Daily Life And Me

Still hanging in there. Hverdag og jeg er ikke blevet besties endnu, så derfor er jeg lidt stille. Lidt små-frustreret og chokeret over at skolen skal fylde så meget i vores hverdag, i min hverdag. Men sådan er det herovre, forældre bliver dagligt spammet med mails, bedt om at involvere sig og inviteret til ugentlige sociale sammenkomster udover skolen. Den her weekend er forældre og lærere inviteret til super heroes party, hvor alle klæder sig ud og fester i gymnastiksalen. Nej tak. Næste weekend er børn og forældre inviteret til fælles morgenmad lørdag morgen. Osv, osv.

Men hvad bruger jeg egentlig min tid på udover børnenes skole?

  • Jeg sidder i en bil. Nok tre timer dagligt.

IMG_2670

Mere skole: Jeg holder i kø to gange om dagen og glor på den her udsigt, når jeg afleverer og henter børn. På de værste dage holder jeg først i kø udenfor skolen, mens jeg sammen med andre forældre blokerer for andre irriterede bilister. Ved aflevering om morgenen parkerer jeg og går med ind. Men ved afhentning holder jeg i kø sammen med forældre og nannys, mens vi venter på, at børnene bliver kaldt ud en efter en via walkie-talkie. Når børnene er afleveret i bilen, skal vi bakke og kante os ud, hundeangst for at vi ikke kører et barn over undervejs. Jeg har prøvet at parkere udenfor skolen, men det er nærmest umuligt at finde en parkeringsplads. Suk.

  • Jeg nyder efteråret, min yndlingssæson i San Francisco.

Morgen og formiddag er belagt med tåge, men så kommer varmen og en sol så kraftig, at man skal have polaroid solbriller på i bilen, hvis man ikke skal blændes. Jeg spiser hyggelige frokoster på cafeer med gårdhaver, hvor man for en gangs skyld ikke behøver at have en ekstra trøje på. Jeg har solhat på og sukker efter skygge under børnenes fodboldtræning. Klassisk San Francisco efterårsvejr!

DSC03270

DSC03273

På trods af de varme temperaturer medfølger klassiske efterår sygdomme som forkølelse, feber, ondt i halsen og hoste. Og vi bliver p.t. lagt ned på stribe.

  • Jeg tjekker min Twitter.

Jep. Efter mange forsøg er jeg endelig blevet hooked. Jeg nyder at få links til spændende historier og blogindlæg via The New Yorker, Salon og mine gamle Berkeley lærere. Prøv for eksempel at læse Lena Dunhams historier i The New Yorker: “Difficult Girl” her og “First Love” her, som er skrevet med en ærlighed og hudløshed, som berører. Lena Dunham er en vigtig indflydelse og stemme i USA med hendes TV-serie “Girls”, som er en god modvægt til typer som Kim Kardashian, Miley Cyrus, Beyonce og andre irriterende kvinder, som dominerer medierne og spammer med TMA-billeder (TMA= too much ass), som de gang på gang bliver taget i at have photoshoppet.

Via Twitter får jeg også direkte besked om daglige jordskælv (som typisk ligger på de omkring 3 på Richter skalaen), biluheld og skyderier rundt omkring i Bay Area, hvilket formentlig ikke er super sundt for mig, men som jeg samtidig ikke kan få mig selv til at afmelde.

  • Jeg træner.

Jeg er helt cool med på træningsdage at møde op på børnenes skole uden make up iført tætsiddende top og tights og store solbriller. Og helt cool med efter træning at ordne ærinder og løbe ind i folk, jeg kender, hvor jeg udover at ligne en fitness spade også er rød i hovedet. Jep, sådan noget kan man sagtens tillade sig i San Francisco. Under selve træningen bander jeg instruktøren langt væk, inde i mit hoved. De første to timer efter træning er jeg pavestolt og høj af adrenalin. Derefter er jeg en slap, øm karklud som er klar til at gå i seng kl. 20. Det må være dejligt for de mennesker, som får en masse energi af træning, det får jeg ikke!?

  • Jeg bekymrer mig om regninger.

Kan I huske, at jeg frygtede, at vi ville ende med at modtage regninger fra vores biluheld, på trods af at vi er forsikrede, og at en anden bilist var ansvarlig? Nå men som sædvanlig ender regningen alligevel hos os, og vi bruger tid på at ringe til vores forsikringsselskab, som påstår, de har styr på det. Right. P.t. har vi “kun” modtaget regning fra ambulance service. På grund af andre lægebesøg henover sommeren, som vi endnu ikke har modtaget refusion for, har vi nok udlæg for lægeregninger for omkring 7.000 kr. Ufedt.

IMG_2688

  • Jeg skriver. Andetsteds end bloggen.

Jeg sætter mig på mine yndlingscafeer eller i min seng og skriver derudaf, fordi jeg har en masse på hjertet. Men gid jeg havde en person til at redigere mine amerikanske skriblerier, den del har jeg svært ved at tage mig sammen til, og det her blogindlæg er en klassisk overspringshandling.

  • Alle weekender har stået på sønnens fodbold.

I år er fodbold pludselig blevet enormt seriøst med turneringer og kampe uden for San Francisco både lørdage og søndage. Fra nu af har også vores yngste foldboldkampe i weekenden, gisp. Indtil nu har lillesøster og jeg hængt ud derhjemme, småsyge og fuldstændig smadrede over skolestart og hverdag. Indimellem tager vi på legeplads eller i Glen Park Canyon, som ligger lige rundt om hjørnet fra vores hus og nyder den smukke udsigt, mens vi kigger efter parkens prærieulve.

IMG_2682

I weekenden besluttede vi, at fodbold ikke længere skal stå i vejen for familietid og oplevelser. Lørdag heppede hele familien på seje søn i 25 grader i San Francisco med den her udsigt af “Little boxes.”

DSC03265

Søndag heppede vi videre på vores fodboldhelt i San Jose (en time fra San Francisco) i 30 graders varme. Efterfølgende besøgte vi det sejeste Egyptiske museum, jeg nogensinde har oplevet. Amerikanere kan noget med museer, og for eksempel Rosicrucian Egyptian Museum har et replika af et ægte gravkammer. Så sejt. Og museet har ægte mumier med tænder, som vores yngste dog blev en smule forskrækket over.IMG_2692

  • Jeg har besluttet mig for at lære spansk.

Begge unger har spansk på skemaet i år, og allerede på vores Mexico tur opdagede jeg, at spansk er et nyttigt must-learn sprog. Jeg skal lige finde ud af hvordan, men jeg tror, at jeg vælger et online program kaldet Rosetta Stone, som åbenbart er måden at lære et fremmedsprog i USA.

A propos nye ting på skoleskemaet får sønnen nu undervisning to gange om ugen i tværfløjte! Ud røg min dårlige samvittighed over, at min musikalske søn ikke spillede et eneste musikinstrument udover blokfløjte, som han også lærte i skolen. Alle hans klassekammerater spiller et instrument, som nu er blevet til to. Mon børn også gør det i DK?

IMG_2684

… Som altid længes vi alle fire efter næste ferie, vi tæller ned. Nu er der to uger til efterårsferie, yay! I mellemtiden må I have en dejlig weekend!

Weekend Getaway From San Francisco: California Gold Country

Fuck nu sker det: Tågen begynder at indtage San Francisco i op til flere dage ad gangen. Suk. Den berømte tåge, som indfinder sig i San Francisco om sommeren, berører de forskellige bydele forskelligt. For eksempel kommer The Mission, Noe Valley, Glen Park og Potrero Hill til at opleve klar himmel indimellem, hvorimod Ocean Beach vil være dækket af en tyk tåge frem til slutningen af august.

IMG_2617

Når tågen invaderer San Francisco fra juni til august, er det oplagt at tage på ture ud af byen til sol, 25 til 30 graders varme og fantastiske naturoplevelser. Man skal bare køre 45 min. til Silicon Valley, Berkeley eller Oakland for at slippe væk fra tågen. Desværre er vores yndlings stranddestinationer Stinson Beach og Santa Cruz også berørt af sommertågen. Hvis man har mulighed for at tage væk flere dage, vil jeg anbefale ture til Sonoma, Napa, Russian River, Mendocino, Monterey, Carmel eller Santa Barbara, som jeg (desværre kun) har beskrevet meget kort, lige her.

Vores seneste weekendtur gik til Gold Country, for første men ikke sidste gang. Gold Country ligger to til fire timers kørsel fra San Francisco og er fyldt med idylliske små byer med charmerende bebyggelse og et hav af antikvitetsbutikker, hyggelige restauranter og loppemarkeder. Mens San Francisco den weekend var tåget med omkring 15 grader, havde vi 25-30 grader i Gold Country. Hvilket var ulideligt varmt med et smadret klimaanlæg i bilen! Vi fik lært en masse om Californiens historie i den smukke golde natur i bjergområdet Sierra Nevada Foothills.

DSC02618

Vi besøgte Columbia State Historic Park, som er et replika af den daværende by i 1800-tallet, som dengang havde 25.000-30.000 indbyggere. Adgangen til parken er gratis og ligger knap fire timers kørsel fra San Francisco. Områdets dyreliv byder på pumaer og bjørne (hvis man skulle være så uheldig), og parken illustrerer livet fra The Gold Rush, hvor mennesker fra hele verden valfartede til Californien for at grave efter guld. For mit eget vedkommende følte jeg, at jeg rendte rundt i kulisserne til TV-serien Det Lille hus på Prærien.

DSC02584

DSC02604

DSC02583

DSC02609

DSC02606

DSC02607

DSC02611

Den sjoveste oplevelse var at vaske guld. Vi blev oplært af en fyr med cowboyhat, som ejede en guldmine ikke langt derfra, som insisterede på, at man skulle råbe Eureka, når man fandt guld. Guld falder tungt, men det er en kunst at spotte guldflagerne under sten og grus. Vi blev alle fire så bidt af det, at vi vaskede guld i over en time på trods af direkte sol og 30 graders varme. Næste gang glæder vi os til at prøve at vaske guld i en rigtig flod, hvilket desværre frem til juli er farligt, fordi floderne bliver oversvømmet af vandmasser fra bjergene, som stadig er belagt med sne. De lokale beboere, som vi mødte, havde alle en historie om, hvordan de selv eller familiemedlemmer stadig i dag finder guld på deres ejendomme.

DSC02602

DSC02598

De lokale californiere var i øvrigt lige så gæstfrie, som vi oplevede i Louisiana og Mississippi. Det var spændende at høre deres historier om, hvordan og hvornår deres forfædre var emigreret til Gold Country fra Europa. I løbet af weekenden fik vi kørt igennem og set rigtig mange små, hyggelige byer, som alle lignede hinanden med butik- og restaurantmiljø i replika af byer fra The Gold Rush med ældre træbygninger. Jeg vil særligt anbefale at besøge Sacramento, Californiens hovedstad, som ligger to timers kørsel fra San Francisco. Vi blev positivt overraskede over, at Sacramento — på alle måder — mindede os om New Orleans! Hvor New Orleans ligger ud til Mississippi, ligger Sacramento ud til American River, begge byer har hjuldampere liggende og har ældre bydele med replika af butikker fra 1800-tallet og fortove af træ. Fordi Sacramento fejrede Memorial Day den dag, var der cool, afslappet stemning med koncerter, boder og gademusikanter.

DSC02628

DSC02631

DSC02621

DSC02635

DSC02634

DSC02642Og et shoppetip: Vacaville Outlet ligger på vejen mellem San Francisco og Sacramento. Udvalget af butikker, varer og madsteder var rigtig godt. Måske lidt dyrere end Gilroy, men outlettet havde til gengæld et meget lækrere og større udvalg. Vi rangerer Vacaville som det bedste outlet i Californien, og det ligger endda tættere på San Francisco end Gilroy. Win-win!

… I dag søndag tager vi chancen og kører til yndlingsdestinationen Stinson Beach og håber på, at tågen holder sig væk, for så står dagen på strand og 33 grader. Måske skal vi endda bade lidt!? Nah, det gør man jo ikke i Nord Californien. Hvis tågen dækker Stinson Beach spilder vi dagen på to en halv times transporttid frem og tilbage. Tåge er desværre ikke noget, som vejrudsigter kan forudsige, end ikke på timebasis, til gengæld kan man tjekke lokale sites, som opdaterer om tågen. Pyt, den smukke køretur over Golden Gate Bridge langs Highway 1 opvejer altid transporttiden!

Service meddelelse: Siden hen er Livermore Outlet — 45 minutters kørsel fra San Francisco — blevet vores yndlings outlet, fordi det har Bloomingdale, Joe’s Jeans, Lucky Brand med cool børneafdeling og Saks Fifth Avenue OFF 5TH, som man ikke finder andre steder.

A Beautiful Day

DSC02544

Jeg fabler tit om vores weekender, men glemmer at fortælle om naturoplevelserne i det daglige. Hverdagen har I vist mest hørt mig klynke over, fordi vi bruger så meget tid på transport. Til alting. Men i dag var igen én af de dage, hvor oplevelsen opvejede transporttiden. Sønnens fodboldtræning blev flyttet fra Fort Scott i Presidio — som har den vildeste udsigt over Golden Gate Bridge — til Ocean Beach, hvor han trænede i høj sol fra 17-18.30 på stranden mellem surfere, livredderbiler og mennesker på gåtur (nej, ingen bader i San Francisco).

DSC02566

DSC02564

Mens lillesøster jagtede muslingeskaller og hunde.

DSC02565

DSC02559

Hold kæft det er fedt!

… At vi så bruger mellem halvanden og to timers transporttid frem og tilbage på sønnens fodboldtræning på hverdage ved siden af lektier vender jeg mig dog aldrig til! Godt at vi har carpool aftaler med fodboldkammerater! Men sådan en transporttid til børns fritidsaktiviteter gennem byen i myldretid er helt normalt, selv efter en skoledag til kl.15.30 og lektier. De fleste børn dyrker endda to til tre sportsgrene, som udover fodbold primært er baseball, basketball, svømning og tennis. Med kampe i weekenden! Det er vores weekender sgu’ for dyrebare til! 

Bye, Bye Mexico

20140424-090718.jpg

Så er vi tilbage i San Francisco, snøft. Vejret i San Francisco har været fænomenalt, men som altid efterfølges varme temperaturer og solskin af San Franciscos berygtede tykke, våde, grå tåge, denne gang i tre dage. I trafikken skal man på tågede dage passe ekstra meget på bilister, som glemmer at tænde billygterne, og de lokale har taget vinterjakkerne på. Men efter weekenden byder vejret igen på temperaturer på op til 29 grader! Ah vi er heldige med vejret i år. Nu gælder det om at nyde det gode vejr frem til juni. Fra slutningen af juni til august bliver det meste af San Francisco nemlig dækket af tågen, mens resten af Syd Californien varmer op. At det usædvanlige varme vejr i San Francisco i år er forbundet med den katastrofale tørke i Californien er en anden sag.

Vi kom hjem kl. halv to om natten, og børnene var i skole dagen efter. Seje børn, (u)tjekkede forældre med billige flybilletter. Ti dages ferie har føltes som tre uger, fordi vi faldt til og slappede af fra dag ét, og fordi vi har fået så mange nye oplevelser. Mexico rangerer på linje med vores bedste ferieoplevelser i Thailand, på Bali og Hawaii. Mine forventninger til Mexico var lave, fordi jeg troede, at Mexico på mange måder ville ligne Costa Rica. Vi rejste rundt i Costa Rica i fire uger forrige sommer, og Costa Ricas natur og dyreliv bød på vores livs bedste naturoplevelser, men turister og byliv manglede. Der florerede mange historier om overfald, og for eksempel havde selv ringe supermarkeder bevæbnede vagter. Folk var ikke smilende og imødekommende, men reserverede. Alle de bosatte amerikanere, som vi mødte i Costa Rica, prøvede at sælge deres ejendom eller hotel og dermed forlade landet, fordi de oplevede, at Costa Rica var blevet mere utrygt, og fordi priser på deres ejendomme blev ved med at falde drastisk. I modsætning hertil oplevede vi Mexicos Yucatan halvø og Isla Mujeres som gæstfrit og nemt: Smilende, imødekommende mennesker og en god infrastruktur, så vi følte os trygge, da vi udforskede strandbyder og maya ruiner på egen hånd. Desværre skulle resten af Mexico ikke være så trygt.

Jeg længes allerede tilbage til Isla Mujeres. For eksempel øens eksotiske omgivelser hvor sulte iguanaere tigger mad ved bordet.

DSC02434

DSC02437

Vores daglige gåture til byen og Playa Norte.

DSC02300

Smukke Playa Norte.

DSC02248

Vores hyggelige, fine lille hotel.

DSC02430

DSC02429

DSC02426

DSC02455

Jeg har fået øjnene op for mexikansk mad. Frisklavet guacamole med tortilla chips kunne jeg spise morgen. Middag. Aften. Aldrig igen kommer jeg til købe supermarkedets færdiglavede guacamole! Man skal bare bruge olivenolie i bunden af skålen, tre avocadoer, en lime, hakket persille, tomat og løg krydret med salt og peber. To minutter. Jeg skal også have udforsket at lave fiske tacos, hvor jeg tilsætter den hjemmelavede guacamole, og jeg skal have fundet flere steder i San Francisco at spise ceviche, som er krydret rå fisk med lime juice.

DSC02356

… Dejlig ferie!

Friendship Day, Rain, And Winter Break

I San Francisco fejrer børn Valentine’s Day med Friendship Day. Børnene medbringer kort til hinanden, som uddeles i slutningen af dagen. At bytte venskabskort er en af de amerikanske traditioner, som er så selvfølgelig, at ingen taler om det. Derfor har vi været uforberedte i både skole og børnehave, men glædeligt overrasket over søde håndskrevne beskeder og små gaver. Men i år var vi top forberedte, og børnene har siden weekenden arbejdet på at skrive kort til hver enkel klassekammerat. I hver kuvert vedlagde de et stykke chokolade og en slikkepind.

IMG_2208

Sidste skoledag før ferien blev afsluttet med en times Friendship Dance, hvor der var musik og forskellige aktiviteter. Der blev sendt i hvert fald seks pushy mails ud med opfordring til forældre om enten at medbringe snacks eller stå for en aktivitet. Jeg meldte mig til at stå udenfor på legepladsen og sjippe (hvilket de ikke gør på skolen), men min aktivitet blev aflyst pga. en smule støvregn. Ingen børn har regntøj, og lærere og forældre var bange for, at børnene kunne glide på grund af regnen. Really! Så derfor havde de holdt børnene indenfor hele dagen.

Regn i San Francisco er sjælden og er forbeholdt vintermånederne. Og når det endelig regner, så pisker det ned i tropisk stil. Californiere holder sig indendørs, og sønnens fodbold bliver aflyst. Trafikken går i stå, hvilket gør trafikken endnu mere farlig, når den endelig bevæger sig, fordi folk bliver så top stressede over forsinkelserne. Torsdag morgen stod regnen ned, da jeg kørte børnene til skole. Fordi der var kø hele vejen på de større veje, kørte jeg ad mindre trafikerede veje. Rigtig smart syntes jeg, indtil jeg blev mindet om, hvorfor man i San Francisco bør holde sig på de større veje. Større veje har lysreguleringer i modsætning til de mindre veje. På mindre veje veksles der mellem fuldt stop i hele krydset eller fuldt stop i en enkel retning. Temmelig forvirrende. Torsdag morgen overså en gammel kineser et fuldt stop og bremsede med hvinende dæk en meter op foran sidedøren på min bil, akkurat det sted hvor min søn sad. På vejen hjem, mens jeg stadig var smårystet, sprang min vinduesvisker pludselig af på en strækning, hvor jeg ikke kunne køre ind til siden. Jeg kunne intet se og måtte læne mig til højre for at kigge ud af vinduet i den side, hvor vinduesviskeren heldigvis stadig virkede. Jeg fik vinduesviskeren på igen efter at have bakset drivvåd med den i ti minutter, hvorefter den sprang af igen op af en bakke med 80 graders hældning og tæt modkørende trafik. Fredag aften – efter sengetid mens jeg var alene hjemme med børnene – ringede en fremmed på døren med besked i samtaleanlægget om, at to af mine lygter på bilen stadig var tændte. Og jeg måtte fikse det, mens mine to børn var skræmte var vid og sans og ikke ville lade mig gå udenfor i mørket uden dem. Jeg savner mit københavnske (cykel) liv!

Den næste halvanden uge står på vinterferie. Yeah. Not. Min yngste var lige begyndt at blive en smule nemmere at aflevere om morgenen uden gråd, så timingen på ferien er elendig. Derudover er manden min enten bortrejst eller begravet i arbejde, så jeg skal tilbringe halvanden uge i San Francisco med børnene. Alene. Vinterferien er den årstid, hvor en stor del af den velhavende del af San Francisco emigrerer til Tahoe i deres skihytter. I Tahoe sendes skolebørn på skiskole fra kl. 10 til 15, mens børnehave- og vuggestuebørn sendes i daycare, og om aftenen bookes barnepiger, så de voksne kan komme ud. Mange mødre, som jeg kender, står ikke på ski, men tilbringer i stedet dagene i SPA eller lignende. Det kunne jeg godt bruge lige nu! 

I stedet ligger jeg og kigger bekymret op i loftet, hvor der har samlet sig en stor fugtplet. Jeg håber, at jeg ikke – som de sidste to vintre – skal vågne op til regn i sengen i nat. Vi tør ikke sige noget til vores landlord, som i forvejen synes, at vi bor alt for billigt, fordi lejeomkostningerne i San Francisco fortsætter med at eksplodere, og fordi han er en ældre herre, som kunne udskifte bekymringer med et salg af huset. Og en huslejestigning ville betyde, at vi bliver nødt til at flytte, så hellere regn gennem loftet et par dage om året.

… Nå. Har en masse planer i ærmet med børnene, så regn eller ikke regn, så skal vi nok få noget ud af den ferie! Heldigvis går jeg også og sysler med og dagdrømmer om to ferieprojekter i foråret, som jeg glæder mig til. For vildt! 

My Favorite Season In San Francisco

Så er det afgjort: Min yndlingssæson i San Francisco er efteråret. Siden september har vi været forkælet med varme solrige dage. Ligesom sidste år. I den her weekend har vi oplevet:

Sumobrydning i Japan Town:

DSC01627

Fuck en mærkelig sport. Og så alligevel ikke: Brydningen var meget mere elegant og sjovere at se på, end jeg havde forestillet mig. Bagefter fik vi smagt nye japanske retter på en af bydelens mange restauranter efterfulgt af besøg i spændende krimskrams butikker. For eksempel er Japan Town top klar til oktober måneds største fest:

IMG_1795

Halloween fejres den 31. oktober. Græskar plastik skålene bliver brugt til at holde de kæmpe mængder slik, som børnene får indsamlet under deres trick-or-treat runde. Både børn og voksne overvejer allerede nu, hvad de skal klædes ud som. Vi glæder os. Helt vildt!!

Og så var vi til græsk festival i mit yndlingskvarter The Mission:

20130922-213411.jpg

Med en masse grækere, som lignede skuespillerne fra filmen My big fat Greek wedding. Og hvor min seje datter dansede græsk dansk med fremmede.

Fodboldkamp i højt solskin:

DSC01616

Det er ikke altid nemt at være lillesøster, som bliver slæbt med til storebrors kampe alt for tidligt om morgenen:

DSC01617

Sidste weekend tog lillesøster det dog i stiv arm:

20130922-213239.jpg

Man har kun det sjov, man selv laver.

Og så fik sønnen skrevet sine thank you notes til sine klassekammerater efter sidste weekends fødselsdag. Jep, det går amerikanerne meget op i! Udover en lille tekst lavede han også søde tegninger rettet mod den enkelte:

20130922-213120.jpg

Den her tegning illustrerer den episke vandkamp med vandballoner, som børnene havde. Tegningen er så enkel og alligevel så fin (synes moren).

… Gid vejret altid var så dejlig varmt. Efter endnu en fed weekend får jeg et lille stik i hjertet ved tanken om, at vi en dag skal forlade vores San Francisco liv. Og San Francisco venner. Hold da op vi slår rødder i øjeblikket!

Foggy Pictures

Så forlader vi San Francisco til fordel for årets sidste sommerferietur til Syd Californien. Derefter står hverdagen på to skolebørn og mit studie. I stedet for at glæde mig til al den tid, som jeg fremover får til rådighed for mig selv, er jeg trist. Jeg kommer til at savne min tid sammen med min yngste. For fremover er det slut med at holde hende hjemme (som jeg jo har mulighed for og flittigt benytter mig af) til hyggelig mor/datter tid. Næring til min sjæl, jeg elsker hendes selskab. Elsker begge mine børns selskab, forskellen er bare, at jeg er mere vant til at undvære min søn. Snøft. Jeg er ikke skoleklar. Not even close.

Nedenfor billeder af sommer tågen, som er ekstra tyk i forhold til resten af året. Den skulle være lettet, når vi vender tilbage. Håber jeg!!!

På vores 45 minutters køretur fra varme, solrige Silicon Valley til San Francisco så det ud som om, at San Francisco var omgivet af en mur af tåge.

20130818-182851.jpg

Også yndlingsdestinationen Stinson Beach rammes af sommer tågen.

20130818-182921.jpg

Sommer tågen skjuler Golden Gate Bridge, også helt tæt på.

20130818-183141.jpg