Bye Bye Louisiana

Så er vi tilbage i San Francisco for en kort bemærkning. Vi landede lige ved siden af det forulykkede Asiana fly, som de stadig undersøger. Hvordan fanden kan det ske?

Bort set fra at jeg er ved at kaste op ved tanken om friturestegt mad, så var Louisiana og Mississippi lige så eksotisk og bonderøvsk, som jeg havde håbet. New Orleans rangerer nu som en af mine yndlingsbyer på grund af dens historie, charme, smukke bygninger og leben. Meget atypisk amerikansk. Det er klart en by, som jeg håber at vende tilbage til!

Her ses friske østers New Orleans style med ketchup, peberrod og Worcestershire sauce. Lyder klamt, ser uappetitligt ud, men jeg sværger det smagte himmelsk!

20130708-213910.jpg

20130709-202256.jpg

Og her ses retten blackened alligator som også uden friturestegning smager som kylling.

20130708-214222.jpg

Jeg kan sagtens forestille mig vampyrer vandre rundt i billedskønne Metairie Cemetery.

20130710-133157.jpg

20130710-133117.jpg

I USA er det forbudt at drikke offentligt (i modsætning til på en beværtning). Undtagen i Las Vegas og New Orleans, og det flytter festen ud på gadeplan. Men hvor festen er weird og corny i Las Vegas, er den ren hygge i New Orleans.

20130709-202832.jpg

… Vi slipper lidt endnu for den tågede sommer i San Francisco, da næste stop er Silicon Valley. Spændende, for ligesom alle andre san franciscanere overvejer jeg af og til (klart mest om sommeren hvor San Francisco invaderes af tåge), om vi burde have bosat os 45 minutter uden for San Francisco i provinsen. Nu får jeg prøvet det!

Cajun Swamp People

Den amerikanske reality serie Swamp People følger Louisianas Cajun fiskeres jagt af alligatorer. Showet optages omkring Lafayette, så derfor måtte vi selvfølgelig på en sump tur. Jeg havde forestillet mig, at vi sammen med en større gruppe enten skulle sejle to timer musestille (som under sidste års krokodille tur i Costa Rica), mens vi spejdede efter alligatorer. Eller at vi skulle underholdes af en top bonderøv Cajun fisker med hårrejsende alligator historier.

I stedet blev vi hentet — bare os — af den her Cajun fyr (John):

DSC01456

I en båd med larmende Cajun musik strømmende ud fra højtalere. Resten af turen underholdt John os med fransk/engelske Cajun sange understøttet af harmonika, demonstrerede Cajun danse moves og belærte os om Cajun kulturens livsglade sjæl og barske historie.

Alligatorer fik vi set nul af (altså den dag). Men vi hørte om, hvordan sump Cajun folket har skulle kæmpe for overlevelse, siden de blev eksileret fra Nova Scotia i Canada, hvor de som franskmænd på grund af deres katolske religion ikke ville underkaste sig den engelske konge. Derfor blev de deporteret på skibe til USA. De første Cajun sump folk måtte leve side om side med menneskeædende indianere i de mest ubeboelige sumpede områder af Louisiana — det eneste sted de var velkomne.

Cajun sump folket har altid haft deres eget sprog, musik og skoler. De boede isoleret i landsbyer. Og blev set ned på. Indtil i dag hvor Cajun er blevet trendy og nu drager turister til Louisiana. Mest pga. maden, men også pga. den farverige kultur.

20130706-210408.jpg

… Elsker at høre om Louisianas historie og melting pot. Børnene var noget skuffede over ikke at se alligatorer. Personligt vil jeg helst være fri for at møde dem i en båd. Og jeg tror heller ikke, at vores guide havde lyst til at møde nogen, for så havde han slukket for musikken under vores sejltur?

Alligators And Cajun Life Style

Halløjsa lille ven.

20130705-142738.jpg

Alligatoren mødte vi ti meter fra en sti, mens vi gik tur i den historiske Cajun landsby Vermilionville i Lafayette, Louisiana. Seriøst, det er skræmmende.

Men godt smager friturestegt alligator, ligesom kylling.

20130705-215245.jpg

I aften havde vi en af vores mest mindeværdige USA oplevelser. Vi blev inviteret af en 89 årig fransk talende cajun violinist (på billedet) til Cajun koncert på lokal restaurant med fantastisk stemning, mad og dansegulv.

20130705-220323.jpg

Vi blev behandlet som eksotiske kendisser af tjenere, band og gæster, fordi vi var danskere. Danskere ser de åbenbart ikke mange af!

… Jeg elsker Californien. Men vi oplever syden som mere autentisk, uden nykker. Og derfor er vi ikke så overraskede over, at San Francisco netop er blevet kåret som USA’s mest snobbede by.

The Simple Life In Mississippi

Hjemve og nostalgi efter danske sommerhusferier og svenske ødegårdsferier fik os til at leje et hus i staten Mississippi direkte ud til en sø. Vi bader, sejler, fisker, griller og laver bål. Balsam for sjælen.

DSC01418

20130630-124953.jpg

DSC01433

Men. Der er flere grunde til, at vores Mississippi ferie på ingen måde fremkalder danske og svenske ferieminder:

  1.  Larmende stilhed. Afbrudt af fyre iklædt pastelfarvede tanktoppe og bandanas om håret, som cruiser søen. Enten i høj fart med vandski eller store gummiringe slæbende efter sig. Mens vi samtidig enten frygter at blive kørt over i vores lille kano eller kæmper i vandet på grund af de efterfølgende store bølgeskvulp (godt vi har redningsveste på). Eller meget langsomt mens de hilser og storglor på os. Vi glor igen, vi synes også, at de ser anderledes ud.
  2. Firben, skildpadder (som manden troede var slanger og jeg troede var alligatorer), kæmpe kakerlakker og fisk. Men ingen alligatorer siger de. Altså i den her sø.
  3. Sønnen mistænksom: “Moar, hvorfor går du hele tiden op af vandet”? Mig: “Nåmen ikke for noget, det har jeg bare lyst til”! Mens jeg i virkeligheden sidder og spejder efter potentielle forvildede menneskeædende alligatorer.
  4. De lokale taler med en syngende southern dialekt med masser af yall lyde, som vi hverken forstår eller kan efterligne. Som i filmen Forest Gump, bare værre. Og de forstår heller ikke os, men er heldigvis ekstremt tålmodige og venlige.
  5. Cajun retter som grillet eller friturestegt frølår og catfish (vist nok er malle) fanget i lokale søer. Og krydrede cajun krebs (crawfish) fra den lokale fiskehandler, fem kilo for tyve dollars.

IMG_1268

6. Hede, 38 grader varmt badevand og smukke tordenstorme i det fjerne (pretty please, lad os slippe for sådan en tordenstorm).

7. Boligområdet er lukket: Man skal være registreret og vise ID for at få adgang ved de bevogtede indgange, og sikkerhedsvagter patruljerer området i bil og båd (mod hvad?).

8. Et top-ekviperet kæmpe aircon-hus med egen badebro og bådhus, indendørs og udendørs jacuzzi og køkken, kanoer, fladskærme i alle rum, basketball net. You name it. Og våben skab og udstoppede dyr på væggen.

9. Adgang til fælles pool og tennisbaner. Som vi ikke har brugt. Endnu.

… Ved ikke om det er fordi, vi er ved at blive amerikaniseret, men vi elsker den ekstra komfort. Men vi skal snart videre. Lige nu ser jeg på, om ferien skal gå til Louisiana, Mississippi eller Alabama, som er USA’s fattigste stater. Alt er åbenbart booket, fordi amerikanere holder sommerferie omkring 4. juli. Så det lader til, at vi skal udskifte vores luksuriøse liv med the simple life. Yeah, hvor autentisk! Who am I kidding, snøft, det er sgu’ ærgerligt.

My Anne Rice Tour In And Outside New Orleans

Ekstatisk er jeg efter min Anne Rice ekspedition. Mest fordi hendes beskrivelser passer, men også fordi Syden er så anderledes eksotisk og emmer af historie.

Her ses vampyren Lestats gravsted (spillet af Tom Cruise i filmen en vampyrs bekendelser) på Lafayette kirkegården i The Garden District. Alle gravsteder ligger over jorden på grund af de mange oversvømmelser.

20130626-191244.jpg

Anne Rices eget hjem på First Street i The Garden District er base for hendes Mayfair hekse trilogi. Huset og havens indretning og hele kvarteret med palæer og kæmpe egetræer matchede billederne i mit hoved.

20130626-191258.jpg

20130626-191311.jpg

Og her er egetræet foran huset på First Street, hvor Mayfair heksenes onde ånd Lasher i trilogien viste sig for almindelige mennesker.

20130626-191326.jpg

Her ses sukker plantagen Live Oak Plantation, hvor filmen en vampyrs bekendelser blev optaget. Plantagen ligger ved Mississippi floden og var vampyren Louis’ (spillet af Brad Pitt) oprindelige hjem.

20130627-152048.jpg

20130627-152106.jpg

Den rigtige historie om Live Oak Plantation gav mig associationer til Rices bog Alle helgeners fest, som handler om tiden før borgerkrigen på en sukker plantage og French Quarter i New Orleans (som kan anbefales, hvis man ikke er til vampyrer og hekse).

Og voodoo-dukker fra en af de berømte voodoo-butikker på Dumaine Street i French Quarter.

20130626-191225.jpg

… Og jeg kunne blive ved! Det er mega nørdet at være stå stor en Anne Rice fan, I know!