(Too Many) School Activities

Regnen siler ned, og jeg har for anden dag i træk to syge børn hjemme. Hold kæft hvor er det fedt at kunne lade bilen stå, kravle ned under dynen og holde fri for hverdagsforpligtelser!

Børnenes skoledag strækker sig fra kl. 8.30-15.30. På fodbolddage kommer sønnen hjem kl. 19 og datteren kl. 18. Nogen gange går børnene i bookends på skolen indtil kl.18, når puslespillet med andre aktiviteter skal gå op. Dagligt fylder lektier op til to timer for sønnen og tyve minutter for datteren. Hvilket er ok. Men skolen fylder for meget, når børnene derudover skal bruge weekender på at forberede sig på oplæg, teater, koncerter og den årlige såkaldte science fair, fordi børnene ikke har tid nok i hverdagene til at arbejde på projekterne. Og de mange præsentationer lægger beslag på forældres tid, fordi de typisk holdes midt på dagen. De sidste to uger har jeg været inviteret ind på skolen tre gange om ugen. Tre gange om ugen!

Jeg synes, at skolens initiativer er super fede. Men jeg vil gerne have friheden til at vælge, hvad vores weekender skal bruges på! I vores familie har vi brug for downtime eller oplevelser. Ellers brænder vi ud. Godt man ikke er amerikaner, for så ville begge børn typisk gå til flere sportsgrene og dermed have flere kampe i weekenden. Men fodbold fylder også rigeligt hos os: Den seneste måned har sønnen spillet turneringer både lørdage og søndage uden for San Francisco (en enkel gang med overnatning fra fredag til søndag). Anstrengelserne kulminerede denne weekend med, at hans hold vandt en førsteplads i NorCal State Cup (det største state cup i USA).

FullSizeRender

Efter sådan en fænomenal oplevelse magter man ikke lige at skulle hjem og lave udklædningsdragt til datteren og piske sønnen i gang med at forberede hans current event oplæg, vel?

Her er, hvad bare de sidste to uger har budt på af skoleaktiviteter (og dermed tilsvarende forberedelser i vores weekender):

Current eventphoto-9

Mine unger stiller sig op og holder oplæg. Bare sådan. Efter oplægget tager de imod spørgsmål fra publikum. Bare sådan. En af årsagerne hertil er, at børn på alle klassetrin skiftes til at holde oplæg hver morgen (current event). Det er et super fedt koncept, jeg ville bare ønske, at børnene op til current event oplæg slap for andre lektier.

I sidste uge holdt datteren oplæg foran skolens tre børnehaveklasser. Hun fortalte en nyhed, om en hund som er allergisk overfor mennesker. I den her uge skal sønnen holde oplæg om Messis seneste rekorder indenfor fodbold.

Current event præsentationen foregår sådan her:

  • “Good morning boys and girls. Today’s current event is about”. Med egne ord fortæller børnene herefter om nyheden.
  • Børnene skal kunne svare på lærerens spørgsmål: What or who is my news source? Why did you choose this news? Who would be interested in this news? Why is it newsworthy? What kind of news is this? Local, national, international? Where on a map does this takes place?
  • Oplægget afsluttes med, at den lille oplægsholder tager imod spørgsmål fra publikum med ordene: “Any questions or comments”? Herefter rækker alle børn hånden op. Enten komplimenterer de oplægsholder med bemærkninger som: “I liked how you spoke very clearly/gave eye contact”. Eller de stiller spørgsmål.

Derhjemme bruger vi weekenden på at finde et emne, som børnene synes er spændende. Fordi datteren ikke kan læse endnu, står vi forældre for at fortælle hende om nyheden. Sønnen læser og skriver selv sit oplæg, og datteren skriver enkelte ord og laver tegninger for at huske oplæggets indhold. Derudover bruger vi tid på at høre dem øve sig. Skolen inviterer forældre til at blive under oplægget, som afholdes i forlængelse af morgensamling kl. 9.

Den her weekend var det sønnens tur til at finde et emne og starte med at forberede sig, mens han samtidig var væk hele weekenden til finaleturnering i California State Cup i fodbold (to timers kørsel fra San Francisco). På trods af udmattelse fik han kigget på det sen søndag aften, fordi det er ubehageligt og pinligt ikke at være velforberedt. Current event bliver endnu mere seriøst fra tredjeklasse, hvor klassekammerater og lærere udfylder en evaluering af oplægsholder, som oplægsholder får med hjem til at studere og lære af til næste oplæg. Really! Her bedømmer klassekammerater kriterier som sikkerhed, brug af egne ord, øjenkontakt, som de giver karakterer mellem et til otte point. Selv jeg får lidt ondt i maven, når vi kigger kommentarerne igennem, som heldigvis indtil nu har været gode, fordi min søn altid er top-forberedt.

Science Fair

photo-8

Forrige uge bød på årets science fair, som er en messe, hvor børnene præsenterer deres videnskabelige projekter. Sidste år undersøgte sønnen over fem dage, hvordan hans mælketænder reagerede på Coca Cola, Sprite, kakao og juice. I år undersøgte han, om en isterning smelter hurtigst omgivet af sand, salt, sukker eller for sig selv.

I 1. og 2. klasse var science fair projektet noget, som børnene lavede ved siden af almindelige lektier. Vi brugte tre weekender på projektet. Tabeller og diagrammer stank langt væk af fingeraftryk fra forældrene! Nogen må have sagt noget, for de seneste to år er det meste foregået i skoletiden, og forældreinvolvering i projekterne er tilsvarende faldet. Phew. Men alligevel brugte vi en hel weekend på at forberede og udføre forsøget derhjemme.

Science fair projektet opbygges ud fra den videnskabelige metode:

  • Identify a problem.
  • Formulate a testable question.
  • Formulate a hypothesis.
  • Conduct an experiment.
  • Reach a conclusion.

Proces og resultater fremlægges på en tavle på en messe, som blev afholdt kl. 10.30 (hvilket dermed lægger beslag på forældre midt i arbejdsdagen).

  •  Koncert

Fire koncerter om året afholder skolen. Hver klasse synger to sange, og koncerten afsluttes med fællessang. Fra anden klasse spiller børnene blokfløjte. I år er sønnen startet med at få undervisning i tværfløfte. Han startede i midten af september og havde sin første koncert i sidste uge!

DSC03488

Jeg synes, at det er top fedt, at han lærer at spille et instrument! Men det bliver for meget, fordi hans musiklærer presser børnene og for eksempel truer med, at de ikke får lov til at spille til koncerten, hvis de ikke er gode nok. Sønnen har haft rigeligt travlt med almindelige lektier og science fair. Derudover ryger der to spisefrikvarterer om ugen, hvor han får undervisning i tværfløjte. Fordi han ikke har tid nok i hverdagen til at øve sig, forventes det, at han øver sig mindst en halv time i weekenden. Jeg har nedlagt forbud mod, at han øver sig i bilen om morgenen på vej i skole. Det magter jeg simpelthen ikke.

Teater

DSC03494

To til tre gange om året spiller børnene teater, og i forrige uge var der børnehaveklassernes tur. Super cute. Men det betyder, at min yngste udover at skulle øve sig på sit current event samme uge også skulle øve sig på sit teaterstykke — udover almindelige lektier. Det er for meget! Sønnens teaterstykke blev rykket til december, men var oprindelig planlagt til dagen efter science fair! Nogen må have sagt noget.

  •  Mystery Reader

Ordningen som mystery reader er et eksempel på de mange måder, som forældre bliver inviteret til at deltage i undervisningen på. I datterens børnehaveklasse skiftes forældre til hver torsdag at møde op på skolen med en bog, som de læser for klassen. Før man kommer ind i klassen, skal børnene ud fra clues gætte, hvem forældreren er. Min datter har plaget i ugevis, om det ikke snart var min tur (og jeg forestiller mig, at det samme sker i andre hjem). Jeg synes, at det er vildt hyggeligt (fordi jeg har tiden til det!) og fik i denne omgang læst en bog om en dreng og hans blåhval.

  • Letterland parade

letterland characters

WTF? Det er bare så typisk den skole. Vi forældre modtog med mindre end en uges varsel besked om, at skolens børnehaveklasser skulle være udklædt som forskellige bogstaver fra tegnefilmen Letterland, som de har lært bogstaverne efter. Igen en aktivitet, som vi kun havde tid til i weekenden. Børnene valgte selv et bogstav, som de præsenterede på morgensamling. Bagefter gik alle børnehaveklasserne parade rundt om skolen sammen med forældrene. Her ses datterens udklædning som Lucy Lamp Light.

IMG_2865

… Selvom vi bliver forpustede, så har vi trods alt styr på det med skole. Efter snart tre år: we know the drill. Vi stresser ikke længere over, hvad der forventes af børn og voksne, og vi laver ikke længere rookie mistakes. For eksempel blev sønnens science fair display ved med at vælte det første år under messen, fordi vi ikke vidste, at han skulle have haft brugt en hel særlig tyk pap tavle, som kun sælges i udvalgte butikker i San Francisco. Suk. Og børnene har 100 pct. styr på rammerne for deres current event. Og nå ja, så taler vores børn også sproget nu, så omfanget af coaching er tilsvarende faldet dramatisk (selv om det ikke ligefrem føles sådan, fordi vi nu har to skolebørn og dermed skoleaktiviteter gange to).

Teaching Kids Essential Life Skills At School

Dagligt fylder lektier gennemsnitligt en time for sønnen og femten minutter for datteren. Udover lektier bruger børnene også indimellem alt fra ti minutter til flere timers forberedelse på andre klasse- og skoleaktiviteter. Som den eneste af forældrene i sønnens klasse er jeg fortaler for, at børnenes skole giver for mange lektier for, fordi en skoledag i forvejen er meget fagligt orienteret og først slutter kl. 15.30. Børn bør have tid til efterskoleaktiviteter, leg og afslapning!! Men det har de færreste amerikanske børn, som vi kender, hvilket jeg tidligere har skrevet om her og her.

Men. Når det er sagt, så kan jeg godt se, at særligt forberedelse af børnenes ekstra klasse- og skoleaktiviteter giver børnene sociale og mundtlige kompetencer, som jeg selv ville ønske, at jeg havde fået ind med modermælken. Her er et udsnit af vores uge, som har været særlig travl.

Onsdag holdt sønnen current event foran 35 børn og fire lærere. På alle klassetrin skiftes børn til hver morgen at fremlægge nyheder for hinanden. Efter en femten minutter præsentation, tager oplægsholder imod spørgsmål. Familie er altid inviteret med. Vores lille marine biolog fremlagde en New York Times artikel om en ny app, som skal hjælpe skibe til at undgå hvalkollisioner. Over tre dage skrev han selv sin fremlæggelse – med min hjælp selvfølgelig – klippede sine notater op i mindre stykker og øvede sig. Til og med anden klasse har jeg haft valgt artiklerne for ham og skrevet hans mundtlige oplæg. Selvfølgelig. Men nu – i tredje klasse – er han nået til et punkt, hvor han styrer meget selv:

IMG_1864

Current event præsentationen skal holdes inden for følgende model:

  • Start: Good morning boys and girls. Today’s current event is about. Med egne ord fortæller børnene herefter om nyheden.
  • Afslutning: What or who is my news source? Why did I choose this news? Who would be interested in this news? Why is it newsworthy? What kind of news is this? Local, national, international? Where on a map does this takes place? Any questions or comments?

Han klarede det fænomenalt! Han talte langsomt og tydeligt og svarede velovervejet på børnenes spørgsmål. Han siger selv, at han var nervøs, og at hans knæ rystede. Men i modsætning til hans mor – under tilsvarende omstændigheder – virkede han afslappet. Tænk engang at blive fortrolig med mundtlige oplæg i så ung en alder! Selv vores femårige datter skal holde current event foran 45 børn i Junior Kindergarten (niveauet under 0. klasse) og Kindergarten (0. klasse). Gisp tænker moren, men ikke datteren, hun glæder sig! Fordi hun ikke kan læse, kommer hendes notater til at bestå af tegninger, så hun kan huske indhold og rækkefølge af præsentationen.

Sønnens årlige deltagelse i skolens science fair er den aktivitet, som kræver mest forældre involvering. Hvert enkelt barn vælger et emne og skal formulere et spørgsmål, som de belyser via den videnskabelige metode inden for følgende rammer:

Identify a problem. Formulate a testable question. Formulate a hypothesis. Conduct an experiment. Reach a conclusion.

Proces og resultater fremlægges på en science fair tavle på en messe, hvor lærere og forældre går rundt blandt eleverne, som forklarer deres projekter. Her ses sønnen forklare sit projekt til en forælder på sidste års science fair:

IMG_0697

Til og med anden klasse skriver og udprinter forældre materialet til præsentationen sammen med barnet. Klassetrin helt ned til datterens Junior Kindergarten plejer at skulle deltage, men heldigvis ikke i år. Phew! I år – fra tredje klasse – skal børnene selv stå for og skrive projektet. Under forældrenes supervision, selvfølgelig. Lad os se, om de ambitiøse forældre kan overholde det, hvert år ses projekter, som de stakkels børn har svært ved at redegøre for: Fordi det er deres fars/mors projekt. Sidste år, i sønnens anden klasse, udarbejdede og sammenlignede et barn brøkere for beskrivelsen af udviklingen af mug (før de var nået til brøkregning), et andet barn lavede et batteri (faren er ingeniør), og et tredje barn lavede et kompliceret kemisk forsøg med hårfarver på barbie dukker, hvor end jeg ikke forstod spørgsmålet (moren er uddannet i kemi). I den her uge har sønnen skulle formulere spørgsmål og hypotese. Min hovedprioritet har været at sikre, at sønnen valgte et ukompliceret, ikke tidskrævende projekt. Ikke som sidste år: Kort fortalt brugte vi alt for mange timer på projektet Do rocks drink water? Projektet bestod i, at sønnen lagde fire stenarter i vand. Nemt nok. Men at få fat på og identificere de forskellige stenarter viste sig at være kompliceret, og vi måtte helt til Stinson Beach for at finde en sandsten! 

I den her uge har sønnen også skulle øve sig på replikker til et teaterstykke, som børnene skal opføre om fire uger. Alle de nævnte aktiviteter har suppleret gennemsnitlig 30 minutters lektier!

Fredag var jeg i skole med datteren (det er tredje eftermiddag på to måneder!). Datteren var klassens star student og skulle i løbet af dagen fortælle om sig selv ud fra billeder og genstande, som hun medbragte hjemmefra. Og derudover besvare hendes klassekammeraters supplerende spørgsmål. I løbet af dagen udarbejdede børn og lærere en plakat, hvor hvert enkelt barn med en tegning viste, hvad barnet har tilfælles med the star student (at de begge ønskede sig en hund, kan lide at danse ballet mv.).

IMG_1868

Udover at det er en aktivitet, som skaber bedre klasse sammenhold, træner det the star student i at tale for klassen og klassen i at stille spørgsmål.

Og det er bare ugens udsnit af supplerende klasse- og skoleaktiviteter!!

I går aftes blev jeg positivt overrasket og varm om hjertet, da jeg ved datterens sengelægning hørte om hendes nyerhvervede viden om kroppen: “Mor, hjernen styrer kroppen, den sender informations til hele kroppen. I hjernen sidder der noget, der hedder amygdala, og den fortæller nogen gange kroppen, at kroppen skal være stresset, bange eller ked af det. Det er ikke rart. Men ved du hvad mor? Man kan få det bedre ved at breathe helt dybt nede i maven. Sådan her mor”. Hvorefter hun demonstrerede en vejrtrækningsøvelse.

Læring i at tale for en forsamling og forståelse for og værktøjer til at håndtere stress. Det er nyttige livs redskaber!!