OMG How American We Have Become — Part Four

Nej, det er søreme ikke meget, I hører fra mig. Jeg lider nemlig i den grad af barselshjerne, hvilket medfører, at jeg ikke kan huske fra næse til mund og fucker op selv de nemmeste gøremål. Jeg har svært ved at træffe beslutninger. Den vigtigste beslutning i min barselsverden går ud på at vælge, om vi skal følge de amerikanske anbefalinger eller de danske, i forhold til hvordan vi starter med fast føde til baby. For de er direkte modsigende, argh! Jeg vil jo helst ikke forværre manglen på søvn baseret på en forstoppet baby, som ellers i øvrigt stortrives! Egentlig burde jeg i stedet stresse over at planlægge vores flytning og starte børnene op med noget danskundervisning. Men da jeg hverken orker eller kan overskue disse beslutninger, ligger de hen. Nå ja, og så har jeg også arbejdsopgaver, som jeg sylter.

Nå, men søvnunderskud eller ej, nu er det tid til en ny omgang “OMG how American we have become”:

  • Manden og jeg ELSKER træningstøj. Min ellers shoppeforskrækkede mand bliver ved med at klikke træningstrøjer og -shorts ned i vores virtuelle Amazon kurv. Og jeg nærlæser Amazon brugeres anmeldelser på de dersens slags über stramme træningsbukser, fordi jeg drømmer om det perfekte par (som strammer ind alle de rigtige steder). Og vi tager træningstøj på, når vi kan. Uanset temperatur ses manden i løse shorts og jeg i trænings tights. Ligesom resten af vores omgangskreds. Oh yes, i danske øjne ser vi nok ømme ud. I egne øjne er vi pisse smarte og hippe. Så træner de nok vildt meget, tænker du. NEJ. Træningstøj og faktisk træning hænger overhovedet ikke sammen her.
  • Legetøjsfigurerne Shopkins er “it” i datterens førsteklasse. “That’s ok mom, I can just customize them” svarer hun, når jeg prøver at overtale hende til ikke at ønske sig flere shopkins, fordi der bliver overlap til hendes nuværende kollektion.
  • Hver søndag ser far og storebror amerikansk fodbold (football Sundays).
  • Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de lokale nyheder nu i tre måneder har varslet, at NU kommer EL Nino med kæmpe ødelæggende vandmasser og “flash floods”. Og jeg bliver bekymret hver evig eneste gang, for i USA tager man ikke let på vejret.
  • Min lokale Wahlgreen kassedame kalder mig “sweetie”, og jeg hende ved hendes navn “Michelle”, hver gang vi smalltalker.
  • Vi har ikke været i badekar i to år, og jeg rammes af den sorteste samvittighed, hvis jeg tager et brusebad på mere end tre minutter på grund af den alvorlige tørke i Californien.
  • Jeg “yelper” (læser brugeranmeldelser på Yelp) ALT (forretninger, cafeer, læger, vandreture, feriedestinationer)
  • Jeg googler altid “coupons”, før jeg køber noget online og finder ofte nogle med 20 pct. rabat!
  • Vi spiser blåbær og jordbær hver dag.
  • Datterens “class pet” inkluderer nu tre hunde og en kanin (bambam), som er inde i klasseværelset tre dage om ugen.
  • Vi er blevet “mellow”. Den der fortravlede type, jeg var i DK, har jeg lagt bag mig. Uanset hvor travlt jeg har, giver jeg mig tid til et minuts smalltalk. Amerikanere er så meget mere rolige end danskerne; de er bedre til at befinde sig i nu’et.
  • Vi ELSKER USA. Det er et seriøst kærlighedsforhold, og jeg får ondt i maven over, at vi snart ikke skal være del af den her melting pot, som har haft taget så godt imod os. På bloggen skriver jeg meget om de negative aspekter, men der er så mange gode: USA har højere til loftet, folk er mere imødekommende, folk er mere forskellige, og her findes uanede muligheder for anderledes interesser, oplevelser og karrierer.
  • Vi synes ikke, at Obama er så fed, som den gennemsnitlige dansker synes. Danskere elsker jo Obama og følger ham endda på Facebook (?!?), herovre not so much. Indenrigspolitisk er han ingen helt, han har skuffet de amerikanere, som valgte ham ind. Og ja, jeg synes, at Obamacare er fantastisk og ikke mindst nødvendig, men det er overraskende mange amerikanere ikke enige i. Han er dog steget gevaldigt i min agtelse efter hans finte med en våbenreform uden om kongressen, hvorved han gør sig upopulær hos den almindelige amerikaner, som seriøst mener, at måden at håndtere de mange massedrab på tværtimod er at beskytte sig med flere våben. Way to go POTUS!

Raising Three kids In San Francisco — Here’s Why Not.

Det der med at få tre børn er ualmindeligt i vores San Francisco omgangskreds. På skolen findes en enkel familie med tre børn: Familien er tysk, moren er hjemmegående, og forældrene planlægger at sende deres børn på gratis universitet i Tyskland. Årsagerne til at familier på skolen bosiddende i indre San Francisco ikke får tre børn er mange. Kvadratmeterprisen i San Francisco er USA’s dyreste, uddannelse fra folkeskole til universitet eller anden videreuddannelse er en kæmpe udskrivning (medmindre man tør og er heldig med det offentlige skolesystem og stipendier), og barselsorlov er kort. Børnehave er lige så dyr som privatskole, og derfor er mødre hjemmegående. Nogle sætter deres børn i en “co-opt” børnehaver tre halve dage om ugen og bidrager med rengøring af toiletter og børnepasning. Hverdagen er stram. Forældre eller nannyer’er bruger flere timer dagligt på at transportere børn til skole og fritidsaktiviteter. Alene puslespillet med to børn er et mareridt, så hvis vi skulle blive boende, ville jeg end ikke overveje et tredje barn. At have børn er et deltidsjob, mens de er små.

Jeg foretrækker den danske tilgang til børneopdragelse og børneliv. Fordi vi bor i USA omgivet af en helt anderledes tilgang til børneopdragelse, er jeg ekstra opmærksom på, hvordan jeg opdrager mine børn. Som dansker er det nok svært at gennemskue den kulturelt betingede danske tilgang til børneopdragelse. Her er en rammende artikel, som fra et amerikansk synspunkt fortæller om den danske tilgang, som vi som danskere tager for givet. Danskere prioriterer empati og selvværd, hvor amerikanere prioriterer læring og selvtillid (fokus på præstationer udadtil). Læs den her.

USA har — udover en anderledes tilgang til børns udvikling og læring — også en anderledes tilgang til forældreansvar- og involvering. Jeg har før skrevet om, at San Francisco børn overvåges døgnet rundt af voksne. I USA findes der mange ulykkelige sager, hvor forældre bliver politianmeldt for handlinger, som i Danmark er almindelige. I en sag fra december lod et par deres tiårige og seksårige gå halvanden kilometer hjem fra en park uden voksenovervågning. De blev efterfølgende dømt for “usubstantiated child neglect”. Læs artiklen her. En anden god artikel med en typisk sag omhandler en mor, som efterlod sin fireårige søn alene i bilen, mens hun løb ind i en butik. Også den mor blev dømt, læs sagen her. Begge forældrepar fik heldigvis ikke tvangsfjernet deres børn, hvilket er sket i lignende sager. I vores naboområde Noe Valley skete der et kidnapningsforsøg i november, hvor en 7. klasse dreng måtte løbe væk fra en, som prøvede at kidnappe ham udenfor hans skole. Læs den historie her. Jeg er selv blevet så amerikaniseret, at jeg ALDRIG kunne finde på at lade mine børn gå alene. En anden sag er, at mine og andres overbeskyttede børn er elendige i trafikken, og alene den del gør mig utryg. I danske øre lyder det vanvittigt, men en af de bedste ting ved at flytte hjem bliver, at børnene kommer til at begå sig i trafikken, og at vi kan lære dem at gå i butikker selv.

Mens manden har været i Danmark, og jeg har arbejdet, står den her uge på: Sønnens “current event” oplæg på morgensamling (med forberedelse og hvor jeg skal med på skolen), “teacher appreciation day” hvor datterens klasse står for frokost til skolens lærere, lusebehandling (suk),”bakesale” i sønnens klasse for at rejse penge til AIDS forskning (hvor jeg pga. massive plukveer har besluttet ikke at bidrage), oplæsning af bog i datterens klasse (“mor, alle andre mødre har været der flere gange, hvornår kommer du?”), to timers lektier med sønnen hver aften og transport til skole og sønnens fodboldtræning. At børnene har en enkel fritidsaktivitet, fordi jeg prioriterer, at de skal have tid til at lege står i direkte modsætning til amerikanske forældres tilgang. De føler, at deres børn går glip af at udvikle færdigheder, hvis de ikke stimuleres mest muligt.

Det var meget negativitet omkring den amerikanske tilgang til forældreinvolvering, børneliv- og opdragelse, så I får lige den anden ende af spektret. I hverdagen bander vi over at skulle bruge så mange timer på transport til skole og fritidsaktiviteter, som hos os er fodboldtræning- og kampe. Men jeg ved samtidig, at vi kommer til at længes efter alle de smukke oplevelser og al den kvalitetstid, som vi har sammen i hverdagen. Som for eksempel når datteren spiller fodboldkamp med udsigt til Golden Gate Bridge og Alcatraz.

DSC03711

DSC03709

Eller sønnen spiller kampe i hjertet af Golden Gate Park (San Franciscos svar på New Yorks Central Park).DSC03715

Eller sønnens fodboldtræning på Ocean Beach.

DSC02566