Chilling In Dreamy, Cool Santa Monica

Blændende sol, 27 grader, kridhvid sandstrand, fed stemning, cool shoppe- og cafemiljø og vandreture i smukke bjerge. Der skal vi tilbage! Turen har føltes ekstra fed, fordi vi for første gang byttede en ni timers køretur ud med en enkel times flyvetur fra San Francisco og en halv times ustresset kørsel fra LA lufthavnen til Santa Monica. Havde det ikke været for mandens arbejde og en tur til Santa Monica Mountains, havde vi ikke behøvet en bil, da vi har gået til alting.

DSC03733

DSC03762

DSC03785

Vi vil for evigt længes efter Santa Monicas strandområde, som byder på people watching, grønne arealer med fodbold og basketball, strandcafeer direkte i sandet, volleyball baner, surfere (hvis niveau ikke giver præstationsangst) og en bred kilometerlang kridhvid strand, som er travl på venstre side af Santa Monica Pier og dejlig rolig på højre siden af molen. På strandpromenaden bliver der gået, løbet, cyklet, rollerbladet og skateboardet. Sikke en fantastisk stemning både dag og aften!

photo-19

DSC03748

Bylivet er spændende, og vi lavede en masse stop i stemningsfyldte cafeer og fede butikker. Hele familien er smask forelskede i Main Street, som har en newyorker stemning over sig med unikke butikker, juicebarer, spa’er, yogastudier og stemningsfyldte oaser af cafeer og restauranter.

photo-17

photo-18

Third Street (turistgaden) er også sjov, fordi den ligesom en god strøgtur byder på de store kædebutikker, people watching, gademusikanter og god stemning.

DSC03750

Klassisk. Han smed sit sværd hen til datteren, da vi gik forbi, så det var lidt svært at ignorere. Datteren gad egentlig ikke, men hun var høflig, vi fik et billede og han en dollar.

DSC03732

Vi fik endda badet i hotellets pool, alle fire, hvilket vi sjældent kan bliver overtalt til i Californien. Men når poolen er meget varm, gider vi godt. Hotellet hed Calmar Hotel Suites, var rimelig “basic”, men vi havde masser af plads og eget køkken, som fungerede perfekt. Hotellet lå i mindre end ti minutters gåafstand til strand og Third Street. Men puha hotelpriserne i Santa Monica er godt nok skruet op i forhold til resten af Syd Californien, og ved det her hotel skal man huske at lægge både parkering og wifi oveni.

Vi kørte tyve minutter til Santa Monica bjergene og vandrede i smukke Temescal Canyon Gateway Park, hvor vi havde håbet at løbe ind i kendisser, som ofte spottes på netop disse kanter. Desværre genkendte vi ikke nogen, men vi mødte til gengæld den her slange, som vi troede var giftig, men viste sig “bare” at være en snog.

DSC03791

Parken var smuk med grønne træer og buske, hvilket vi ikke har været vant til på grund af tørken. Selv om det ikke har regnet nok til at komme den alvorlige tørke i Californien til livs, oplever vi, at Californien er grønnere end nogensinde i de tre år, vi har boet her.

DSC03781

DSC03789

Udenfor indgangen til parken, i Santa Monica, Brentwood og Beverly Hills er det sjovt at glo på solbrune, slanke mennesker, fede biler og kæmpe huse gemt bag jerngitre.

Så er vores batterier ladet op igen. Altså næsten. På vej ned under vores vandretur — seks timer før vores hjemflyvning — forvred jeg min fod i så slem en grad, at jeg endte med at måtte transporteres rundt i kørestol i lufthavnen. Suk. Det var som at blive kastet tilbage til “flovealderen”, mens jeg grimmede mig over at blive rullet rundt af en lufthavnsansat, nedgloet af nysgerrige blikke fra fremmede og bekymrede blikke fra mine børn. To dage efter kunne jeg heldigvis støtte på min fod igen og endda køre bil, fire dage efter går det markant bedre. Men en forvredet fod passer på ingen måde med arbejde og dejligt besøg fra Danmark! Heldigvis fejler humør og gåpåmod ingenting ovenpå vores dejlige ferie, det går stadig fremad!

… Jeg har travlt med mit nye arbejde, men mit indlæg om livet som “housewife” er på trapperne!

OMG How American And San Franciscan We Have Become

Man har fået amerikanske børn, når:

  • de i bilen, mens vi alle fire skråler med på Beatles sangen “Oh Jude” synger “oh dude”.
  • de indføjer en masse “like” i deres sætninger: “Og så, like, så sagde hun, like”.
  • de fniser og bliver forlegne, når de hører nogen (som de påstår er os, men det kan jo ikke passe) sige et bandeord eller ser nogen på tv vise deres “middle finger”. Vær opmærksom på, at ord som shit og fuck, som danskere bruger i flæng, omfattes meget grimt i USA.
  • de kommenterer, at andres adfærd er “inappropriate”.
  • de er (alt for) autoritetstro overfor voksne.
  • de ser en sød hund og udbryder “aw” og tilsvarende “ew”, når de ser noget klamt.
  • alle ord med bogstavet R bliver udtalt med det karakteristiske amerikanske jeg-har-en-kartoffel-i-munden lyd.
  • de føler sig berettigede til at få chips, chokolade og andet usundt snack i deres madpakke — ligesom alle deres klassekammerater.
  • deres højeste ønske er at holde en ærkeamerikansk fødselsdag i et indendørs hoppeland med efterfølgende pizza party fremfor at holde den hjemme. Suk vi har givet os.
  • de foretrækker Chitos fremfor franske kartofler.
  • de i så ung en alder kan synge med på alle sange, elsker film som Dirty Dancing og Grease og kan bruge en hel dag på at surfe Minecraft videoer på youtube — fordi de forstår, hvad der bliver sagt.
  • de aldrig har cyklet på en rigtig vej.

Man er blevet californier, når man (ok vi):

  • ikke kan undvære grønkålssalat (med tomater, avocado, hasselnødder og balsamico dressing).
  • ikke kan forestille sig at skulle leve uden Amazon, som leverer alt hvad hjerter begærer med bare to leveringsdage til ens hoveddør.
  • griller mindst to gange om ugen året rundt.
  • mindst taler med Siri tre gange i døgnet.
  • forlader huset uden jakke om efteråret, vinteren og foråret.
  • aldrig forlader huset uden jakke og halstørklæde om sommeren (som er San Franciscos vintertid).
  • ikke går med strømper.
  • bliver mopset, hvis kaffebutikken brygger en for tynd americano.
  • ser alt fjernsyn på computer med undtagelse af ‘American Football’ og Oscar uddelingen.
  • smalltalker med kassedamen og er ligeglad med at forsinke køen.
  • ikke skænker det en eneste tanke, at man selv og andre er iført træningstøj i byen, på restauranter eller ved aflevering og afhentning af børn på skolen.
  • ikke fatter hvorfor danskere ikke ifører sig træningstøj, når de skal ud i naturen.
  • udtaler bogstavet I som i og ikke y. Det hedder direction og ikke dyrection.
  • er ligeglad med, at ens hjem ikke er fyldt med lækker stil og designer møbler.
  • aldrig bager kager fra bunden men bruger et kagemiks.
  • drikker limonade.
  • ikke kan leve uden to biler.
  • forventer rabat på både serviceydelser og materielle køb.
  • ikke bliver overraskede, når forældre til skolearrangementer som såkaldt healthy non-crumbly snack medbringer kage.
  • ikke undrer sig over, at halvdelen af drengene på skolefoto er iført jakkesæt eller butterfly.
  • godt kan sætte sig ind i de amerikanere, som aldrig rejser udenfor USA — hvorfor skulle man dog det, USA har alt!

… Den her type indlæg kan blive en genganger og kunne for eksempel næste gang omhandle ting, som amerikanske forældre rent faktisk har udtalt eller spurgt mig om: I vil blive dybt chokerede!

We Made It Through The Storm Of The Century

I går torsdag var byens skoler lukket på grund af varsel om the storm of the century med vinde af orkanlignende styrke og massiv regn. Jeg var faktisk ret bekymret. Jeg prøvede at forestille mig, hvordan vores hus ville kapere stormflod kombineret med kraftig vind. Vi bor på hjørnet af en vej på en meget stejl bakke, og jeg forestillede mig, at i værste tilfælde kunne biler og andre ting sejle ind i vores hus. Amerikanerne hamstrede vand, stearinlys og batterier til lommelygter (som vi takket været vores sommerferie i Yosemite havde masser af). I hele byen og på de sociale medier ulmede en bekymret stemning, og jeg satte mig op til, at nu skulle vi opleve vores første naturkatastrofe.

Vi blev nogen af de heldige, og hjemme hos os skete der absolut ingenting, bort set fra at det regnede gennem vores soveværelsesloft (igen). Også mandens arbejde var lukket, så vi brugte dagen på at hygge os. Andre dele af San Francisco inklusiv flere familier og lærere fra børnenes skole var uden elektricitet i et helt døgn, og flere bydele var oversvømmede. Californiens veje og kloaksystemer er på ingen måde gearet til så meget regn på én gang, og hele Bay Area blev belastet med smadrede eller oversvømmede veje. Californiske bilister kan simpelthen ikke finde ud at navigere de våde veje, hvilket resulterer i et katastrofalt antal biluheld på selv helt almindelige ufarlige strækninger. I Sonoma og Russian River poster beboere stadig billeder af folk, som sejler rundt i kanoer på parkeringspladser.

Fordi Californien lider af den mest alvorlige tørke i århundreder, jubler Californien over regnen. Men desværre udgør regnen kun en dråbe i en spand i forhold til den mængde vand, som Californien har brug for. På Twitter gør resten af USA grin med San Francisco, som har haft lukket skoler og flippet ud over, hvad de kalder “a little rain”, som resten af USA mener er vand i forhold til deres tornadoer, oversvømmelser og snestorme. De har nok ret.

Det har faktisk regnet det meste af december, som hos os har bidraget til at skabe julestemning, hvilket var svært de sidste to år, hvor San Francisco havde bragende sol og sommerlignende temperaturer. Hjemme hos os står den på besøg fra vores nisse, danske Radio Soft kørende i baggrunden med julemusik, DRs julekalender (Tidsrejsen) efter lektier, æbleskiver, risengrød og tændte stearinlys og kalenderlys. Så hyggeligt! Jo længere tid vi har været udenlandsdanskere, des stærkere føler vi for at opretholde vores danske juletraditioner. Derfor glæder vi os for vildt til på søndag, hvor vi holder juleaften. Jep, det er lidt tidligt, men sådan må det være, fordi vi snart rejser til Mexico.

Summer In Carpinteria, In November!

FullSizeRender

Home sweet home! Sådan føles det, vi er nemlig i SoCal igen og får ladet batterierne op. Vi havde lyst til en San Clemente ferie, men orkede ikke at køre den lange, hårde tur forbi LA. Derfor faldt valget på Carpinteria, som ligger fem timers kørsel fra San Francisco og tyve minutter fra Santa Barbara. Vi er totalt forelskede i den lille surferby med fantastisk strand og hyggelig bykerne med skønne restauranter og butikker. DSC03516

DSC03511

Temperaturen i Carpinteria ligger på op til 26 grader om dagen, men bliver kølig fra kl. 17, når solen går ned. Vi har nærmest stranden for os selv, imens at for eksempel destinationer som Disneyland oplever en af årets travleste uger på grund af Thanksgiving. Æv for vi var ellers friske på en tur til Disneyland.

DSC03563

DSC03522

Solen går ned kl. 17 med den smukkeste solnedgang.

DSC03554

Vi bor i en Melrose Place agtig ejendom, som der bugner af i området bare et stenkast fra strand og fem minutters gang fra den hyggelige bykerne. Nej vi har ikke badet i poolen (endnu), hvilket er typisk os, men vi har set andre gøre det, som forsikrede os, at den var varm nok.

DSC03560

Hvis man ikke orker at køre i bil, men gerne vil opleve mere af Syd Californien kan man tage toget (Amtrak) direkte fra Carpinteria til for eksempel San Clemente og San Diego. Det tager fire timer til San Clemente. Havde det taget to timer, havde vi fandeme gjort det, fordi San Clemente er vores yndlingsferiedestination.

Vi har i øvrigt fået styr på vores hjemve efter at have besøgt Solvang. Solvang er en dansk koloni i Californien grundlagt i 1911, som ligger en times kørsel fra Carpinteria. Husene har påmalet bindingsværk, og gader og butikker har danske navne. Første gang vi besøgte Solvang, troede vi, at vi skulle møde en masse dansktalende mennesker. Men nej, det gør man desværre ikke. Nu besøger vi Solvang på grund af maden.

DSC03510Vi spiste frikadeller og flæskesteg med rødkål og brun sovs. Mums! Som dansker er Solvang ikke et besøg værd, men som udenlandsdansker er det toppen at spise dansk mad på restauranter dekoreret med billeder fra Danmark. Vi trillede derfra stopmætte, og jeg tror ikke, at nogen af os kommer til at længes efter dansk julemad sådan lige foreløbigt. For puha julemad ligger tungt i maven, hvilket samtidig har formindsket mit savn efter Danmark i december. Eller også er det Syd Californiens charme? Uanset har jeg det meget bedre ved tanken om december og jul i San Francisco og Mexico.

About Handling Epidemics And Visiting Joshua Tree

Mens vejret i San Francisco har haft skiftet fra det skønneste sommervejr til dansk gråt efterårsvejr, har jeg været syg. Igen. Denne gang ramt af feber og hoste som mange andre i San Francisco. Sygdom — igen — får mig til at overveje, om jeg bør influenza vaccineres, hvilket er meget imod mine principper men i tråd med amerikanske forventninger. I San Francisco er det totalt ilde set, hvis man ikke bliver vaccineret. Influenza er en sygdom, som venner betror i yderst fortrolighed, fordi folk er flove og føler sig skyldige over ikke at være blevet vaccineret. På grund af de cirkulerende efterårssygdomme som lægger folk ned på stribe i øjeblikket, er folk ekstra påpasselige, og for eksempel til træning afspritter folk deres hænder før og efter, helt selvfølgeligt. Hyppig håndvask og afvaskning af håndtag i børneinstitutioner og skoler prioriteres højt. Når sygdomme som halsbetændelse eller lignende cirkulerer i børnehave eller skole, bliver man orienteret af ledelsen sammen med en vejledning om sygdommen. Folk tager sygdom meget seriøst og handler målrettet for at undgå at blive syg. Forestil jer lige, hvordan selvsamme mennesker reagerer i forhold til truslen om den langt alvorligere Ebola-epidemi!? Ebola-epidemien er et emne, som den sidste uges tid er begyndt at komme op under almindelig small talk. Skoler i Californien og Texas er blevet lukket pga. frygt for Ebola. Shit det er skræmmende. Er jeg ved at blive (for) amerikaniseret? I hvert fald sendte jeg en sms til manden, som denne uge er i Atlanta, om at huske at afspritte sine hænder, mens han flyver hjem. Hvilket vi ellers normalt er typerne, som aldrig husker at gøre.

Nå, men jeg er ved at komme på højkant igen og vil dele vores rejseoplevelse i Joshua Tree National Park.

DSC03353

Joshua Tree National Park ligger halvanden times kørsel fra Palm Desert, en time fra Palm Springs og halvanden time fra Los Angeles (forvent dog op til to timers længere transporttid pga. den sindssyge trafik omkring LA, alt efter hvor du befinder dig i LA og tidspunktet, du kører på). Joshua Tree National Park har tre indgange til parken (Joshua Village, Twentynine Palms og Cottonwood Spring). Vi er vant til at køre i timevis gennem smalle, bugtede veje i bjerge, når vi skal i en naturpark og bruge en halv time på at søge efter en parkeringsplads. Det var skønt, at turen dertil foregik på en utrafikeret motorvej, og at man kunne køre gennem parken og stoppe, når man havde lyst.

Planlæg dit besøg her, hvor du udover at kigge på forskellige vandreture også kan læse mere om klima og dyreliv. Sammen med parkens turistkontor ved parkens indgang fik vi lagt en familievenlig rute, som indebar halvanden times kørsel gennem parken (stop ikke inkluderet). Derudover valgte vi vandreturene Hidden Valley og Barker Dam, som hver var 1,6 kilometer lang. Vi tilbragte en hel dag i parken (vi plejer at holde maks en halv dag). I oktober måned var vi heldige med dejlig varme og en skøn brise. Perfekt vejr. Man skal huske vand og snacks, da parken er ren naturpark. Heldigvis ligger der en cafe lige ved siden af turistkontoret ved indgangen, hvor man kan købe sandwich.

Vi vandrede gennem smukke klippeformationer.

DSC03381

Her ses skull rock.

DSC03397

Vi fik set masser af joshua træer. DSC03361

DSC03376

DSC03370

… Fordi vi er så glade for strandbyer i Syd Californien, anbefaler jeg, at man besøger parken på en endagstur og dermed springer Palm Springs, Palm Desert mv. over.

Palm Springs And Palm Desert

Fordi Californien lider af alvorlig tørke, og vi i vores hverdag i San Francisco er meget opmærksomme på at spare på vandet, føltes det helt vulgært at besøge Palm Springs og Palm Desert, som ligger midt i den californiske Coachella ørken. Byerne har grønne plæner, blomstrende buske, kæmpe velplejede golfplæner og høje palmetræer, som vandes flere gange dagligt. WTF er de ikke ramt af de nye højere takster for vandforbrug inklusiv bøder for højt forbrug som os andre i Californien?!

Her ses Palm Desert oppefra, hvor vi poserer modigt for kameraet.

DSC03329

DSC03332

Bare rolig, der var helt fladt bag kanten. Modighed er ikke en karakteregenskab, som jeg besidder p.t. Efter vores biluheld er jeg rystende nervøs, når vi kører på motorveje. Selv om det ikke engang er mig, som kører. Jeg bremser med fra passagersædet og tror hele tiden, at andre bilister har tænkt sig at skifte ind i vores bane. Pisse fedt for min mand, som jo også er traumatiseret efter vores uheld. Pisse fed road trip, not! Jeg prøver at slappe af og tænke på, at også de andre bilister har familier, de skal passe på eller skal hjem til. Men det ses fandeme ikke på den måde, de kører på!

Palm Springs og Palm Deserts groteske vandforbrug afholdt os i øvrigt ikke fra at nyde de eksotiske omgivelser. Tværtimod! Den kølige brise om aftenen, den trykkende varme, de sydlandske omgivelser og den laid back stemning fik os til at føle, at vi var ved havet. I stedet var vi omringet af smukke røde bjerge og en skyfri himmel.

DSC03338

DSC03340

DSC03349

Også Las Vegas ligger smukt i ørkenen, og vores køretur til Joshua Tree National Park mindede os om vores køretur til Grand Canyon fra Las Vegas. Men så var der heller ikke flere lighedspunkter. Las Vegas er sjov men føles samtidig mega tacky: Byen er bygget op omkring at bruge penge på de mange kasinoer og drikke sig stiv. Las Vegas har genskabt for eksempel Eiffel tårnet og Venedig. Really! Palm Springs og Palm Desert var derimod hyggelige! Vi mødte i øvrigt masser af pensionister samlet i grupper på gader og restauranter, som bor på byernes mange golf resorts. Det må være en hyggelig alderdom at hænge ud med vennerne på den måde. Dog er manden og jeg enige om, at vi ville få ø-kuller af at skulle bo så afsondret omringet af bjerge og ørken — derfor planlægger vi heller ikke at komme tilbage på et andet visit.

Flere amerikanske bekendte har haft insisteret på, at det er hip som hap, hvilken by man vælger at bo i. Not true. Vi boede i Palm Desert, men vi ville hellere have haft boet i Palm Springs, som har en hyggeligere, mere samlet bykerne. Hver torsdag aften holder Palm Springs VillageFest, hvor byens gader lukkes, og lokale fylder gaden op med kunst, mad og musik.

DSC03343

Dog vandt Palm Desert på, at vi spiste på den skønne og billige italienske restaurant Pierro PizzaVino. Deres tomatsauce var to die for, og vi følte os helt høje af mad. Bedre mad tror jeg ikke, jeg nogensinde har smagt. Eller jeg kommer for lidt ud, det er også en mulighed.

… Vi brugte en hel dag på at udforske Joshua Tree National Park, som ligger halvanden times kørsel fra Palm Desert. Joshua Tree udgør uden tvivl en af vores bedste og nemmest tilgængelige naturoplevelser i USA, fordi parken var nem at udforske og havde mange forskellige familievenlige vandreture. Det vil jeg fortælle mere om i næste indlæg.