Chilling In Dreamy, Cool Santa Monica

Blændende sol, 27 grader, kridhvid sandstrand, fed stemning, cool shoppe- og cafemiljø og vandreture i smukke bjerge. Der skal vi tilbage! Turen har føltes ekstra fed, fordi vi for første gang byttede en ni timers køretur ud med en enkel times flyvetur fra San Francisco og en halv times ustresset kørsel fra LA lufthavnen til Santa Monica. Havde det ikke været for mandens arbejde og en tur til Santa Monica Mountains, havde vi ikke behøvet en bil, da vi har gået til alting.

DSC03733

DSC03762

DSC03785

Vi vil for evigt længes efter Santa Monicas strandområde, som byder på people watching, grønne arealer med fodbold og basketball, strandcafeer direkte i sandet, volleyball baner, surfere (hvis niveau ikke giver præstationsangst) og en bred kilometerlang kridhvid strand, som er travl på venstre side af Santa Monica Pier og dejlig rolig på højre siden af molen. På strandpromenaden bliver der gået, løbet, cyklet, rollerbladet og skateboardet. Sikke en fantastisk stemning både dag og aften!

photo-19

DSC03748

Bylivet er spændende, og vi lavede en masse stop i stemningsfyldte cafeer og fede butikker. Hele familien er smask forelskede i Main Street, som har en newyorker stemning over sig med unikke butikker, juicebarer, spa’er, yogastudier og stemningsfyldte oaser af cafeer og restauranter.

photo-17

photo-18

Third Street (turistgaden) er også sjov, fordi den ligesom en god strøgtur byder på de store kædebutikker, people watching, gademusikanter og god stemning.

DSC03750

Klassisk. Han smed sit sværd hen til datteren, da vi gik forbi, så det var lidt svært at ignorere. Datteren gad egentlig ikke, men hun var høflig, vi fik et billede og han en dollar.

DSC03732

Vi fik endda badet i hotellets pool, alle fire, hvilket vi sjældent kan bliver overtalt til i Californien. Men når poolen er meget varm, gider vi godt. Hotellet hed Calmar Hotel Suites, var rimelig “basic”, men vi havde masser af plads og eget køkken, som fungerede perfekt. Hotellet lå i mindre end ti minutters gåafstand til strand og Third Street. Men puha hotelpriserne i Santa Monica er godt nok skruet op i forhold til resten af Syd Californien, og ved det her hotel skal man huske at lægge både parkering og wifi oveni.

Vi kørte tyve minutter til Santa Monica bjergene og vandrede i smukke Temescal Canyon Gateway Park, hvor vi havde håbet at løbe ind i kendisser, som ofte spottes på netop disse kanter. Desværre genkendte vi ikke nogen, men vi mødte til gengæld den her slange, som vi troede var giftig, men viste sig “bare” at være en snog.

DSC03791

Parken var smuk med grønne træer og buske, hvilket vi ikke har været vant til på grund af tørken. Selv om det ikke har regnet nok til at komme den alvorlige tørke i Californien til livs, oplever vi, at Californien er grønnere end nogensinde i de tre år, vi har boet her.

DSC03781

DSC03789

Udenfor indgangen til parken, i Santa Monica, Brentwood og Beverly Hills er det sjovt at glo på solbrune, slanke mennesker, fede biler og kæmpe huse gemt bag jerngitre.

Så er vores batterier ladet op igen. Altså næsten. På vej ned under vores vandretur — seks timer før vores hjemflyvning — forvred jeg min fod i så slem en grad, at jeg endte med at måtte transporteres rundt i kørestol i lufthavnen. Suk. Det var som at blive kastet tilbage til “flovealderen”, mens jeg grimmede mig over at blive rullet rundt af en lufthavnsansat, nedgloet af nysgerrige blikke fra fremmede og bekymrede blikke fra mine børn. To dage efter kunne jeg heldigvis støtte på min fod igen og endda køre bil, fire dage efter går det markant bedre. Men en forvredet fod passer på ingen måde med arbejde og dejligt besøg fra Danmark! Heldigvis fejler humør og gåpåmod ingenting ovenpå vores dejlige ferie, det går stadig fremad!

… Jeg har travlt med mit nye arbejde, men mit indlæg om livet som “housewife” er på trapperne!

Happiness Is Isla Mujeres

Vi er landet på det hyggeligste lille hotel på Isla Mujeres i Mexico, som fortjener sit eget blogindlæg, fordi hotellet er årsagen til, at den her ferie nok bliver vores bedste ferie nogensinde! Den lille laid back ø Isla Mujeres ligger femten minutters sejllads fra travle Cancun. Vi var overraskede over, at så få taler engelsk, men det går fint med lidt gebrokken spansk blandet med noget fransk med spansklignende accent (no, it ain’t pretty).

Vores hotel, som vi som sædvanligt fandt over vrbo.com, er vanvittig hyggeligt og blændende smukt med stærke, glade farver allevegne. Vi bor i et lille hus med eget køkken, internetadgang og fjernsyn og har derudover adgang til et fælleskøkken og fællesareal med borde og grill. Vi griller hver aften og cykler til supermarkedet på hotellets cykler, som dog ikke har børnecykler (æv vi havde ellers taget børnenes cykelhjelme med). Hotellet bugner af små hyggelige kroge, som børnene elsker. Hvor billeder ikke kunne gengive Muir Woods gigantiske smukke redwood træer, så forklarer billeder fra Isla Mujeres mere end ord, hvorfor vi føler os så hjemme på vores lille hyggelige, perfekte hotel.

Her er kælet for detaljerne, jeg gad godt inkorporere farver eller klinker i eget hjem for at fange den hyggelige stemning!

DSC02143

DSC02147

DSC02140

DSC02152

DSC02155

DSC02159

DSC02165

DSC02174

DSC02203

Børneparadis er skabt i form af gynger, hængekøjer, paddleboards, kanoer, biograf, bordtennisbord og basketballnet. Alting gratis. Hotellets swimmingpool er for lille og dyb, så i stedet spiser vi på nabohotellets restaurant, hvor der er adgang til en stor børnevenlig infinity pool. Fint med os!

DSC02151

DSC02241

Vores børn har ingen husdyr, og derfor er de overlykkelige for hotellets papegøje og hunde. Og ligesom Costa Rica har Mexico også venlige, kæmpe iguanere, som hotellet fodrer med frugt.

DSC02219

DSC02175

DSC02271

Fænomenale rev, som turister sejles til fra Cancun, nås med kajakken fra hotellet. Det eneste jeg – og kun jeg – savner er adgang til surfing. Femten minutters gang fra vores hotel (fem minutter i en taxa uden sikkerhedsseleler) ligger en hyggelige bykerne med smukke Playa Norte.

DSC02245

DSC02246

DSC02248

Samme dag vi ankom, opfordrede hotellets søde ejer og personale børnene til at hjælpe til med deres seneste projekt, hvor de kommer blåt cement på en væg og dekorerer den med muslingeskaller og sten. Min datter satte et decideret håndaftryk, og min søn dekorerede med sten. Det her sted oser af overskud og imødekommenhed! Mere perfekt kunne hotellet ikke være skræddersyet til vores børnefamilies behov!

IMG_2767