The Ultimate American Birthday Party

Sidste lørdag fejrede vi datterens syvårige fødselsdag. På klassisk amerikansk manér. Hun har haft glædet sig i måneder, og i skolen har hendes klassekammerater glædet sig sammen med hende, da Pump It Up er en klassisk fødselsdagsdestination. Jeg var faktisk lidt flov over at holde sådan en såkaldt all inclusive package, fordi det er amerikansk på den ucharmerende måde, upersonligt, uoriginalt og næsten for nemt. Men efter at have prøvet det, gør vi det gerne igen! Forældre på skolen føler sig ofte forpligtede til at invitere også parallelklassen (why, but why?), hvilket er kaotisk, larmende og dyrt. De 21 børn inklusiv enkelte søskende var en perfekt hyggelig størrelse. Før datteren fik os overtalt til arrangementet, havde jeg forsvoret nogensinde at køre til Pump It Up igen. Pump It Up ligger nemlig i San Franciscos mest belastede kvarter, og til sidste fødselsdag — i min iver efter at undgå at køre på motorveje (jajaja jeg ved godt, at jeg har et problem) — førte min GPS mig gennem et top skummelt kvarter, hvor jeg med hjertet oppe i halsen passerede fallerede huse og typer, som lignede definitionen på bad guys, mens de sad i klynger og hang ude foran husene. Utrygt. Jeg anede ikke, hvor jeg var. Den oplevelse ville jeg dog have undgået, hvis jeg havde kørt ad motorvejen, ligesom alle andre.

I børnehøjde er Pump It Up med dets oppustelige hoppeborge paradis, fordi børnene for en gangs skyld får lov til at lege frit og vildt sammen uden voksenindblanding. I voksenhøjde er Pump It Up ensbetydende med at stå som tilskuer i en rungende hal med børneskrig, hvor forældre ind i mellem må ind og redde børn ud, som sidder fast, eller som er kommet til skade. Som ved alle andre steder med fysisk aktivitet i USA, er man tvunget til at skrive under på en waiver, så man ikke kan søge erstatning, hvis forælder eller barn kommer til skade. Bort set fra at vores fødselsdagsbarn på dramatisk knaldede panden ned i gulvet og måtte sidde med is på sin bule i ti minutter, mens fødselsdagen gik i gang uden hende, var fødselsdagen en succes. Her er hun forsinket på vej ind til sin egen fest med bule i panden iført den såkaldte birthday crown.

IMG_1435

Resten af festen var en bragende succes med leg i to forskellige haller med 40 min. hvert sted. Storebror havde sine to bedste venner med fra klassen.

IMG_1452

Der blev hoppet, klatret, rutschet og skudt med bolde. Festen endte i et party rum med pizza og kage og en overlykkelig datter i den oppustelige fødselsdagsstol. Total plastik og dårlig smag. Hvor danskere har en tendens til, at fester og middage også meget gerne skal se lækkert ud, så er det i USA fuldstændig lige meget, at et bord er bedækket med pap og plastik. Forældre sammenkomster i skoleregi og privat er typisk sammenskudsgilder, hvor hver gæst stiller sin medbragte ret — som sjældent er hjemmelavet — på et bord, og man står op og snakker eller finder en stol at sætte sig på, mens man spiser noget mad på sin paptallerken. Nogen bruger paptallerkener, hvor man også kan placere sit plastikglas i en holder, så man ikke skal balancere med tallerken og glas. For sådan en type som mig, som er bange for at kikse maden, er det befriende, at man kan fokusere på formålet: at hygge sig.

IMG_1459

Vi medbragte kage (andet mad er ikke tilladt at medbringe, men skal købes), og ellers klarede personalet alt, selv at dække bord, dele pizza og grønt ud, udskære kagen, ryste folk sammen til at synge fødselsdagssang, pakke gaverne sammen i en pose og rydde op. I USA pakker man i øvrigt aldrig gaver op foran gæsterne. Fordi alting blev klaret, havde vi voksne tid til at sludre med forældrene, som er en særlig hyggelig gruppe i den klasse. Jeg fik tilkæmpet mig en kupon på cyber Monday, så vi brugte overraskende nok ikke flere penge end på sidste års fødselsdag, som blev holdt hjemme, selv om pakken indeholdt pizza og giftbags inklusiv balloner til børnene. Win-win, right? De klassiske valg af børnefødselsdagsdestinationer i San Francisco koster nemlig kassen (hvilket jeg har skrevet om her). Som afslutning på den ærkeamerikanske fødselsdag, mangler datteren bare at uddele takkekort, som hun skal skrive i weekenden. Sjovt nok nævnte flere af forældrene, at nu var vi blevet rigtige amerikanere med det klassiske fødselsdagsvalg, hvortil jeg svarede, at næ nej det var kun datteren. Men eftersom vi voksne er klar til at gentage arrangementet, og sønnen ønsker sig en lignende fødselsdag, så kan jeg vist ikke løbe fra, at resten af familien også har rykket sig og åbenbart ikke længere er så bange for amerikanske klicheer.

Whale Watching And Birthday Celebrations

Tillykke til vores lille hval-entusiast! Over weekenden indfriede vi — med tre ugers forsinkelse — sønnens tiårsfødselsdagsgave, som var en hvaltur i Monterey Bay fra Santa Cruz. Det blev til få billeder af tvivlsom kvalitet, som I får alligevel. Hvis vi skal på hvaltur en fjerde gang, lægger jeg kameraet væk. Båden gynger, og jeg forvandler mig til en hujende cheerleader, når vi ser en hval. Derfor udgør 90 pct. af billederne himmel i stedet for hav.

DSC03244

DSC03257

DSC03258

Sønnen strålede. Hvalturen var fænomenal, fordi vi fik set pukkelhvalerne vise hale, hoppe på maven og vinke med finnen. Men man ved aldrig, hvad man går ind til. For eksempel så vi ikke en eneste hval på vores sidste hvaltur i Dana’s Point (beskrevet her), men så tre gange så mange hvaler i Monterey, men hvor hvalerne ikke viste så mange forskellige opførsler. En hvaltur er et must, hvis man besøger Californien! Tjek altid den seneste tids sightings, læs anmeldelser om selskabet på yelp, og sørg for at skibet også har en hvalekspert ombord. Og husk søsyge medicin!

Jeg har før delt mit stress over afholdelse af en typisk San Francisco børnefødselsdag her. I år sprang vi let og elegant over ved at fejre sønnen i sommerferien, invitere hans fem bedste venner til overnatning, lige efter fodboldlejr. Det var skide hyggeligt.

DSC03153

DSC03158

DSC03157

I skolen blev han fejret på rigtig fin vis før sommerferien. Fødselsdagsbarnet sidder i en såkaldt birthday circle, hvor klassekammeraterne stiller spørgsmål til fødselsdagsbarnet om hobbyer og interesser. Dagen afsluttes med, at fødselsdagsbarnet uddeler kage.DSC02685

DSC02687

Vores søn er en blid sjæl, som aldrig kunne finde på at gøre andre mennesker ondt. Han forsvarer sine venner, hvis de kommer i vanskeligheder. Hans indre kompas for hvad der er rigtig, forkert, fair og unfair opførsel i menneskelige relationer slår sjældent fejl. At være udrustet med sådan en urokkelig retfærdighedssans har hidtil været ret hårdt for ham i den sædvanlige kompetitive, flabede drengeverden. Det fylder derfor mit hjerte med glæde, at i en alder af ti år bliver de karaktertræk nu endelig værdsat af hans kammerater. Jeg er dybt imponeret over hans tætte, loyale venskaber. De har each other’s backs de drenge!

Vores weekend i Santa Cruz var i øvrigt lige, hvad vi havde brug for. Byens laid-back surfervibe smitter. Altid.

DSC03204

Denne gang fik vi prøvet Harbor Beach, hvor folk endda badede, fordi temperaturen på vandet helt ekstraordinært har sneget sig op på 18 grader.

DSC03209

… Den berømte sommertåge er endelig lettet fra San Francisco og omegn, og nu begynder den varmeste sæson, som holder i hvert fald de næste to måneder. Så nu gælder det bare om at få styr på den skide hverdag, så vi kan få nydt vores yndlingssæson i Californien.

Happy Sixth Birthday

LORTE uge. En uge hvor vores nu seksårige fødselsdagsbarn blev udsat for en ondskabsfuld leg. Gamle sår fra hendes preschool dage er blevet rippet op. For os begge to. Pludselig er min smilende, livsglade, kække datter bange for at blive afleveret i skole. Igen. Det handler ikke om den enkelte, ubehagelige oplevelse i skolen, som var skabt af et enkelt barn, som har givet datteren både undskyldning, kram og blomster. Det handler om genoplivede traumer fra hendes første tid i USA, hvor hun var hundeangst for at blive efterladt alene i preschool (som jeg har skrevet om her). Det handler om, at hun ikke længere føler sig tryg i skolen. Hendes far har haft taget over ved afleveringen for at bryde mønstret og lukke ned for gamle traumer. Men selv han har været et splitsekund fra at tage hende med hjem igen på grund af hendes smittende, stressende angst og ulykkelighed. Som sagt LORTE uge.

Så det har været dejligt og tiltrængt med vellykkede fejringer af hendes fødselsdag!

Selve dagen blev fejret med hjemlig hygge og en tur til Golden Gate Park, hvor datteren afprøvede sit nye løbehjul. Hver søndag lukker Golden Gate Park (som kan sammenlignes med New Yorks Central Park) alle veje for biltrafikken, og familier flokkes til for at rulle og cykle.

IMG_2251

IMG_2252

I skolen blev fødselsdagsbarnet – iført hendes nye Frozen Anna kjole – fejret ved, at hun den sidste halve time blev iført en birthday crown, vi forældre mødte op med cupcakes, klassen sang fødselsdagssang, lærerne afleverede en fødselsdagsbog med tegninger fra børnene, og – mens de spiste kage – skiftedes klassekammerater og lærere til at fortælle, hvilke karaktertræk de sætter mest pris på ved fødselsdagsbarnet. Sød tradition.

IMG_2148

IMG_2284

Det lille antal børn skyldes, at San Francisco er hårdt ramt af svine influenza epidemi. 

Jeg har tidligere fortalt her, hvordan forældrene i datterens Junior Kindergarten klasse fejrer fødselsdage. Gisp, økonomisk taler vi om – sammenligneligt i min verden med – transport og overnatninger på en uges ferie i Californien. Mindst.

Vi gik imod strømmen og fejrede fødselsdagen hjemme “the Danish way” krydret med klassiske amerikanske fødselsdagsaktiviteter. Traditionen tro deltog klassekammeraternes forældre og søskende. Som jeg tidligere har fortalt, kan man aldrig regne med, om folk møder op og i givet fald med hvor mange. Overraskende nok ankom alle, undtagen en enkel familie, til tiden. Den forsinkede familie mødte så op 20 minutter før festens planlagte afslutning, lige før fødselsdagssang og kage. I klassisk San Francisco stil var de ikke engang flove. Helt klassisk troppede en anden familie op, selv om de ikke havde RSVP’ed ja på vores digitale fødselsdagsinvitation (evite). Og imod sædvane gav de forældre, som havde syge børn, rent faktisk besked om, at de ikke kom. Så alt i alt et flot fremmøde med 23 mennesker! Vi stillede maden frem, herunder bagels, cream cheese, laks, hummus, gulerødder, frugtspyd og en stor dunk kaffe fra Peets. Børnene vekslede mellem at få lavet ansigtsmaling, spise, dekorere t-shirts, lege med balloner og klæde sig ud i vores kæmpe kollektion af udklædningstøj. Forældrene cirkulerede. De lidt mere end to timers festligheder blev afsluttet med fødselsdagssang og kage efterfulgt af goodie bags til børnene i form af, at børnene hver valgte to bøger (som jeg havde købt på bogudsalg).

Total hygge i dansk stil. Børn i San Francisco leger sjældent frit sammen, og fødselsdage fejres med aktiviteter som trampolinhopning, bestigning af klatrevæg eller aktiviteter på museer. Vi fik i forældregruppen lært hinanden bedre at kende, hvilket vi har måtte opgive til de andre fødselsdage på grund af skrigende børn med ekko på i store haller (efterfulgt af ringen for ørerne). En fordel ved forældrenes tilstedeværelse viste sig at være de mange ekstra hænder, og jeg følte mig ikke stresset et eneste sekund.

T-shirtsene blev dekoreret med tekstil tusser, og jeg havde fyldt trøjerne ud med frysepapir, som jeg glattede med et strygejern for at gøre stoffet nemmere at tegne på og for at undgå, at farverne smittede af igennem stoffet. Ide og brugsanvisning hentet fra internettet, selvfølgelig.

IMG_2348

IMG_2353

Vi pyntede huset med helium fyldte balloner. Typisk amerikansk. Tank inklusiv balloner koster 30 dollars i Target.

IMG_2328

Og datterens yndlingslærer fra preschool ansigtsmalede børnene.

IMG_2338

IMG_2316

Kagen var (igen) det succesfulde glutenfri og laktosefri chokolade kagemix fra Whole Foods, som jeg sværger udgør verdens nemmeste og bedste kage (tak til Mamaste Foods for making me look good). Det spiselige danske flag (lavet af rispapir) er købt over Amazon.

IMG_2344

Tre hyggelige fejringer af min nu seksårige dejlige datter, som har smilet og grinet.

… Og så håber jeg, at min livserfarne datter får læget gamle sår fra hendes hendes preschool dage. For hun har al mulig grund til at være glad for skole og klassekammerater. Al mulig grund til at føle sig tryg. Hun er uden tvivl afholdt. Men jeg er ikke overrasket over, at fortiden – hendes hjerteskærende første tid i USA – spøger og har efterladt ar på hendes sjæl. Jeg kan ikke, jeg vil ikke – IGEN – gå fra hende, mens tårerne triller ned af hendes kinder, og angsten lyser ud af hendes øjne, mens hun plæderer: “Mor du må ikke gå fra mig. Jeg er BANGE”. At agere som den glade, optimistiske mor tærer på mine kræfter. Jeg forstår hende. Hendes ulykkelighed smitter mig. Min krop føles blytung. Been there, done that – can’t, won’t do it again.

Kids’ Birthday Parties San Francisco Style

To gange børnefødselsdage for femårige blev det til over weekenden. Et budget på i hvert fald 5.000 kr., spenderet på et to timers arrangement med gennemsnitligt femten børn inklusiv søskende. Så er stilen lagt for fremtidige børnefødselsdage i datterens Junior Kindergarten klasse. GISP. Well, vi forholder os cool og planlægger at fejre datterens fødselsdag i januar inden for mere danske rammer.

Typiske San Francisco børnefødselsdage foregår sådan her: Man lejer sig ind et sted (mest populært er museer) i to timer, betaler ansatte til at lave en times aktivitet med børnene, og fødselsdagen afsluttes med pizza/bagel med smørreost/frugt efterfulgt af fødselsdagssang, kage og goodie bags til gæsterne. Forældrene til de inviterede børn – ofte både mor og far med søskende – bliver hængende. Maden indtages stående, når man er sulten, og man samles kun om bordet – igen stående – ved fødselsdagskagen og fødselsdagssang. Invitationer sendes ud papirløst med anmodning om R.S.V.P., men værten ved aldrig, hvor mange som dukker op. Folk, som har svaret, at de kommer, udebliver, og omvendt. People play it by ear. Sådan en (uhøflig) opførsel er accepteret, fordi amerikanere i weekenderne har to timers aftaler oven på hinanden, og alle har forståelse for tidsrøverne trafik og parkering.

Lørdagens fødselsdagsfest blev holdt ved Mission Science Center, som er en garage med levende dyr, dyreknogler, fossiler og maskiner som udforsker lyde, farver og lys.

IMG_1935

IMG_1924

Laboratoriet var bemandet med fem ansatte, som lod børnene holde slanger og marsvin og styrede en workshop, hvor børnene byggede en batteridreven robot (på billedet nedenfor) og en trompet af sugerør og latex handsker og lavede boblende sodavand. De fleste forældre var dybt engagerede i deres barns aktivitet. For mit vedkommende stordrikkede jeg kaffe, snakkende med en masse søde forældre.

IMG_1931

Jeg blev dog oprindelig pænt provokeret af invitationen:

“Lad prinsessekjolerne blive hjemme, glem alt om fe børnefødselsdage og mød os i et autentisk børne garage laboratorie (med instrumenter, sten og fossiler) for at udføre simple videnskabelige forsøg, udforske og have det sjovt sammen”! 

Hvad er der i vejen med prinsesser og feer?! Lidt ramt følte jeg mig vel på min egen datters vegne.

Og jeg blev også pænt forvirret omkring forældrenes forventninger til gaver. Typisk frabeder forældre sig fødselsdagsgaver og ønsker sig bøger til skolens bibliotek. Når gaver ikke nævnes, er kutymen at møde op med en gave til en værdi mellem 150 og 400 kr. I invitationen til lørdagens fest blev gaver ikke nævnt før to dage inden fødselsdagen, hvor moren emailede: “Vær sød ikke at medbringe gaver, da vi prøver at smide ting ud i øjeblikket“. Cool tænkte jeg, men æv, fordi jeg allerede havde nået at købe en gave. Men under P.S. stod der samtidig: “Altså, vi modtager selvfølgelig gaver, som I køber via vores app (som de åbenbart selv har udviklet), eller hvis jeres børn kreerer noget“. Godt så. Eftersom jeg allerede havde investeret i en ikke-brugbar gave, valgte jeg, at datteren kreerede nogle fine smykker til fødselsdagsbarnet. Men til min overraskelse bød fødselsdagsbarnets far – ved indgangen til festen – velkommen med en boks i armene, hvorpå der stod “vær søde at hjælpe os med at dække omkostningerne til festen“. What? Boksen blev senere placeret midt i lokalet. Hvorfor skrev de ikke bare i emailen, at de ønskede sig donationer? Jeg fik ikke doneret noget. Jeg flygtede uden om faren. Og undveg ham dagen efter til weekendens anden fødselsdag. Awkward og meget modent af mig! Suk. Gad vide hvad leje af stedet (som normalt er lukket i weekender), løn til fem ansatte i to timer og mad løb op i? 5.000 kr.? 7.000 kr.? Og nå ja, fødselsdagsbarnet uddelte bøger i skolen (!). Jeg kan sgu’ da godt forstå, at de har brug for donationer!

Søndagens fødselsdag blev holdt i House of Air, som er en hal med trampoliner beliggende ved smukke Crissy Field ved Golden Gate Bridge. Et klassisk San Francisco valg ved børnefødselsdage.

IMG_1941

20131208-154455.jpg

Festen inkluderede ca. femten børn med en pris på vist nok $ 25 pr. hoppende barn, som ikke inkluderede leje af lokale og mad. Værterne droppede goodie bags, hvilket er modigt, fordi børn forventer dem. For at datteren kunne hoppe måtte jeg underskrive en waiver for både datteren og jeg, hvor udlejningsstedet fralægger sig ansvar for personskade (helt normalt, det gør vi også ved Mission Cliff House, som er et indendørs klatrecenter, og The Bouncy House, som er indendørs oppustede hoppeborge). Ved siden af trampolinerne stod forældrene i en klump, oven i hinanden, og kiggede ængsteligt på børnenes vilde hopperi. Men igen hyggede jeg mig fint med opmærksomheden vendt mod kaffe og snak.

Nu overvejer vi, hvordan datterens seksårige fødselsdag i januar skal fejres. Efter hendes eget ønske bliver det nok hjemme, ligesom storebrors (læs om hans episke fødselsdag her). Havde vi været i Danmark, havde den nok stået på boller og lagkage og eventuelt en skattejagt eller lignende. Skik følge eller land fly. Jeg tror, at vi hyrer datterens yndlingslærer fra preschool til ansigtsmaling, børnene dekorerer t-shirts, og vi afslutter med kage og goodie bags. Lidt tamt i forhold til kammeraternes fødselsdage, ik’? Men den perfekte fødselsdag for datteren. Og os.

… Godt at planen ikke er at blive boende i San Francisco. Samme forældregruppe kommer formentlig til at holde ekstravagante temastyrede sweet 16 birthday parties, hvor børnene begaves med en bil. Vores tætte amerikanske San Francisco venner er ikke rige – nogen får økonomisk støtte til skolen – og de taler alle om, at de på sigt nok fraflytter byen, fordi leveomkostningerne er så høje. Paradoksen ved San Francisco er, at i hverdagen er der ingen, som flasher deres penge. Men til fødselsdage og skolens årlige fundraising (som I klart skal høre om en anden gang) oplever man de kæmpe økonomiske forskelle blandt forældrene. Og det skal der selvfølgelig være plads til, det gælder bare om ikke at lade sig intimidere. Hvilket vi ikke gør.

My Favorite Season In San Francisco

Så er det afgjort: Min yndlingssæson i San Francisco er efteråret. Siden september har vi været forkælet med varme solrige dage. Ligesom sidste år. I den her weekend har vi oplevet:

Sumobrydning i Japan Town:

DSC01627

Fuck en mærkelig sport. Og så alligevel ikke: Brydningen var meget mere elegant og sjovere at se på, end jeg havde forestillet mig. Bagefter fik vi smagt nye japanske retter på en af bydelens mange restauranter efterfulgt af besøg i spændende krimskrams butikker. For eksempel er Japan Town top klar til oktober måneds største fest:

IMG_1795

Halloween fejres den 31. oktober. Græskar plastik skålene bliver brugt til at holde de kæmpe mængder slik, som børnene får indsamlet under deres trick-or-treat runde. Både børn og voksne overvejer allerede nu, hvad de skal klædes ud som. Vi glæder os. Helt vildt!!

Og så var vi til græsk festival i mit yndlingskvarter The Mission:

20130922-213411.jpg

Med en masse grækere, som lignede skuespillerne fra filmen My big fat Greek wedding. Og hvor min seje datter dansede græsk dansk med fremmede.

Fodboldkamp i højt solskin:

DSC01616

Det er ikke altid nemt at være lillesøster, som bliver slæbt med til storebrors kampe alt for tidligt om morgenen:

DSC01617

Sidste weekend tog lillesøster det dog i stiv arm:

20130922-213239.jpg

Man har kun det sjov, man selv laver.

Og så fik sønnen skrevet sine thank you notes til sine klassekammerater efter sidste weekends fødselsdag. Jep, det går amerikanerne meget op i! Udover en lille tekst lavede han også søde tegninger rettet mod den enkelte:

20130922-213120.jpg

Den her tegning illustrerer den episke vandkamp med vandballoner, som børnene havde. Tegningen er så enkel og alligevel så fin (synes moren).

… Gid vejret altid var så dejlig varmt. Efter endnu en fed weekend får jeg et lille stik i hjertet ved tanken om, at vi en dag skal forlade vores San Francisco liv. Og San Francisco venner. Hold da op vi slår rødder i øjeblikket!

A Feeling Of Belonging

Få dyrebare øjeblikke oplever vi fuld harmoni med vores San Francisco liv: Typisk når vi har glade børn, hvilket plejer kun at være tilfældet under ferier og weekender langt fra skolemiljøet. Men det her skoleår sniger der sig flere og flere zen øjeblikke ind for særligt sønnen (som var ekstrem ulykkelig og stresset sidste år). Denne her weekend har sønnen smilet, grinet og lyst omgivelserne op med hans energi og søde væsen. Hans fødselsdagsfest, som vi holdt hjemme, var et hit med cool Michael Jackson dansetimer efterfulgt af generel kaos inklusiv en episk (uplanlagt) vandkamp med sjask våde børn uden skiftetøj.

DSC01615

Hans søde klassekammeraters fødselsdagskort var dekorerede med blåhvaler, som de ved er hans yndlingsdyr.

Og jeg fik bagt de bedste laktose- og glutenfri kager ever:IMG_1980

IMG_1979 Jeg frygter/afskyr bagning: Tak til Whole Foods for kagemix og Amazon for glasurbilleder, man kan proppe ovenpå og skjule misdannelser med. Sorry, den mest populære kage — mindcraft-kagen — nåede jeg først at knipse under udskæringen.

Og dagen efter fødselsdagen havde sønnen fodboldkamp efterfulgt af en legeaftale med en af hans fodboldkammerater. Og det er hverken den første eller den sidste.

Og søreme om vi forældre ikke også tilsyneladende er faldet til i forældregruppen i både skole og til fodbold: Forældresnak er ikke længere så akavet, vi har afkodet forventningsafstemningen.

… Så mangler vi bare at få datteren — og os — til at falde socialt til i hendes nye klasse (skolestart i øvrigt klarer hun fænomenalt).

Staying At Home With The Kids — For Now

Ni års ubetinget kærlighed, ni års moderinstinkt, ni års sjælelig samhørighed, ni års bekymringer og ni års glæder. De ni lykkeligste år i mit liv. Det går stærkt, ja, men samtidig kan jeg ikke huske en tid, hvor min søn ikke berigede min hverdag med hans blide væsen og eftertænksomme livsbetragtninger. Søndag fejrede vi ham med danske flag og fødselsdagssange og en tur ud af tågede San Francisco til San Rafael med minigolf, baseball i batting cages og loppemarked. Dejlig dag. Jeg har aldrig brudt mig om at fejre min egen fødselsdag (noget med at være i centrum tror jeg), men mine børns fødselsdage fylder mig med en glæde, som kun kan sammenlignes med juleaftener som barn.

IMG_1521

Tid sammen med børnene har altid været min hovedprioritet. Og hold da op, det har jeg masser af lige nu: Knap tre måneders sommerferie — afbrudt af familieferier — hvor børnene er hjemme. Puha kl. 16 er jeg fuldstændig og aldeles drænet. Selv om børnene det meste af tiden underholder sig selv. På trods af tre et halvt års forskel er de bedste venner, og huset runger af min datters vilde grineflip.

I weekenden læste jeg en artikel i New York Times Magazine af Judith Warner om forskning over kvinder med gode stillinger, som i en periode fravælger karriere til fordel for mere tid med børnene. På trods af at de fleste ikke fik et lige så vellønnet job igen, så fortrød ingen af kvinderne deres valg. Tilvalg af tiden sammen med børnene nød de. Hvorimod de ekstra huslige pligter, som fulgte med, frustrerede dem. De følte sig pludselig i et ulige ægteskab på hjemmefronten. Ifølge forskningen ophører den ulige arbejdsdeling aldrig, selv ikke når kvinden vender tilbage til arbejdsmarkedet What? Fuck! Følelsen af at have ansvaret for alles rod og rengøring kender jeg, og derfor glæder jeg mig til at starte på studiet igen og håber, at det ændrer arbejdsdelingen. Udover kedelige huslige pligter er det nok mest manglen på reel alenetid, som udmatter. I weekenderne er manden heldigvis god til at give mig fri, som en bytur, hvor jeg svinger dankortet (retail therapy), og jeg vender tilbage med overskud. Heldigvis!

Tilvalg af tid med mine børn via job valg og nedsat arbejdstid har været det rigtige for mig. Og heldigvis — indtil videre — ikke skadet den karriere, som jeg er gået efter. Jeg startede på arbejdsmarkedet i et ekstremt kompetitivt og hårdtarbejdende miljø med kvindelige chefer, som på samme tid fungerede som mine mentorer. Jeg beundrede deres dygtighed og flid. Men jeg oplevede også deres tristhed og splittelse over at gå glip af aftensmad og nogen gange endda sengelægning og weekender med deres små børn i pressede arbejdsperioder. Jeg oplevede dem gå kl. 16 for at hente børn for derefter at vende tilbage til kontoret kl. 20. Da jeg fik min søn, vidste jeg, at sådan et arbejdsliv fuld af savn kunne jeg ikke holde til. Jeg har ikke det arbejdsdrive, som de havde.

At leve i nu’et har mine børn lært mig. Også fordi et af mine børn var alvorlig syg i en længere periode. Og den indstilling har krævet jobskifte og boligskifte for at finde mere tid til familien. Sådanne beslutninger har jeg ikke svært ved at træffe.

I øjeblikket nyder børnene deres lange ferie, jeg nyder dem. Og ikke mindst er jeg lettet over, at de efter et hårdt år virker så glade og harmoniske. At livet i øjeblikket er mindre kompliceret.

Valget om at flytte til USA var et tilvalg af familietid og oplevelser. Hvilket alene er muligt, fordi jeg i øjeblikket studerer i stedet for at arbejde. Ok. Jeg havde på ingen måde forudset, hvor meget frustrerende tid jeg skulle bruge på transport, skole og børnehave! Heldigvis får jeg mere mig tid næste år, når børnene skal på samme skole. Og forhåbentlig får børnene et (voldsomt tiltrængt) nemmere år.

Så må vi jo se på realiteterne, når jeg bliver færdig med at studere/vender tilbage til DK/børnene bliver ældre. Det bekymrer mig ikke. Nu. Altså jobmæssigt, ikke rengøringsmæssigt! Jeg føler mig priviligeret over at kunne studere og er taknemlig for så meget tid med børnene. Men jeg glæder mig også til at skulle flytte tilbage til DK, arbejde med jura igen og blive del af et fællesskab på en arbejdsplads. Gøre en forskel for andre end vores lille familie. For mig handler det om at mærke efter og så nyde min beslutning om at give slip på karriereræs for en tid. I vores USA tilværelse kan jeg ikke både arbejde, være der for mine børn i det omfang, de har brug for, og samtidig rejse USA tynd på jagt på nye oplevelser, som var hele formålet med vores udstationering. For mig handler fravalg om karriere for en tid om prioritering, selvværd og selvindsigt. Den dag hvor jeg begynder at blive en bitter hjemmegående expat husmor med ondt af sig selv kommer ikke til at ske, for den dag træffer jeg bare en anden beslutning. Jeg bestemmer, og jeg nyder den luksus at kunne bestemme. Den personlige udvikling som jeg har gennemgået gennem glæder og trængsler i USA gør mig stærkere og mere fokuseret på, hvad jeg vil. For mig ligger der lige så meget identitet i mit tilvalg om studie, husmorrolle og rejser, som hvis jeg arbejdede. Jeg baserer ikke min identitet på mit arbejde, men jeg er godt klar over, at det er en sjældenhed, og at det nok skyldes mit høje selvværd. Så jeg vil nyde mine tilvalg af oplevelser og håndtere min fremtidige arbejdssituation, når det bliver aktuelt. You only live once!