Expat Craving And Binging

God weekend derude. Mange af jer skal garanteret til julefrokost eller andet juletamtam. Og spise god dansk mad.

Som udenlandsdansker er december måned hård. Udover at amerikanerne er ringe til at julehygge, er vi også afskåret fra at smutte i bageren eller Netto for at købe julelækkerier som pebernødder, æbleskiver, gløgg, honninghjerter, chokoladekalender, flæskesteg, rødkål, rugbrød, sild, grødris. Og nu bliver jeg nødt til at stoppe den her opremsning, fordi jeg bliver helt dårlig af længsel. I den kontekst kan I nok nogenlunde sætte jer ind i, hvor oppe at køre jeg var i går aftes, da datterens og mit første forsøg “ever” på brunkager lykkedes til perfektion.

Jeg sikrer fair fordeling af danske godter. Særligt manden skal man passe på. Han er kendt for på de sene aftentimer at fortære dyrebart dansk slik og sågar indtage f.eks. rå marcipanruller og makroner, som søde venner og familiemedlemmer har sendt eller medbragt. Dansk “fredagsslik” til børnene har jeg gemt hemmelige steder af samme årsag. “Not on my watch”!

Imod forventning blev jeg i dag efterladt alene med en kæmpe portion brunkager, fordi datteren ikke kunne medbringe dem til sin klasse pga. en kammerats allergi.

En halv time efter familiens afgang — i en rus af sukkerkoldhed efter nattens maraton amning — var vores brunkageration pludselig væsentligt reduceret.

… Før resten af familien vender hjem, må jeg hellere finde en opskrift på pebernødder, som jeg kan bage med børnene i eftermiddag. I et forsøg på ikke at miste al troværdighed. Og værdighed. Suk. Sorry kids.