Visiting The Ek Balam Mayan Ruins And Cenote

Bring it on: Siden hjemkomst har jeg også forvredet min ankel (jeg har sat søndag som deadline for et evt. skadestuebesøg), min Mac computer er gået i sort igen (samtidig med at jeg har fået mit første velbetalte job som freelancer), og min bil kræver en ny gearkasse snarest (hvorfor vi skal overveje at købe ny bil til mig). Manden skal samtidig ud at rejse næste uge, så mon ikke om der vanens tro sker flere ulykker i hans fravær.

Til gengæld er min lille datters tilstand heldigvis i betydelig bedring. Så derfor vil jeg stoppe klynkeriet og fortælle om vores spændende tur til Ek Balam. Vores bedste minder fra vores første ferie i Mexico var vores roadtrip til de mayanske pyramidebyer Coba, Chichen Itza, Tulum og den spanske koloniby Valladolid, som jeg har skrevet om her. Nye mayanske byer og ruiner bliver stadig opdaget i junglen, hvilket er fascinerende at tænke på! Vi føler os som Indiana Jones, når vi går rundt i junglen og udforsker ruinerne og de velbevarede pyramider. Det fede ved Yucatan halvøen er, at området er rimelig sikkert, så man kan leje en bil, køre rundt selv og derved undgå turistmasserne. Den her gang valgte vi en tur til det arkæologiske site Ek Balam, fordi det er mindre turistet, og fordi man ligesom i Coba kan kravle rundt på pyramiderne (hvilket ikke er muligt i Chichen Itza og Tulum).

Den planlagte to timers køretur udviklede sig imidlertid til en udfordrende fire timer lang køretur, hvor vi var fuldstændig lost. Vores gps ledte os forkerte veje (når den virkede), og vi kørte gennem små affolkede byer med hunde stående midt på bumlede veje, som vi måtte køre udenom. Ikke rart. Ikke trygt. Vi krydsede ikke en eneste tankstation eller kiosk! Da vi endelig ankom til Ek Balam, var der desværre ankommet andre turister, så vi fik ikke oplevelsen for os selv. Men det var et fedt anbefalelsesværdigt besøg alligevel. Ek Balam var beboet fra 300 f.Kr. og nåede sit højdepunkt 600-900 e.Kr. Da mayerne forlod byen, blev den opslugt af junglen og derfor først opdaget for nyligt (vist nok i 1997) og sidenhen udgraves der stadig i dag pyramider, statuer og andre arkæologiske fund.

DSC03675

DSC03690

DSC03692  DSC03679

DSC03688

Ved Ek Balam ligger også en af Yucatan halvøens tusinder cenoter, som er underjordiske vandhul. Cenoterne blev brugt af mayaerne som offringssted til guderne i underverdenen, og der er derfor udgravet arkæologiske fund som menneskerester og smykker fra offringsritualerne.

DSC03697

DSC03701

På vejen hjem fandt vi heldigvis betalingsvejen, som ledte os tilbage til Puerto Morelos på mindre end to timer. Man kan først komme af vejen (og dermed tilstøde vejen) omkring Cancun og Valladolid, hvilket hverken vores kort på mobil og google map anviste. Vi fik ingen mad hele dagen, da vi ikke krydsede et eneste spisested eller tankstation. Ved cenoten lå der en restaurant, som bestod af et åbent, ualmindeligt beskidt køkken med fluer summende omkring. Så vi klarede os på is og sodavand i stedet (til vores børns store glæde). Så husk mad hjemmefra eller stop i den smukke spanske koloniby Valladolid, som ligger 25 km fra Ek Balam.

No, No, No. Not Some Tropical Desease From Mexico!?

Efter den mest afslappende ferie nærmest nogensinde, havde vi en uventet stresset hjemkomst til San Francisco. Som har sat en voldsom dæmper på vores eksotiske rejselyst.

photo-1Samme morgen vi skulle rejse hjem fra Mexico, vågnede datteren op med et udslæt over hele kroppen. Jeg googglede (selvfølgelig) og opdagede til min rædsel, at udslættet blandt mange skræmmende symptomer matchede første stadie af Dengue feber. Næste skridt — hvis der var tale om Dengue feber — var influenza symptomer. Vi nåede den lange vej hjem med to forskellige flyforbindelser, uden at hun fik feber. Hjemme i San Francisco fik vi straks en tid på UCSF’s børneafdeling, som var bekymrede, fordi udslættet opstod i Mexico, og fordi de ikke kunne stille en diagnose. Børneafdelingen havde set flere tilfælde af Dengue feber og andre eksotiske sygdomme efter rejser i Mexico hos børn. De frarådede os at sende datteren i skole på grund af hendes tilstand, men også på grund af risikoen for senere retssager (jep sådan formulerede de sig i stedet for for eksempel at sige, at de ikke vidste, om hun smittede). Vi blev henvist til den førende dermatologiske afdeling — også ekspert i tropiske sygdomme hos børn — i San Francisco. Åbenbart forekommer der rigtig mange Dengue tilfælde på øen Cozumel, hvor vi tilbragte vores første uge. Og åbenbart kan man aldrig helt stole på børns symptomer i forhold til voksnes symptomer. Vores besøg på den dermatologiske afdeling var som et afsnit af TV-serien House. Vi fik at vide, at det var helt usædvanligt, at vi skulle møde den førende overlæge, som folk normalt venter på at se i månedsvis. Hvilket samtidig understregede sagens alvor for os.

Før vi mødte den omtalte stjernelæge, blev vi beset af en sygeplejerske og nok fem andre læger. Udslættets udseende og mønster på kroppen passede ikke til noget, som nogen havde set før. Særligt fordi udslættet ikke var kombineret med feber, forkølelse eller ondt i hovedet men kun meget lidt hævede mandler. Den omtalte stjernelæge mødte op med et følge på fem turnuslæger. En besøgende overlæge fra Minnesota blev hevet ud af et møde for at konsultere på sagen. Og endnu flere ivrige turnuslæger kiggede ind til os og nærstuderede prikkerne og mønstret på kroppen. Datteren blev lovet et klistermærke for hver læge, som så på hende, men da vi nåede til femten læger, holdt vi op med at tælle. Ivrige turnuslæger googlede symptomerne og de steder, vi havde været i Mexico, mens de stod forkrampede inde i det lille konsultationsrum. En af turnuslægerne blev rost for at overveje, om mønstret på udslættet passede med udseendet på den soldragt, som datteren havde badet i. Det gjorde det ikke. Konsultationen endte med, at den førende overlæge konkluderede, at hun ikke vidste, hvad udslættet skyldtes. At det hverken lignede nældefeber, andre kendte udslæt eller en tropesygdom. Sålænge der ikke var andre symptomer. Hun gættede på, at datteren enten har slugt en parasit i havet eller fået en parasit på huden fra havet, som har sat sig fast i hendes soldragt og på den måde spredt sig til kun nogle dele af kroppen.

Nu afventer vi udslættets udvikling og forhåbentlig snarlig forsvinding, mens vi samtidig er sindssygt lettede over, at de ikke tror, at der er tale om Dengue feber eller andre myggebårne sygdomme. Det paradoksale er, at vi aldrig har været mere obs på at passe på os selv i Mexico — både med mad og myg — og datteren fik sine første tre og eneste myggestik, tre dage før vi rejste hjem. Fordi vi var så forsigtige. Men uhyggelige sygdomme (myggebårne eller for eksempel tyfus) er bagsiden af en eksotisk ferie i Mexico. Og uanset hvor meget vi passer på, kan vi blive syge. Det er vi blevet mindet om, og vi må indrømme, at det sætter en voldsom dæmper på vores rejse- og eventyrlyst. I hvert fald lige foreløbigt.

Jeg er rimelig rolig, men holder nøje øje med min lille datters tilstand (pludselig blå eller røde mærker, feber eller forværring af udslættet). Tror jeg på at, at hun har fået udslættet fra havet? Nej. De symptomer skulle i givet fald typisk opstå tolv timer efter badning, men udslættet opstod to døgn efter. Til gengæld badede vi i en af Mexicos mange cenoter (et underjordisk vandhul ), da vi besøgte den Mayanske pyramideby Ek Balam dagen før udslættets forekomst. Måske fik hun parasitten der? Er det noget helt andet? Det finder vi forhåbentligt aldrig ud af, fordi hendes udslæt snart forsvinder. Uanset hvor det ukendte udslæt stammer fra, forsikrede stjernelægen, at de ville behandle hendes tilstand på samme måde (indtil videre med cremer og antihistamin for at dæmpe reaktionen).

… Så tilbage til hverdagen. Datteren er i skole, og jeg holder mig hjemme i stedet for at fokusere på andre ærinder, i det tilfælde at hun skulle få det værre. Suk. Men en dag på hjemmefronten er også stærkt tiltrængt, fordi vores hjem flyder med julepynt, et pyntet juletræ og uåbnede kufferter. Ved siden af al skidtet. For at sætte humøret lidt i vejret, kommer næste indlæg på bloggen til at vise billeder fra vores tur til Ek Balam, som er en af de store mayanske pyramidebyer. Jeg går ud fra, at andre har mod på at besøge Mexico på trods af vores historie, selv om jeg personligt lige p.t. ikke har meget lyst…

Happy New Year From Puerto Morelos

Godt nytår til alle jer læsere fra Danmark og resten af verden. Tak fordi I læser med. Jeg blogger for at få styr på mine tanker og oplevelser som udenlandsdansker i USA, men at høre fra jer gør det hele tusind gange sjovere. Derfor et særligt tak til de af jer, der har smidt en kommentar eller en mail og dermed har givet jer til kende: Det gør mig glad, at I deler, hvem I er, og det giver mig stof til eftertanke at høre jeres tanker og holdninger til min amerikanske hverdag. Det giver mig perspektiv. Vi er stadig på bar bund med, hvad det nye år vil bringe os, men uanset om vi bliver i USA, eller vi flytter hjem til Danmark, kommer der til at ske en masse ændringer i vores liv i 2015. Dem vil jeg dele med jer, når alting falder på plads.

Selv om vi kun har været i Mexico siden den 20. december, føles det som meget længere tid. Manglen på en ordentlig internetforbindelse har fået mig til at kaste mig over at læse en bog om dagen, drengene ser fodbold, datteren skriver sange, som vi skal synge på hendes fødselsdag, sønnen skriver historier, og begge børn griner, leger sammen og har blandt andet opdigtet et nyt sprog, hvis gloser de sirligt har skrevet ned. Hver dag går vi en tyve minutters tur langs stranden ind til byen, mens børnene kaster sig ud i havet undervejs. Ægte ferie. På grund af den ringe internetforbindelse, bliver det til to billeder herfra, som det tog fire timer at uploade. Fire timer!

DSC03638

Vi nyder Puerto Morelos. Vores første uge på øen Cozumel skuffede os derimod, fordi vi havde læst og hørt, at øen var lige så skøn som Isla Mujeres, som jeg tidligere har skrevet om på bloggen. Det var den ikke. Øen er bygget op omkring den business, som øen får fra krydstogtskibe, som lægger til dagligt, hvilket prægede både miljø, restauranter og butikker. Vi lejede en bil og fandt dejlige strande, hvor lokale turister var i overtal, men jeg vil klart anbefale Isla Mujeres fremfor Cozumel alligevel.

Og jeg vil endnu mere anbefale byen Puerto Morelos, som har den hyggeligste, smukkeste bykerne og gode restauranter. Her er fænomenal snorkling, flere lokale turister end amerikanske og ikke mindst spændende butikker, hvor man kan købe kunst fra lokale uden at føle sig overfaldet eller snydt. Udover at opfylde alle vores krav til aktiviteter, dyreliv og stemning ligger Puerto Morelos tæt på flere mayanske pyramidebyer og Cancun lufthavn. Og vi har været heldige at score det fedeste hus med mayansk tag lavet af tørrede palmeblade, masser af hyggekroge og ikke mindst egen pool. Det kan lade sig gøre for $150 om dagen :-)

DSC03630

 

Bye, Bye Mexico

20140424-090718.jpg

Så er vi tilbage i San Francisco, snøft. Vejret i San Francisco har været fænomenalt, men som altid efterfølges varme temperaturer og solskin af San Franciscos berygtede tykke, våde, grå tåge, denne gang i tre dage. I trafikken skal man på tågede dage passe ekstra meget på bilister, som glemmer at tænde billygterne, og de lokale har taget vinterjakkerne på. Men efter weekenden byder vejret igen på temperaturer på op til 29 grader! Ah vi er heldige med vejret i år. Nu gælder det om at nyde det gode vejr frem til juni. Fra slutningen af juni til august bliver det meste af San Francisco nemlig dækket af tågen, mens resten af Syd Californien varmer op. At det usædvanlige varme vejr i San Francisco i år er forbundet med den katastrofale tørke i Californien er en anden sag.

Vi kom hjem kl. halv to om natten, og børnene var i skole dagen efter. Seje børn, (u)tjekkede forældre med billige flybilletter. Ti dages ferie har føltes som tre uger, fordi vi faldt til og slappede af fra dag ét, og fordi vi har fået så mange nye oplevelser. Mexico rangerer på linje med vores bedste ferieoplevelser i Thailand, på Bali og Hawaii. Mine forventninger til Mexico var lave, fordi jeg troede, at Mexico på mange måder ville ligne Costa Rica. Vi rejste rundt i Costa Rica i fire uger forrige sommer, og Costa Ricas natur og dyreliv bød på vores livs bedste naturoplevelser, men turister og byliv manglede. Der florerede mange historier om overfald, og for eksempel havde selv ringe supermarkeder bevæbnede vagter. Folk var ikke smilende og imødekommende, men reserverede. Alle de bosatte amerikanere, som vi mødte i Costa Rica, prøvede at sælge deres ejendom eller hotel og dermed forlade landet, fordi de oplevede, at Costa Rica var blevet mere utrygt, og fordi priser på deres ejendomme blev ved med at falde drastisk. I modsætning hertil oplevede vi Mexicos Yucatan halvø og Isla Mujeres som gæstfrit og nemt: Smilende, imødekommende mennesker og en god infrastruktur, så vi følte os trygge, da vi udforskede strandbyder og maya ruiner på egen hånd. Desværre skulle resten af Mexico ikke være så trygt.

Jeg længes allerede tilbage til Isla Mujeres. For eksempel øens eksotiske omgivelser hvor sulte iguanaere tigger mad ved bordet.

DSC02434

DSC02437

Vores daglige gåture til byen og Playa Norte.

DSC02300

Smukke Playa Norte.

DSC02248

Vores hyggelige, fine lille hotel.

DSC02430

DSC02429

DSC02426

DSC02455

Jeg har fået øjnene op for mexikansk mad. Frisklavet guacamole med tortilla chips kunne jeg spise morgen. Middag. Aften. Aldrig igen kommer jeg til købe supermarkedets færdiglavede guacamole! Man skal bare bruge olivenolie i bunden af skålen, tre avocadoer, en lime, hakket persille, tomat og løg krydret med salt og peber. To minutter. Jeg skal også have udforsket at lave fiske tacos, hvor jeg tilsætter den hjemmelavede guacamole, og jeg skal have fundet flere steder i San Francisco at spise ceviche, som er krydret rå fisk med lime juice.

DSC02356

… Dejlig ferie!

Searching For Mayan Adventures

Mexico er så meget federe, end vi havde turde håbe på. Fænomenale strande, lækker mad, søde mennesker og spændende kultur og oplevelser. Vi forlod Isla Mujeres i to dage for at se nogle af Yucatan halvøens mange Maya ruiner. Vi lejede bil, hvilket kan anbefales fremfor de sædvanlige overfyldte busture. Selve det at leje bilen og finde vej i Cancun var besværligt, men resten af turen gik som smurt. Vejene mindede os om vores køreture i Louisiana og Mississippi, bort set fra at der nærmest ingen trafik var.

DSC02306

Maya indianerne herskede i over 2500 år, indtil spanierne erobrede dem. De har efterladt smuk arkitektur over hele Yuacatan halvøen og er kendt for at have været dygtige astronomer, matematikere og kunstnere, hvilket man får en fornemmelse af, når man besøger de efterladte ruinbyer.

Coba ruinerne var vores bedste oplevelse. Byen anses at have dækket 50 km2 og have haft 40.000 indbyggere. Vi ankom tidligt om morgenen – før turistbusserne – og gik rundt i junglen fyldt af dyrelyde, mens vi ledte efter maya ruiner. Totalt Indiana Jones agtigt! Det fedeste ved Coba er, at den er mindre udforsket, og at man stadig kan kravle rundt på pyramiderne, som på andre arkæologiske sites er afskærmet. Vi besteg den 42 meter høje Noch Mui pyramide, som er den anden største Maya pyramide på Yucatan halvøen.

DSC02376

DSC02378

DSC02380

DSC02381

Hvad der ikke ses på billederne er, at jeg blev rimelig hys, da vi klatrede ned, fordi jeg var bange for, at min yngste skulle glide og falde. 

Chichen Itza er must see, fordi byen er udnævnt som en af verdens nye syv vidundere. På trods af turistmasserne var det en fed oplevelse. Men varm. Byen anses at have huset 90.000 indbyggere på 47 hektar. Man kan bl.a. se en kæmpe boldbane, hvor mayaerne efter sigende skulle have spillet en form for fodbold blandet med basketball.

IMG_2781

El Castillo er et af eksemplerne på mayaernes genialitet. Pyramiden er en mayansk kalender, bygget af sten, som bl.a. har i alt 365 trapper som symboliserer antallet af dage på et år.

DSC02320

Kæmpe site med smukke ruiner!

DSC02323

Tullum (som betyder væg) ligger på en høj kridtklint over det Caribiske Hav, meget tæt på Cancun, så der var mange turister. Men det forstår man jo godt. Iguanere lå og slængede sig alle vegne.

DSC02391

DSC02400

DSC02395

Valladolid er en koloniby fra den 300-årige periode, hvor spanierne regerede.

DSC02339

DSC02345

Vi fik shoppet Valladolid og i Puerto Morelos. Jeg har taget nogle billeder af sædvanlig turistkrimskrams. Not bad!

DSC02348

DSC02335

DSC02404

DSC02406

DSC02336

DSC02337

Vores bedste shoppe oplevelse var i Puerto Morelos, som ligger kun 30 minutters kørsel fra Cancun. En smuk lille by med fantastisk strand og hyggelige cafeer og restauranter uden store hoteller. Der kunne vi godt tænke os at bo næste gang! Byen har det fineste Artisans Market, som bød på den bedste shoppeoplevelse på hele turen. Priserne var også gode.

DSC02408

… Den her ferie bliver en af dem, hvor det kommer til at gøre særligt ondt at skulle hjem til hverdagen igen. Av. Nå, men så gælder det jo bare om at stramme bæltet og planlægge, hvornår vi kan komme tilbage :-)

Happiness Is Isla Mujeres

Vi er landet på det hyggeligste lille hotel på Isla Mujeres i Mexico, som fortjener sit eget blogindlæg, fordi hotellet er årsagen til, at den her ferie nok bliver vores bedste ferie nogensinde! Den lille laid back ø Isla Mujeres ligger femten minutters sejllads fra travle Cancun. Vi var overraskede over, at så få taler engelsk, men det går fint med lidt gebrokken spansk blandet med noget fransk med spansklignende accent (no, it ain’t pretty).

Vores hotel, som vi som sædvanligt fandt over vrbo.com, er vanvittig hyggeligt og blændende smukt med stærke, glade farver allevegne. Vi bor i et lille hus med eget køkken, internetadgang og fjernsyn og har derudover adgang til et fælleskøkken og fællesareal med borde og grill. Vi griller hver aften og cykler til supermarkedet på hotellets cykler, som dog ikke har børnecykler (æv vi havde ellers taget børnenes cykelhjelme med). Hotellet bugner af små hyggelige kroge, som børnene elsker. Hvor billeder ikke kunne gengive Muir Woods gigantiske smukke redwood træer, så forklarer billeder fra Isla Mujeres mere end ord, hvorfor vi føler os så hjemme på vores lille hyggelige, perfekte hotel.

Her er kælet for detaljerne, jeg gad godt inkorporere farver eller klinker i eget hjem for at fange den hyggelige stemning!

DSC02143

DSC02147

DSC02140

DSC02152

DSC02155

DSC02159

DSC02165

DSC02174

DSC02203

Børneparadis er skabt i form af gynger, hængekøjer, paddleboards, kanoer, biograf, bordtennisbord og basketballnet. Alting gratis. Hotellets swimmingpool er for lille og dyb, så i stedet spiser vi på nabohotellets restaurant, hvor der er adgang til en stor børnevenlig infinity pool. Fint med os!

DSC02151

DSC02241

Vores børn har ingen husdyr, og derfor er de overlykkelige for hotellets papegøje og hunde. Og ligesom Costa Rica har Mexico også venlige, kæmpe iguanere, som hotellet fodrer med frugt.

DSC02219

DSC02175

DSC02271

Fænomenale rev, som turister sejles til fra Cancun, nås med kajakken fra hotellet. Det eneste jeg – og kun jeg – savner er adgang til surfing. Femten minutters gang fra vores hotel (fem minutter i en taxa uden sikkerhedsseleler) ligger en hyggelige bykerne med smukke Playa Norte.

DSC02245

DSC02246

DSC02248

Samme dag vi ankom, opfordrede hotellets søde ejer og personale børnene til at hjælpe til med deres seneste projekt, hvor de kommer blåt cement på en væg og dekorerer den med muslingeskaller og sten. Min datter satte et decideret håndaftryk, og min søn dekorerede med sten. Det her sted oser af overskud og imødekommenhed! Mere perfekt kunne hotellet ikke være skræddersyet til vores børnefamilies behov!

IMG_2767