Teaching Kids Healthy Coping Skills

 

IMG_3826
Når manden er ude af landet, ruster jeg mig altid til ulykker. I bloggens levetid har datteren været på skadestuen, bilen har været punkteret, vand eller el er blevet lukket, det har regnet gennem loftet, og ovnen eller opvaskemaskinen har strejket. Flere gange. De sidste fire dage har budt på en strejkende opvaskemaskine og to stressede børn.

Ugens forløb har sat tanker i gang hos mig om grænsen mellem at overbeskytte sine børn og ruste dem til at klare livets op- og nedture. Jeg ønsker, at mine børn skal lære at håndtere modgang, samtidig med at jeg støtter og beskytter dem. Den her uge har de begge haft en fridag, hvor jeg har rummet deres følelser og prøvet at hjælpe dem, mens jeg forholdt mig cool – selv når de fortalte mig ting, som løb mig koldt ned af ryggen og fik mig i alarmberedskab.

Grænsen mellem overbeskyttelse og støtte er hårfin. Særligt her i Bay Area, hvor børn bliver pacet til at excellere akademisk og sportsligt, samtidig med at de overbeskyttes på andre områder. Men jeg synes selv, jeg har styr på det. Indtil nu har jeg ladet mig styre af min mavefornemmelse for, hvor stressede og overvældede børnene føler sig. Og den her uge var jeg ikke i tvivl om, at en fridag hjemme ville hjælpe dem. Jeg er klar over, at andre forældre anser sådan en fridag som overbeskyttelse. Dem om det. Hos os bliver den altid brugt konstruktivt.

Den her weekend vil jeg kaste mig over noget (amerikansk 😳) litteratur om “coping skills”. Mit ultimative mål er vel, at børnene bliver voksne mennesker, som har selvværd, er nysgerrige på livet og har værktøjerne (coping skills) til at overkomme modgang. Herunder til at sige fra og føle sig værdifulde uanset. “Easy peasy” — nej vel?

Hvad vores uge har budt på:

  • Helt typisk blev det en uge, hvor vi blev syge. Det er indtil videre ikke alvorligt, og jeg har været den, som har været hårdest ramt med snot og ondt i hoved og hals. Baby har indtil videre kun været en smule snottet, men fordi han kun er tre måneder, er jeg i top alarmberedskab, hvis hans tilstand pludselig forværres (og jeg skal kaste alle børn i en bil og køre ham på akutafdeling — gisp).
  • Sønnen har været overvældet af lektier og forberedelse af science fair til på mandag. Science fair er en konkurrence på skolen, hvor børnene fremviser resultat af et spørgsmål, som de har belyst efter den videnskabelige metode. Dette års Middle School science fair har slået storebror ud af kurs. Med god grund. De korte tidsfrister, de tårnhøje forventninger, karaktergivning, konkurrence med dommere på— koblet med tre timers “almindelige” lektier dagligt og flere ugentlige “tests” eller “quiz” i skolen har været for meget. Så meget at jeg har måtte give ham en fridag sidste uge og en fridag den her uge, hvor han kunne “catch up” med lektier og science fair. Til skolen hedder det sig, at han var syg, samtidig med, at jeg har udtrykt, at vi er meget utilfredse med lektiemængden. Fordi sønnen laver lektier selv, havde vi ikke opdaget, hvor bagud han var. Særligt fordi han endda har haft lavet lektier i weekenderne. Med en baby på armen og snot i panden har jeg den her uge måtte træde til og guide ham i, hvad han skulle gå i gang med, fordi det sortnede for ham. På hans “fridag” arbejdede han halvsnottet tolv timer i træk. Indtil nu har han ellers haft klaret Middle School og op til tre timers daglig lektietid selvstændigt, uden at beklage sig. Vi hjælper ham nærmest ikke med lektier, og han sidder op til sent om aftenen og knokler. Vi står selvfølgelig til rådighed, når han har brug for hjælp. Vi hører om andre børn, som føler sig ekstremt stressede, og som jævnligt bryder sammen. Men vores flittige søn har ikke haft klaget, indtil nu. Jeg er så imponeret over og stolt af ham! Samtidig med at jeg synes, at lektiemængden er vanvittig. Heldigvis har de to dage hjemme gjort underværker, han har nået, hvad han skulle og var i går pludselig helt uforstående overfor at erstatte fodboldtræning med lektier. Lige så irriteret jeg føler mig overfor at skulle minde ham om og retfærdiggøre en fælles beslutning om droppet fodboldtræning, lige så glad er jeg for, at han så hurtigt kommer ovenpå igen!
  • Datteren har også været ked af det. Hun var hjemme i to dage, en af dagene med lidt ondt i halsen, og på dag to, hvor jeg normalt ville have sendt hende afsted igen, fik hun lov til at blive hjemme. Hendes bekymringer fortjente at blive taget dybt alvorligt, og begge dage er blevet brugt på at tale og forsøge at finde løsninger. Hvilket har hjulpet noget. Weekenden vil jeg fortsætte i samme spor, så hun forhåbentlig kan få det meget bedre.
  • Af alle ovennævnte grunde er min ødelagte opvaskemaskine blevet nedprioriteret!

… Så puha. Indimellem vores snakke minder jeg dem om, at vi snart skal på Thanksgiving ferie. For udsigten til ferie og oplevelser er en af mine “coping skills” til at distancere mig fra stress. Og det virker også på dem. Om det er nedarvet eller tillært står dog hen i det uvisse :-)

My Anne Rice Tour In And Outside New Orleans

Ekstatisk er jeg efter min Anne Rice ekspedition. Mest fordi hendes beskrivelser passer, men også fordi Syden er så anderledes eksotisk og emmer af historie.

Her ses vampyren Lestats gravsted (spillet af Tom Cruise i filmen en vampyrs bekendelser) på Lafayette kirkegården i The Garden District. Alle gravsteder ligger over jorden på grund af de mange oversvømmelser.

20130626-191244.jpg

Anne Rices eget hjem på First Street i The Garden District er base for hendes Mayfair hekse trilogi. Huset og havens indretning og hele kvarteret med palæer og kæmpe egetræer matchede billederne i mit hoved.

20130626-191258.jpg

20130626-191311.jpg

Og her er egetræet foran huset på First Street, hvor Mayfair heksenes onde ånd Lasher i trilogien viste sig for almindelige mennesker.

20130626-191326.jpg

Her ses sukker plantagen Live Oak Plantation, hvor filmen en vampyrs bekendelser blev optaget. Plantagen ligger ved Mississippi floden og var vampyren Louis’ (spillet af Brad Pitt) oprindelige hjem.

20130627-152048.jpg

20130627-152106.jpg

Den rigtige historie om Live Oak Plantation gav mig associationer til Rices bog Alle helgeners fest, som handler om tiden før borgerkrigen på en sukker plantage og French Quarter i New Orleans (som kan anbefales, hvis man ikke er til vampyrer og hekse).

Og voodoo-dukker fra en af de berømte voodoo-butikker på Dumaine Street i French Quarter.

20130626-191225.jpg

… Og jeg kunne blive ved! Det er mega nørdet at være stå stor en Anne Rice fan, I know!

New Orleans and Favorite Books

‘Nawlins’ udtales byen i Syden. ‘NOLA’ er byen også kendt som.

Fra vores altan på Frenchmen Street kan vi om aftenen høre gadens lokale jazz band. Om dagen har vi set hjuldampere på Mississippi floden, gået stemningsfyldte ‘French Quarter’ tyndt og spist friturestegte fiskeretter og gumbo (cajun suppe).

20130625-183449.jpg

 

20130625-183501.jpg

På menuen stod der: ‘Fresh seafood platter with salad’, som i New Orleans er friturestegte skalddyr, fisk og østers (!) med et salatblad under. Nøj det ligger tungt!

20130625-201812.jpg

Her ses vores lokake band på Frenchmen Street. Frenchmen Street er også kendt som den bedste gade at gå i byen i, fordi den er mindre turistet og mere lokal.

20130625-202216.jpg

Men byens smukke, stemningsfyldte og musikalske sjæl er ikke grunden til, at jeg brændende har ønsket mig at komme hertil. Hekse og vampyrer er!!

I må godt håne.

Jeg er Anne Rice (største) fan! Mest af hendes trilogi om Mayfair heksene, hvor hun beskriver ‘The Garden District’ i New Orleans. Men også af hendes bedre kendte vampyrkrønike (en vampyrs bekendelser), hvor hun skriver om “French Quarter” og byens kirkegårde med gravsteder over jorden.

Derfor skal jeg have familien med og se steder og bygninger, som Anne Rice har skrevet om. Internettet har heldigvis præcise adresser til den slags.

… Vil I læse om San Francisco? Så læs Anne Rice’s seneste bog ‘The Wolf Gift’ (ikke oversat endnu) og John Irving’s ‘I én person’. Mine to ynglingsforfattere kan noget med at beskrive steder og mennesker!!

Favorite Kids’ Book

Det amerikanske svar på Gummi-Tarzan findes! I mere moderne version endda.

Sønnen har fået sommerferie. Og jeg havde frygtet, at han konstant ville plage om at spille mindcraft, se videoer om mindcraft på YouTube eller finde Michael Jackson videoer på youTube: Hans top tre yndlingsbeskæftigelser.

Men nej. Sønnen er vild med at læse Wimpy Kid-serien, som er skrevet i form af en drengs dagbog. Vi sidder begge og hyler af grin, mens han læser højt. Også tegningerne på hver side er så fine, rammende og sjove. Også for mig!20130619-174432.jpg

20130619-174447.jpg

20130619-174456.jpg

På dansk hedder serien hedder Wimpy Kid af Jeff Kinney. Og så findes de endda på film. Bogen anbefales særligt til otte til tolvårige børn. Enjoy!