Update On My Citizen’s Arrest Story

I går eftermiddag, mens jeg var alene hjemme, ringede en mand på døren.

Jeg åbner ikke døren for hvem som helst. Længere. Sidste år åbnede jeg en formiddag for en meget vred, insisterende mand, som forklarede, at han netop var blevet lukket ud af fængslet, og at han indsamlede penge til at hjælpe ham “off the streets, away from gang life for a fresh start”. Da jeg svarede, at jeg desværre ikke kunne hjælpe, fordi jeg ikke havde nogen kontanter, begyndte han at råbe af mig. Vores garagedør og bil stod åben, fordi vi var i gang med at pakke bilen, så jeg følte mig total sårbar! Heldigvis var min mand hjemme den dag, og den vrede mand faldt ned og forsvandt, da min mand kom ud. Men. Altså derfor åbner jeg ikke døren for hvem som helst, men tager dem først over samtaleanlægget. Jeg har mange mystiske henvendelser fra folk, som gerne vil spørge mig om noget. Jeg følger med i vores lokalavis, hvor politiet jævnligt advarer mod falsk udklædte offentlig ansatte og indskærper, at man altid skal bede om dokumentation, inden man lukker nogen ind. Seneste mystiske henvendelse over samtaleanlægget var en mand, som spurgte: “Is there anyone speaking Mexican in this house”? Hvorfor ikke bare kalde det spansk? Mig: “Nope. Sorry. Bye”. Hvad ville han?

Manden fra i går forklarede over samtaleanlægget, at han var min nabo, og at han søgte ejeren af den smadrede SAAB. Han forklarede, at han havde et brev, som han gerne ville aflevere, så derfor åbnede jeg døren for ham.

IMG_2198

Min nabo fortalte, at gerningsmanden, som smadrede vores bil, (desværre) er hans nabo og en psykopatisk alkoholiker, som har kørt beruset rundt i ti år. Fordi gerningsmanden – udover at være psykopat og alkoholiker – samtidig er et indflydelsesrigt dumt svin, som har røven fuld af penge, hyrer han advokater til at intimidere de mange ofre, som søger erstatning fra ham. Gerningsmanden har fået indført en restraining order mod min nabo, fordi min nabo ringer til politiet, hver gang han spotter gerningsmanden køre rundt i beruset tilstand. Min nabo tilbød at vidne i en retssag, hvis det skulle blive nødvendigt.

Kan man i USA gentagne gange undslippe konsekvenserne for spritkørsel ved at hyre advokater til at true folk?!

Det håber jeg ikke. Men fordi retssager er så dyre, at folk ofte trækker sig eller indgår forlig, er det en mulighed. Mange bilister i Californien er uforsikrede (selv om forsikring er lovpligtigt), og så er eneste vej til erstatning domstolene. Jeg ser nu, hvor heldige vi var over, at politiet mødte op, da vi ringede efter dem. Det gør de åbenbart af princip ikke ved trafikuheld uden personskade. Hvis politiet ikke var mødt op, havde gerningsmanden så nægtet sig ansvarlig og pudset advokater på os? Hvad hvis vi ikke havde haft flere håndværkere som vidne, som fik afgivet forklaring til politiet? En ting er jeg sikker på: Vores oplevelse af, at gerningsmanden ville være stukket af, hvis vi ikke havde tilbageholdt ham på meget bestemt vis, var rigtig.

… Det ryster mig, at der kører en alkoholiker rundt i vores pæne kvarter, som bor 200 meter (og desværre ikke 500 meter som jeg troede) fra os. Tænk hvis han kører ind i børnene?! Han var jo ikke engang en meter fra at køre en (voksen) håndværker ned, som han overså, mens han bakkede! Heldigvis har gerningsmanden ikke haft truet os, men tværtimod troppede han op en aften, gav min mand en undskyldning og rakte ham en lap med sagsnummeret på sin forsikringssag. Han påtog sig skylden, og vi har fået erstatning. Og hele sidste uge holdt gerningsmandens røde jeep permanent parkeret, og vi håbede, at han var off the streets. Men de sidste tre dage har jeepen været væk. Betyder det, at han kører rundt igen?

My First Citizen’s Arrest!

Tænk at kunne prale med en citizen’s arrest! Pretty cool og lidt rystet føler jeg mig lige nu. Her er beviset på min første citizen’s arrest (hvor jeg har tilladt mig at fjerne mit navn, adresse og telefonnummer, som jeg skulle udfylde).

IMG_2169

Og jeg fik prøvet at ringe efter politiet, have tre politibiler med hvinende dæk stoppe op foran vores hoveddør, afgive statement og se gerningsmanden blive lagt i håndjern og blive kørt afsted.

IMG_2167

IMG_2168

Jeg lå i sygesengen på tredjedagen – ligesom halvdelen af USA ramt af en grim halsbetændelse/svineinfluenza – og min mand arbejdede hjemme for at hjælpe til med at aflevere og hente børn. Vi bor på hjørnet af to veje. Jeg hørte et kæmpe brag, hvinende dæk og mænd, som råbte. En mand råbte: “Stop!” Derefter hørte jeg min mand løbe ud på vores altan og råbe: “hey, hey”! Jeg spurtede ud foran vores hoveddør, hvor håndværkerne fra genbohuset råbte til mig: “Call the police. Now”! “He almost ran someone over”! Fra hoveddøren kunne jeg se, at vores bils bagdæk var bøjet ind mod kantstenen. Jeg tænkte, hvordan fanden kan det ske?

IMG_2370

En rød bil holdt ude på vejen og skulle til at køre videre, og jeg løb barfodet hen til manden i bilen og råbte: “Did you do this? Don’t go! Step out of the car! I need your insurance information”! Den ældre mand – gerningsmanden – svarede, at han skulle fange sine to hunde. Håndværkerne råbte igen fra genbohuset: “Call the police”! Jeg insisterede på, at gerningsmanden skulle blive, mens han tiggede om lov til at køre videre. Gerningsmanden var tydeligvis ude af balance og forvirret, men var han syg eller skæv? Hans tilstand gjorde mig utryg. Så kom min mand ned, han havde i mellemtiden febrilsk ledt efter sin telefon for at tage billeder, og min mand gik hen til gerningsmanden og overbeviste ham om ikke at køre videre. De udvekslede forsikringsoplysninger, tog billeder, og min mand har senere hen fortalt mig, at han var angst for, at gerningsmanden havde en pistol på sig eller i handskerummet, da han søgte efter sine forsikringsoplysninger. Imens ringede jeg til politiet, men jeg vidste ikke, hvilket nummer jeg skulle ringe til. Man ringer vel ikke til 911, hvis situationen ikke er livstruende? Det gjorde jeg i hvert fald ikke, i stedet råbte jeg til min iPhone: “Call the police”, hvorefter Siri venligt nok kom med fire forskellige forslag til politistationer. Well. Det endte med, at jeg blev stillet om til 911 alligevel, da jeg kom igennem til en politistation.

Til 911 skulle jeg beskrive situationen og besvare spørgsmål som: “What kind of car is it”? Mig: “I have no idea”. Biler interesserer mig ikke! Bilen viste sig at være en jeep, hvilket 911 kunne slå op via nummerpladen. Og på spørgsmålet: “Is the suspect Caucasian, Asian, Black, Hispanic, or Latino”? Mig: “I don’t know”! Personligt synes jeg, at det er skide svært, fordi de fleste amerikanere er blandinger af forskellige racer! Men fordi 911 insisterede på et svar, endte jeg med at svare “Asian”, fordi jeg syntes, at der var lidt japansk over gerningsmanden. Den forvirrede gerningsmand sad i bilen med motoren kørende og blev ved med at tale om, at han skulle lede efter sine hunde. Jeg lagde på og fik først på det tidspunkt set omfanget af skaden på min mands bil. Bye, bye car.

IMG_2368

En håndværker fra genbohuset kom over og fortalte, hvordan han havde set gerningsmanden forfølge nogle hunde, som løb midt på vejen, og hvordan gerningsmanden pludselig – foran vores hus – havde lavet en uvending i høj fart med hvinende dæk, mens han undervejs ramte vores bil og næsten ramte en håndværker, som stod i garagedøren i genbohuset.

Fem minutter senere bremsede tre politibiler op foran vores hus. Den forvirrede gerningsmand var gået ned ad vejen for at lede efter sine hunde, som var kommet tilbage, men løb væk igen. Da politiet fik at vide, at gerningsmanden var gået efter sine hunde, ræsede de tre politibiler med hvinende dæk ned af vejen. De fandt ikke gerningsmanden – formentlig fordi jeg havde beskrevet ham som værende af asiatisk afstamning, mens han nok snarere var Caucasian, måske blandet med noget Hispanic. Ups. Gerningsmanden luntede tilbage til os og satte sig ind i bilen og bad igen om, at vi lod ham køre efter sine hunde. Efterfølgende troppede tre politibiler op med hvinende dæk, parkerede bilerne midt på vejen og gik hen til os. Gid jeg havde taget billeder!

Min mand blev spurgt: “Sir, do you have a criminal record; are you on probation”? Det grinede min mand og jeg så lidt af, men det er nok standard? Vi blev også bedt om at udlevere license and registration. Og senere efter jeg som den sidste havde afgivet en såkaldt statement til en sød politibetjent, som tog noter i en lille A5 blok, blev jeg bedt om at underskrive, at jeg havde foretaget en civil anholdelse (citizen’s arrest). Jeg spurgte: “Are you sure, that’s what I did”? “Yup” svarede alle tre tilstedeværende politimænd samstemmende. Det grinede jeg så lidt af og fik endda lov til at tage et billede af rapporten, mens politibetjenten holdt den. Den endelige rapport får jeg tilsendt med posten. Politibetjenten betroede mig: “This is my first citizen’s arrest too”, mens han stod og guidede mig i, hvad jeg skulle udfylde.

Nå. Godt så. Forsikringsselskabet låner os i første omgang en bil, og heldigvis kom ingen til skade. Politiet vurderede også, at gerningsmanden enten var syg eller påvirket, og derfor blev han anholdt og kørt ned på politistationen i håndjern, selv om han i mine øjne ikke modsatte sig anholdelsen. Nu venter vi bare på en forsikringsselskabsmand, som skal vurdere omfanget af skaden (hvilket helt sikkert bliver totalskadet), og vi venter på, at gerningsmandens to hunde kommer tilbage, hvad fanden skal vi gøre med dem? Sikke en sindssyg oplevelse! Og hvor ufedt at gerningsmanden åbenbart bor i nabolaget bare 500 meter fra os.