blevet boende, havde vi nok ikke fået tre børn. Det er et for stort økonomisk ansvar. Eksempelvis har alene omkostningerne for pasning haft afskåret mange af vores bekendte fra at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Personligt har jeg derudover tænkt meget over, om jeg magtede at fordele opmærksomhed og kærlighed til tre børn. Om jeg turde åbne mit hjerte til endnu et barn, med alle de bekymringer som også følger med ansvaret som mor. Men f.eks. folks kommentarer om at føle sig begrænset i at rejse pga. besværlig flyvetur, jetlag, afhængighed af fast rytme for baby eller øgede omkostninger, det kan jeg overhovedet ikke sætte mig ind. Nogle af vores bedste ferier i Asien var sammen med børnene som spæd, hvor vi udnyttede barsel til at tage på seks og otte ugers ferier. Nuvel, ferien bliver selvfølgelig med et anderledes program, men ikke mindre dejlig. På vores første Asien rejse med vores ældste på dengang otte måneder, lærte vi ikke at gå ned på udstyr. Siden dengang — uanset hvor meget thaierne og balineserne grinede af os — har vi haft slæbt rundt på god klapvogn, solskærm, redningsvest, autostol, bæreseler og legetøj. Derudover gav vi hinanden lang snor i forhold til aktiviteter. Og jeg har været alene med børnene — over årene nok sammenlagt flere uger  — fordi min mand drønede afsted på cykel- og dykkerture, hvilket jeg bakkede op om 100 pct. Og når det er nødvendigt at spare, så hutler vi os gerne sammen i en stor seng, og vi kokkererer også primært selv. Nope, jeg ser ikke et tredje barn eller i det hele taget en baby som en forhindring for at komme afsted. (Og husk lige at baby flyver gratis de første to år, og at flyveture — selv de hårde af slagsen med flere mellemlandinger — “bare skal overstås”).

En amerikansk veninde kaldte forleden vores smilende baby for “the magical three”. Og det er jo netop det, han er! Vores familie er kun blevet bedre og stærkere, siden hans ankomst. Og det på trods af at vi ikke savnede noget i vores firesomhed, som vi tværtimod alle fire var bange for at sætte over styr. Men vi voksne følte, at vi havde en masse kærlighed at byde på. Kombinationen med to ældre søskende på nu otte og elleve år har vist sig at være fantastisk. Det at starte “forfra” synes vi er skønt, og manden og jeg er ved barn nummer tre blevet et endnu stærkere team. Vi er meget “mellow” og stresser ikke over, at baby bør kunne det ene eller det andet, for alt er en fase, og det hele går nok alligevel. Alle fire føler vi os helt overvældede af kærlighed til lillebror. Jeg er godt klar over, at karrieren formentlig kommer til at lide under den beslutning. Ligesom vores valg om en udstationering nok også kommer til at skade vores karrierer. Men det er vi begge indstillede på, vi føler os ikke splittede eller bekymrede. Vi tager en dag ad gangen, og job skal tilpasses vores familieliv. Ikke omvendt. Jeg er klar over, at hverdagen bliver barsk med tre børn, sygedage og hver enkel familiemedlems skema. Men den store aldersforskel hjælper meget på den del. Og så håber jeg, at vi i Danmark fortsætter med at takke nej tak til arrangementer i hverdage og weekender, når det bliver en stressfaktor og en energidræner fremfor en “happiness booster”. Den største gave ved vores udlandseventyr har nemlig været al vores familietid inklusiv weekender fri for sociale forpligtelser. At takke nej tak til sociale arrangementer er en vigtig ny disciplin i vores familie, som sætter vores behov over andres potentielle sårede følelser. For hvis “de andre” holder af os, så vil de heller ikke blive sårede over, at vi prioriterer “downtime”. Så bum. Det var mit besyv omkring at få barn nummer tre. Som altid handler den slags diskussioner om, at vi mennesker prioriterer forskelligt i livet. Der findes ikke en “one size fits all”. I vores familieliv var baby nummer tre den bedste gave, vi kunne ønske os; det handlede for os om tilvalg og ikke fravalg, og alle venners og bekendtes ærlige meninger hjalp os med at finde frem til, hvad vi ønsker os af livet.

2 thoughts on “The Magical Three

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s