The San Francisco Spirit Of Giving And Volunteering

IMG_2004Så er det snart jul! Vi oplever kun klassisk julestemning i vores hjem, men til gengæld har San Francisco andre kvaliteter.‘Tis the season for giving! Hver november og december bliver jeg imponeret over amerikanernes generøsitet. Op til Thanksgiving og jul går San Franciscos beboere simpelthen amok med at bidrage med penge og arbejdskraft til gode formål. Amerikanere anser det at yde velgørenhed som en glæde, men også som en moralsk forpligtelse, som ingen bør åle sig udenom.

Velgørenhed er dog ikke kun begrænset til november og december måned. Vi opfordres løbende til at donere penge. I skoleregi glæder vi os over at deltage i seje projekter som transportable brusekabiner til hjemløse og “food drives”. I butikker bliver man spurgt, lige før man skal betale, om man vil donere til de formål, som de nu engang indsamler til. Jeg donerer altid, typisk en dollar. Generelt er amerikanere ekstremt private, når det kommer til velgørenhed, og de kunne f.eks. aldrig finde på at reklamere med deres indsats på Facebook eller nævne den “casually” i en samtale. Og netop den ydmyghed og mangel på behov for at søge anerkendelse for deres indsats finder jeg ekstra prisværdig.

På bloggen har jeg skrevet om dengang, vi sammen med datterens klasse “adopterede” en familie til jul her. På den anden side af spektret har vi prøvet at være modtager af en fremmedes generøsitet, da sønnen for to år siden sendte et brev til julemanden, og der til jul dukkede en pakke op med “Santa’s workshop” som afsender. Læs den magiske julehistorie her.

Jeg er dybt imponeret over amerikanernes fokus på velgørenhed. Men jeg er derimod ikke fan af den vægt, som forældre på børnenes skole lægger på frivilligt arbejde og donationer til skolen, som iscenesættes og markedsføres som værende af lige så stor vigtighed som velgørenhed. I starten føltes det hele som en stor pærevælling, som jeg ikke kunne finde op og ned på, men der er store forskelle.

I modsætning til velgørenhed er amerikanerne på ingen måde private omkring frivilligt arbejde og donationer i skoleregi. Tværtimod! Årligt offentliggøres statistik over, hvor mange i hver enkel klasse, som har bidraget de anbefalede 200 dollars til skolens “parent fund”. Det skal nævnes, at der er tale om en privatskole. Et enkelt år offentliggjorde skolen med navns nævnelse, hvilke familier som havde eller ikke havde doneret penge til fonden. Men pengedonationer er ikke begrænset til fonden, og f.eks. har familier på skolen doneret elementer til legepladsen (hvilket der også blev opfordret til via email) og et nyt køkken. Udover pengedonationer lægger skolen også vægt på, at familier “volunteer” til gavn for “the community”. Ved “volunteering” forstås at donere sin tid til en god sag uden at blive betalt, og ved “community” forstås skolen, men også lokalsamfundet udenfor skolen. Skolen er afhængig af forældres gratis arbejdskraft, og forældre hjælper på biblioteket, arrangerer fester, udarbejder skolens nyhedsbrev, står for skolens fundraising, møder op til arrangementer med kommende familier og agerer som “room parents”. De mest aktive forældre bliver indsat i skolens forældrebestyrelse uden demokratisk proces, men alene baseret på de allerede siddende bestyrelsesmedlemmers beslutning. En plads i skolebestyrelsen ser godt ud på C.V’et både professionelt, men også når børnene skal søge om optagelse på andre skoler.

Udenfor skolens fire vægge ønsker skolen, at vi som “community” er repræsenteret i lokalsamfundet. Jævnligt opfordrer enten skoleledelsen eller forældre til, at skolens familier deltager i events med plantning af træer eller rydning af lokale parker og strande for skrald. Heldigvis har skolen nu fået en størrelse, så vores families fravær på sådanne lørdage ikke længere bliver bemærket. For det er altså ikke fedt mandag morgen at blive konfronteret med smalltalk om alt det arbejde, som blev lagt lørdag, hvor følgende spørgsmål står malet i folks ansigter: “And where were you guys?” Efter at skolen er firedoblet i størrelse, er stemningen heldigvis ikke længere så intens.

Grundlæggende er jeg dybt taknemlig for al det arbejde, som forældre lægger. Men filmen knækker for mig, når visse forældre — som ved eftertanke nok kun er to håndfulde — udstiller andre forældre, som de ikke mener er aktive nok. De to håndfulde forældre ser det som deres fornemste opgave at rekruttere gratis arbejdskraft til skolen. Med tiden har jeg lært at håndtere dem og kode, hvornår det er ok at springe over (uden samtidig at føle mig udstillet som et dårligt og dovent menneske). Og jeg har heldigvis en masse medallierede (som endda er amerikanere), som ligesom jeg føler, at omfanget af rekruttering til frivilligt arbejde og pengedonationer er grænseoverskridende. Men vores første to år i USA havde jeg det svært. Gange to! Fordi jeg havde samme bekymringer i forhold til datterens børnehave, som på samme måde var afhængig af frivillig arbejdskraft og donationer.

Random Trivial Thoughts Before Leaving For My Happy Place

DSC03762

Santa Monica, ét af mine “happy places”.

Så er det tid til en omgang tankebras:

  • Jeg håber at spotte en celebrity i Santa Monica. Gerne Rihanna, Ben Affleck, Jessica Alba eller Reese Witherspoon. Hvis det glipper, er næste mål at rende ind i Obama på en rundvisning i the White House, hvor jeg vil samtale om Australiens våben reform, som har sat en definitiv stopper for masseskydninger i Australien (bl.a. via forbud mod semiautomatiske våben og strengere regler for våbentilladelser). Nej, nej, “celebrity encounters” er ikke noget, som jeg har tænkt nærmere over. Sådan da.
  • Efter ferien må jeg huske at inkludere stopdans i vores morgener. Stopdans gør morgensure børn glade!
  • Amerikanske mødre spørger, om jeg har “help with the baby” (som i en babysitter eller en “nightnurse”). Og de kigger medlidende på mig, når jeg svarer nej, men at jeg har masser af hjælp, fordi min mand og venner hjælper med at fragte børnene frem og tilbage til skole.
  • Vi har (selvfølgelig) verdens mest nuttede baby, hvis hobby er at teste os med alverdens lyde, som vi skal gentage, mens han smiler og griner forventningsfuldt til os.
  • Jeg er blevet fuldstændig pjattet med det økologiske mærke “The Honest Company” (skabt af Jessica Alba, hende jeg håber at rende ind i, i Santa Monica) både til baby og mig. Særligt deres Honest Beauty (hudpleje og makeup linjen) er så lækker, at jeg er begyndt at gå op i mit udseende igen. En luksus lige så vanedannende som Amazon. Og de leverer ikke til DK!
  • Jeg var engang definitionen på en introvert person. Efter fire år i USA mestrer jeg smalltalk bedre end amerikanerne — synes jeg selv — fordi jeg også kaster nogle personlige spørgsmål ind i snakken. Hvilket amerikanerne — og jeg — virkelig trives med!
  • Jeg har lært at undgå skammen ved offentlig amning ved at finde ly i prøverum, som søde butiksansatte velvilligt stiller til rådighed. Mange amerikaneres holdning til offentlig amning er nemlig: “så malk dog ud hjemmefra og stik knægten en flaske”!
image

Ammepause hos Anthropologie

  • Jeg har nu haft yogamåtte og fem kg håndvægte stående fremme i to måneder, så jeg liiige kunne træne, når der var tid. Har kun rørt dem, når jeg har flyttet rundt på dem.
  • Jeg har droppet målet om barnevognsture med en sovende baby og har accepteret, at hvis baby skal sove en længere lur, så bliver det i mine arme eller i noget, som bevæger sig, konstant. Dårligt for min kondi, men betyder at baby og jeg får hvilet os og ikke er udmattede på trods af aktive nætter.
  • Mine to ældste børn har som babyer haft opført sig uhørt eksemplarisk på selv elleve timers flyveture til Asien. Så karma har nok noget andet i tankerne for babys første flyrejse. Pyt, det er kun en time. Og skide være med eventuelle omkringsiddende ammeforskrækkede amerikanere. I’m Danish and that’s how we do it. 

Halloween And Other Upcoming (Expat) Celebrations

IMG_3653

Halloween i San Francisco er overvældende. Overvældende fordi alle — naboer, forældre, lærere, gader, forretninger, ja hele bydele — går sammen. De bidrager økonomisk og arbejdsmæssigt, så San Franciscos gader Halloween aften kan forvandle sig til uhyggelige landskaber i forhaver og kældre med bevægelige statuer af spøgelser, hekse, edderkopper og edderkoppespind. Huse, som uddeler slik, stiller en tændt græskarlampe foran deres hoveddør. Nogle af vores venner, som bor på de mest cool Halloween gader, uddeler 5000 stykker slik på en aften. Halloween emmer af fællesskab. Over to dage er byen fyldt med voksne mennesker i udklædninger, som handler, kører bil, er på restaurant, fester eller går tur. Voksne er lige så glade for Halloween som børnene.

I San Francisco hænger Halloween sammen med fejringen af “Dia de los Muertos” (de dødes dag) på grund af byens beboere med meksikanske rødder. For børnene betyder det for eksempel, at sønnen i spansk byggede et alter til minde om sin oldemor (min bedstemor), som blev udstillet til skolens Halloween fest. På alteret stillede han billeder af hende, en bamse han havde fået fra hende og en grydeske, fordi hun altid lavede mad. Så fint.

Jeg elsker den her årstid, og vi føler os ekstra heldige, fordi vi som expat fejrer både amerikanske og danske traditioner. Næste højtid bliver Thanksgiving, hvor vi igen stikker af til Syd Californien og håber på sommertemperaturer, som vi havde sidste år. I vores hotellejlighed vil vi give den hele armen med Thanksgiving middag. Dernæst står den på december, hvor vi selv sørger for dansk julestemning. Hos børnenes venner fejres jul til nød med gaver den 25. december, typisk i eksotiske omgivelser, fordi de er på ferie. Herhjemme er vi helt religiøse med vores danske juletraditioner i december: vi har en nisse boende, vi overpynter vores hjem (med nisser), vi danser rundt om juletræet, vi klipper og klistrer, vi spiser æbleskiver og risengrød, vi hører julemusik, vi ser julekalender på DR, og vi har kalenderlys.

Som udenlandsdanskere har vi lært at sætte endnu større pris på vores danske traditioner, mens vi har tilegnet os nogle nye, som jeg håber, vi fortsætter med i Danmark. Vi elsker vores nye amerikanske traditioner, men samtidig er jeg ikke i tvivl om, at danske børn har en mere magisk barndom end amerikanske børn: December måneds danske traditioner med kalenderlys, pakkekalender, julekalender på DR og et univers af nisser slår alle amerikanernes traditioner med flere banelængder. Synes jeg :-)

IMG_3647

IMG_3651

IMG_3754

Exploring Instagram

Det dersens Instagram har – indtil for nyligt – aldrig sagt mig noget, fordi jeg ikke har kunne finde ud af, hvad jeg synes om det, og hvad jeg skal bruge det til. Jeg er stadig ikke helt afklaret, men er altså begyndt at poste lidt billeder fra vores californiske hverdag og ferier derinde. Du kan finde mig her.IMG_3358

OMG How San Franciscan Our Kids Have Become — Part Three

  • Børnene hviner, når de ser nøgne mænd spankulere rundt i Castro. Ikke fordi de er nøgne, men fordi det er ulovligt, og det er spændende, om vi ser dem blive pågrebet af politiet.
  • Sønnen helt naturligt forudsætter, at hans kvindelige yndlingslærer er gift med en kvinde i stedet for en mand. That’s San Francisco for you! Formentlig halvdelen af skolens lærere er homoseksuelle. Samme gælder en stor del af forældrene.
  • Sønnen siger “bip“, når han skal gengive “inappropriate words” i en samtale eller en sang.
  • På sønnens 5. klasse skoleskema står der computer programmering. Hans nye lærer har lovet, at børnene kommer til at lære at “hacke”!?
  • På et minut kan sønnen lave et keybord ud af søvpapir og hans “maki maki” sæt.

IMG_0306

  • Datteren går til rulleskøjtning, hvor børnene ruller rundt i en gymnastiksal med musik, hånd i hånd.
  • Børnene er blevet forvente med, at deres klasse har “class pets“. Sidste år havde børnenes lærere deres hunde med i klasseværelset. I år har datterens 1. klasse både en kanin, en hund og fisk i klasseværelset. Desværre slutter dette hyggelige aspekt i Middle School.
  • Børnene elsker reptiler, flere af deres kammerater holder gekkoer, frøer og mus som kæledyr. I sommerferien har vi passet 3. klasses “class pet”, som er gekkoen Liz. Vi kommer til at savne lyden af Liz’s græshopper, som kværnede løs efter mørkets frembrud.

photo

  • Børnene (og deres lærere) helt naturligt forudsætter, at skoleudstyr kan købes online med to dages leveringstid via Amazon. Alle indkøbslister er forsynet med ultra korte tidsfrister og direkte links til Amazon.
  • Børnefødselsdage er ensbetydende med en aktivitet udenfor huset og kæmpe “goodie bags”. Lørdag skal datteren til cirkusfest, hvor de i et cirkuscenter skal lære at gynge på en trapez; Søndag skal hun til Palo Alto til trylleshow. Søndag er sønnen inviteret til fødselsdag i et klatrecenter. Vi klarede sønnens fødselsdag sidste weekend ved at invitere hans fem bedste venner til høvdingebold på trampoliner i et trampolincenter efterfulgt af kage på Crissy Field med udsigt til Golden Gate Bridge, og januar fejrede vi datterens fødselsdag med en “all inclusive package” i et center med oppustelige hoppeborge, som du kan læse om her. Det slår mig i skrivende stund, at vi glemte “goodie bag-delen” til sønnens fødselsdag, hvilket er en kæmpe kulturel brøler værre end ikke at uddele takkekort efter fødselsdagen. Damn den ammehjerne, i hvert fald takkekort-delen må vi få styr på ASAP. “When in Rome (…)”!

Her ses en video af vores seje datter på trapez fra gårdsdagens fødselsdag. Det havde jeg ikke turdet!

  • Til fodbold skal vi sammen med børnene underskrive en “soccer code of conduct“, førend de kan få lov til at spille fodbold. Nedenfor ses den aftale, som vi netop er blevet bedt om at underskrive sammen med datteren og sende retur til “the soccer team mom”:
  1. Our number one concern is always Safety First!
  2. Be considerate of others time by gathering your backpack and soccer bag in a timely manner.
  3. Walk safely to the meeting place by the picnic tables outside.
  4. Line up in a single file line behind your parent volunteer.
  5. Follow the parent volunteer’s instructions and pay attention during attendance.
  6. Use a low voice and considerate language. No yelling, shrieking, touching other people, throwing anything, or rough housing.
  7. Choose a buddy to walk with to the Field and following the group in a single, file line.
  8. Always remember and follow the Three Be’s: Be Kind, Be Respectful, and Be Proud.
  9. Be this way for you, other children at the playground, and coaches.

My child and I have read together and agree to follow the Soccer Code of Conduct.  I understand that I will be contacted if any issues arise with my child’s behavior during soccer practice. Please note your child may be asked to sit out or miss practice due to misbehavior.

I en nøddeskal et glimrende eksempel på, hvordan amerikanere overregulerer alting! I år er jeg taknemlig for, at vi “soccer moms” ikke skal koordinere en fælles såkaldt “communal snack” før træning. Tro mig, den koordinering kan der komme en massiv fælles email korrespondance ud af, som igen udgør et klassisk eksempel på amerikanernes hang til at overregulere/kontrollere alting — derfor er der hårdt brug for en “team soccer mom” til at styre den fælles indsats. Og nej, det kunne jeg aldrig, aldrig, aldrig finde på at melde mig til!

Hospital Birth Center — The American Way

Til hverdag fortrænger jeg alt om, at jeg skal føde. Igen. Så det her indlæg er ren terapi :-) Forleden fik vi langt om længe taget os sammen til at besøge det hospital, jeg skal føde på, og visse forskelle mellem at føde i USA og Danmark er humoristiske. Og andre mindre sjove:

  • Baby iføres en alarm, og udover personale får kun to mennesker inklusiv mig selv med armbånd adgang til at hjule baby rundt. Må indrømme at det har jeg det ganske fint med.
  • Jeg er garanteret enestue!
  • På dag to efter fødslen (på den sidste aften) serveres der “candlelight dinner” med hvid dug og menukort, hvor vi kan få baby passet. Jeg har ladet mig fortælle, at flere vælger hospitalet alene af den grund, fordi den middag skulle være så “cute”?! 
  • Hvis man ankommer til hospitalet i dagstimerne inden kl. 20, er der mulighed for “valet parking”, så man bare kan efterlade bilen udenfor og ikke skal bekymre sig om at finde en parkeringsplads. Phew. Efter kl. 20 bliver det at finde en parkeringsplads derimod noget af en udfordring…
  • Man kan bestille massage de to dage, man er der efter fødslen på sin stue. Se det er et frynsegode, som tiltaler mig!
  • Ifølge Californisk lov får man ikke lov til at forlade fødestedet uden fremvisning af en autostol og information om børnelæge.
  • ALLE taler om brystpumper. Alle. Hele tiden. Om hvorvidt forsikringen dækker eller ej, og hvor de kan lejes eller købes billigst. På vores rundtur kunne jeg forstå, at de andre gravide allerede regnede med at købe/leje en brystpumpe i de to dage, hvor de er på hospitalet. Why, but why? Måske skyldes det, at de fleste ikke planlægger at amme eller ikke bekymrer sig om, at det kan sætte amningen i stå at starte så tidligt med flaske?
  • Baby skal vaccineres mod hepatitis B og have øjensalve med penicilin lige efter fødslen (inden for den første time). Da jeg spurgte, om det var tvunget (altså helt ærligt, hepatitis B smitter gennem blod og kropsvæsker, og måske jeg lige kunne få en chance med at hjælpe med at opbygge babys immunforsvar via amning!), blev jeg henvist til at have en snak med min fødselslæge og babys kommende børnelæge om det. Børnenes børnelæge er tilknyttet et helt andet hospital, og no way vores forsikring vil betale for en konsultation om et barn, som ikke engang er født. Suk, den kamp magter jeg ikke…
  • Skulle vi ønske at skifte hospital, skal jeg også skifte fødselslæge, da hun kun samarbejder med et enkelt hospital. Jeg var tre måneder henne, inden jeg overhovedet fandt en fødselslæge, som sagde ok til min forsikring og dermed til at se mig. Og vi ville skulle gennem hele forsikringsmøllen forfra, som vi har brugt og stadig bruger meget tid på.

… Tror bare at jeg springer tilbage til at fortsætte med at fortrænge alt om hospital og fødsel. “Que sera, sera; whatever will be, will be”.

Fun American Family Experience: The Rodeo!

DSC04056

Hvor er jeg bare glad for, at vi kom afsted: Livermore Rodeo var en af vores sjoveste og mest amerikanske oplevelser! Børnene var betagede af showet, og jeg satte Texas eller Tennesse tilbage på “must visit” listen efter en eftermiddag omgivet af country musik gjaldende ud af højtalere og lækker tøjstil med cowboystøvler- og hatte. Tænk TV-serien Nashville med piger med løsthængende bølget hår og kjoler tilsat cool cowboystøvler og mænd med cowboyhatte og kæmpe bæltespænder med horn.

j8t6k5-l-610x610-dress-hat-country-country+style-country+dress-country+girl-lace+country+girl+outfit-western+boots-boots

Højdepunkterne ved selve rodeo showet:

  • Sådan ser det ud, når verdens 6. bedste indfanger en kalv på ni sekunder. I øvrigt vandt kalven oftest, fordi den pilede afsted til stor glæde for publikum.

  • Sådan ser det ud, når en professionel cowboy rider på en utæmmet hest. Damn.

  • Disciplinen “wild cow milking”?!? WTF?

DSC04068

  • Vi stod alle op, da nationalsangen blev sunget og udført på døvesprog; lokale krigsveteraner fra Vietnam og Korea blev hyldet; miss Livermore 2015 blev kåret. Oh yes they did!

DSC04053

  • Indtagelse af alkohol i det offentlige rum — bort set fra New Orleans og Las Vegas — er forbudt i USA. Amerikanere ville blive rystet over gadebilledet i København! Men til rodeo er det åbenbart helt cool. Mange rendte rundt med en øl elle en drink på trods af 35+ grader allerede tidligt på eftermiddagen, og alle steder var der skiltet med “no drinking and driving”, selv på billetterne.
  • Dyrevelfærdsmæssigt. Bum, bum. Alle dyr så velplejede ud. Vi havde måske lidt ondt af de kalve, som blev indfanget og bundet. Men vi følte os ikke indignerede på noget tidspunkt, fordi aktiviteterne maks varede i et minut, og at alle dyr blev sluppet løst igen med det samme.
  • Hjemme igen er jeg helt glad for den kølige San Francisco sommer med overskyet formiddag og sol efter kl. 15 (i vores bydel). Phew der er varmt udenfor San Francisco!