Camp Life Rocked!

DSC02780

Vores mest ærkeamerikanske oplevelser i Camp Mather bød på:

  • Fyr kommer over og spørger, om det er vores hytte, som holder et AA- møde (anonymous alcoholics). Det viste sig, at han havde læst forkert på den seddel, som var slået op ved lejrens eneste butik og den fælles spisesal med overskriften “Sober social: let’s stay sober this week”! i hytte nr. 29 og altså ikke nr. 26, som var vores.
  • Dag to brød en bjørn ind i spisesalen om natten. Dag syv brød en bjørn ind i en af lejrens eneste velekviperede hytter med køleskab (forbeholdt ansatte), hvor det lykkedes bjørnen at åbne og tømme hyttens køleskab, uden at hyttens beboer John opdagede det. Han sov simpelthen fra bjørnens indbrud både gennem hoveddør og køleskab! Jeg gætter på, at han havde givet den rigeligt med gas til aftenens Fourth of July fest!
  • Selv voksne skulle tage en svømmetest for at få lov til at svømme i Birch Lake. Det gad vi sgu’ da ikke, og tænk hvis jeg ikke bestod!
  • Mænd iført batikfarvede t-shirts, som de selv havde lavet på lejren.
  • Lave drømmefangere sammen med datteren overvåget af 18-årige, pubbede, overvægtige lejransatte i grønne uniformer.
  • To timers høvdingebold (dodge ball) ledet af en af de cool camp-ansatte, hvor jeg fik tyret små børn ned og hidset mig op over børn, som ikke ville erkende, at de var blevet skudt. Hvor gammel er det lige, at jeg er?!
  • To aftener med talent show hvor lejrens ansatte og gæster i alle aldre deltog med sange, stand-up show eller musikindslag. Amerikanerne var enormt engagerede. Deltagelse equals coolness i camp-regi! No judgment, peace out! 
  • Fjerde juli hvor alle lejrens børn løb rundt med selvlysende armbånde, ringe, halskæder og sværd, mens de voksne dansede amok. Mens jeg smugkiggede med et glas koldt hvidvin i hånden og skrev blogindlæg udkast.

Solgt. Camp Mather har givet os vores hidtil største og bedste amerikanske oplevelse, på den fede måde. Lejrlivet var fuldstændigt, som det gengives i amerikanske film med forskellige aktiviteter og amerikanere i alle aldre. Vi boede i en spartansk hytte og spiste vores måltider i kantine stil i den fælles spisesal ved lange borde. Lejren lå en kilometer fra grænsen til Yosemite, midt i skoven, hvor børnene løb og cyklede rundt, møgbeskidte, uden vi havde styr på dem.

Lykkelige, møgbeskidte børn.

DSC02872

DSC02799

P1050182

På dag ét blev der fanget en klapperslange, og på dag to så vi en hjort lige foran vores hytte om morgenen. Heldigvis mødte vi ingen af de bjørne, som besøgte lejren om natten. Bjørne går efter lugten af mad, og af samme årsag var det forbudt at putte skrald andre steder end i de bjørnesikrede skraldespande. Spredt over hele lejren lå basketball baner, bordtennis borde, tennis baner, Birch Lake og en svømmepøl. Hver dag kunne man skrive sig op til forskellige aktiviteter, men komme-hinanden-ved stemningen var afslappet og forpligtelsesfri.

Jeg har flere gange nævnt, at San Francisco ofte føles som en landsby, fordi jeg hele tiden render ind i folk, som jeg kender. Camp Mather, som er ejet af San Francisco, var ingen undtagelse, og vi boede ved siden af en familie fra datterens gamle preschool, og sønnen mødte en fodboldkammerat, som han var uadskillelig med hele ferien. Vi fik udpeget San Franciscos Sherif, borgmesterkandidaten som tabte til San Franciscos nuværende borgmester og chefen for Park and Rec (Skov- og Naturstyrelsen). Flere San Francisco familier er kommet der i årevis, nogen vi mødte gennem 22 år! De amerikanske forældre var overraskende afslappede omkring, at deres børn løb og cyklede rundt uden overvågning, og deres sædvanlige frygt for kidnapninger, pædofile, våben mv. syntes ikke-eksisterende. Selv om jeg havde hørt om lejrens laid-back stemning, kom den som en stor og befriende overraskelse i forhold til vores dagligdag i San Francisco. Mine overbeskyttede børn stornød at gå alene til lejrens lille butik for at købe is eller snacks og udforske området.

DSC02789

Vi havde dog en enkel hændelse, hvor vi fandt storebror og hans nye bedste ven balancerende langs bredden på Lake Birch med fiskenet på jagt efter frøer — med lillesøster. Lillesøster som ikke kan svømme. For helvede da børn!?!

DSC02795

Og vi havde en anden ubehagelig oplevelse, fordi datteren lavede det vildeste styrt udover styret på sin cykel, og en sygeplejeske måtte pille træsplinter ud af hendes mange sår. Der savnede vi adgang til badeværelse i egen hytte. P.t. ser det i øvrigt ikke ud til, at vi nogensinde får hende op på en cykel igen.

På trods af at vi havde følt os totalt overpakkede på en pinlig, kikset måde, var vi overglade for alle de ting, som vi havde medbragt. De havde sgu’ ret de amerikanere.

Før billede af vores hytte:

DSC02777

Efter billede af vores hytte:

DSC02779

Klart vi skal med næste år! Ti dage uden internet og mobil gik i øvrigt overraskende godt, det havde jeg sgu’ ikke troet.

… Mod vores børns højlydte protester og tårer forlod vi lejren ad to omgange for at tage på vandreture i Yosemite, hvilket I får nogle billeder fra i næste indlæg. Jaja, det kommer også som en meget stor overraskelse for mig, hvor outdorsy jeg er blevet.

About The Worst Side Of Expat Life. And Summer Plans.

Hej, her er lidt stille i øjeblikket, og det fortsætter henover sommeren. Hvis du ikke allerede har gjort det, så tilmeld dig bloggen via email eller bloglovin (links findes på højre side af bloggen), så får du besked, når jeg poster nye indlæg. Smart, ik’? Og så undgår jeg dårlig samvittighed, når jeg kan se på statistikken, at I kigger forbi forgæves.

Blogtørken skyldes, at jeg er ked af det: Min far er indlagt i DK. Det har været tre hårde uger med op- og nedture, hvor jeg på hans dårlige dage har været i dialog med mig selv og min familie, om jeg burde tage hjem. Nu er min fars tilstand stabil, og sammen med min familie har jeg truffet beslutningen om at stay put og se ham, når vi kommer hjem på sommerferie. Suk.

Den største bagside ved vores expat liv er, at afstanden mellem San Francisco og DK umuliggør opretholdelse af tæt kontakt til familie og venner i Danmark. Heldigvis oplever jeg, at venskaber holder alligevel. Manglen på tæt kontakt føles ok i hverdagen, fordi jeg har etableret nye amerikanske venskaber, og fordi vores fokus er, at vi er “på lånt tid” i USA og skal have mest ud af vores ophold. Men når danske venner og familie eller vi selv gennemgår hårde perioder, så kan hverken de eller vi være der for hinanden. Og det er hårdt og frustrerende. Tidsforskellen på ni timer medfører, at jeg sjældent ringer hjem, og travle hverdage, dyre flypriser og jetlag afholder os fra hyppige besøg i DK. Lige nu ville jeg ønske, at jeg kunne give min far et stort kram. Og i øvrigt de veninder som gennemgår ‘shitty’ perioder lige nu. Men et kort visit i DK løser ingenting. Hvis man skal være noget for nogen, så skal man være tæt på, i længere tid ad gangen.

Happiness in life is not measured by the things we achieve, the places we go, or the route that we take to get there. Happiness in life is measured by the people that we share all of our experiences with. —Chris Needham

Og for at det ikke skal være løgn har jeg i dag fået at vide, at min far ikke engang er i DK, når vi kommer hjem. Min far er på vej hjem: Mine forældre er nemlig også udenlandsdanskere, og deres franske sundhedsforsikring dækker ikke længere min far i DK, fordi hans tilstand (heldigvis) ikke længere er akut. Fuck. Så hvornår og hvordan er det lige, at jeg får set min far?!?

Den del af expat tilværelsen med ikke at kunne være der er hård. Og ensom. Så det bliver godt med en lang, dejlig sommerferie med en masse oplevelser og samvær med gode mennesker:

High Sierra bjergene, Gold Country: Vi skal tilbage til Gold Country, denne gang på hyttetur midt i Eldorado National Forest ved Upper American River, 15 miles fra South Lake Tahoe, sammen med gode amerikanske venner. Det bliver så sjovt!

Yosemite: Vi skal en uge til Camp Mather, som ligger halvanden kilometer fra grænsen til smukke Yosemite National Park og er en af de få lejre, som undslap sidste års omfattende ildebrande. Området husede oprindelig indianere, i 1913 fik San Francisco lov til at bygge den dam, som siden 1934 har forsynet San Francisco med vand. Camp Mather har fungeret som familielejr siden 1924, og hvert år fordeles pladserne til San Franciscos borgere via lodtrækning. Vi skal bo i en enkel lille træhytte og tilkøber os fuld forplejning. Lejren byder på tonsvis af aktiviteter som badning i Birch Lake, svømmepøl eller floder, guidede hiketure i smukke Yosemite, tennis, yoga, basketball mv. som turister kan leje sig til for $10 på dagsbasis. Jeg glæder mig til en ægte amerikansk naturoplevelse i smukke Yosemite, men er spændt på hvordan jeg kommer til at have det med fælles aktiviteter og spisning (den der komme-hinanden-ved-stemning med fremmede).

Danmark: Efter min far blev syg, blev planerne ændret, og jeg troede, vi skulle bo i vores eget sommerhus (som jeg stadig ikke har set). Huset er på ingen måde indflytningsklar, men vi fik sat en maler i gang med at rive en væg ned og male hele huset indvendigt. Jeg planlagde, hvor vi skulle låne senge og andre fornødenheder. Nå. Men fordi vi nu kan låne mine forældres sommerhus, er der ro på igen, og jeg trækker vejret lidt nemmere. Jeg har nemlig stadig traume over vores første tre måneder i USA, hvor vi også prøvede at bo i et tomt hus, sove på madrasser og klare os med minimalt køkkengrej, mens vi ventede på, at vores indbo blev sejlet fra DK til USA. Det kan jeg kun fraråde. Derfor bliver det fedt med en base, som fungerer, og hvor venner og familie kan besøge os, fremfor at vi skal rakke rundt. Det bliver skide hyggeligt! Efter planen skal vi også holde ferie i Sverige sammen med dejlige mennesker og runde Østerbro, hvor vi skal piske rundt for at ordne pas samt læge- og tandlægebesøg. Sidste regning fra børnenes tandlægebesøg i San Francisco blev knap 10.000 kr. Og nej, ingen af børnene fik bøjle eller lignende. Næste gang fravælger jeg røntgenbilleder, som tandlægen insisterede på at tage af alle tænder. Vores forsikring dækker åbenbart ikke børnetandlæge, så vi er stadig, fem måneder senere, i choktilstand over regningens størrelse. I USA er der ikke noget, som hedder gratis skoletandlæge, og når forsikringen ikke dækker, er man på røven.

Længden af børnenes sommerferie er i år reduceret fra tre måneder til små syv uger, hvilket jeg synes er for lidt! Men det er godt for de amerikanske familier, som ikke har mere end to ugers ferie, og som derfor resten af skoleferien sender deres børn på dyre sommerlejre. San Francisco forældres hysteri og stress over summer camps og årsagen til, at selv hjemmegående forældre sender deres børn på lejr (halvdags eller heldags uden overnatning) har jeg skrevet om her og her.

Så stilheden på bloggen fortsætter on and off hele sommeren, særligt fordi vi skal undvære internetadgang det meste af ferien. Gisp.

********************************* Rigtig god sommer til dig og dine**********************************