About not feeling Like An Adult. Yet.

Når jeg har mekaniske problemer med min bil, eller jeg igen opdager møl i vores hus, eller når vores el bliver afbrudt, fordi vi har glemt at betale en elregning, eller vi bliver spammet med rykkere for lægeregninger, som vores forsikringsselskab burde håndtere, føler jeg mig som en teenager, som håber, at en “rigtig” voksen tager over eller i det mindste fortæller mig, hvad jeg skal gøre. Også i forhold til vores sommerhusprojekt i Danmark, er vi 100 pct. afhængige af, at “nogen voksne” styrer det. Vi kan på ingen måde overskue indretningsprojektet, og vi går i sort, når vi får besked om, at også gulvet i køkkenet er råddent og skal udskiftes. Så tak til min mor og far for at styre sommerhusprojektet: Det kunne vi ikke klare uden jer! I mit udlandsliv har jeg klaret mange kriser og dermed bevist, at jeg egentlig godt kan klare de fleste kriser selv. At jeg er ret sej. Men følelsen af ikke at være helt voksen (endnu) hænger ved. Er jeg mon den eneste?

Som jeg tidligere har underholdt om her, bliver jeg altid ramt af uheld og andre udfordringer, når min mand er bortrejst. Jeg er jinxet! De seneste tre dage har budt på:

  • Punktering, igen.

Denne gang skete det på vej til skole med børnene i bilen. Jeg kunne mærke, at bilen opførte sig lidt mærkeligt, så derfor svingede jeg heldigvis ikke ud på den større vej, hvor bilerne kører 75 km i timen på en ophængt snoet bro uden mulighed for at køre ud til siden, medmindre man har lyst til at pløje nogle stålpinde ned undervejs. Jeg parkerede i stedet et sikkert sted, og vi halsede afsted til skole for at undgå en tardy (som er en anmærkning for forsinkelse). På skolen fangede jeg en af vores venner i drop off bilkøen og fik ham til at køre mig tilbage til bilen, hvorfra jeg fik ringet til vores forsikringsselskab. Mens min mand fra Boston lufthavn fandt et autoværksted. Vi skulle nemlig på ingen måde bruge mit sædvanlige autoværksted, fordi værkstedet ved sidste punktering ikke boltrede mine to fordæk fast! Seriøst! Endnu et bil-traume. Udover værkstedsdelen synes jeg faktisk, at jeg havde rimelig styr på processen den her gang. For eksempel stressede jeg ikke over, hvorvidt jeg skulle tippe the tow-away guy. Det behøver man ikke. Så jeg higfivede mig selv mentalt efter at have overladt bilen til the tow-away guy — indtil jeg kom i tanke om, at jeg havde sendt min bil afsted med min hoveddørsnøgle! Jeg fandt heldigvis en ekstra i min taske. Phew.

Punkteringen gav mig anledning til at prøvekøre mandens nye dyt. Nej den er ikke særlig miljøvenlig, men efter vores påkørsel på motorvejen er sikkerhed i højsædet. Så derfor har vi nu to ældre volvoer.

IMG_2714

Hurra for at vi støtter miljøet på anden vis i San Francisco: San Francisco er den første by i verden, som vil forbyde salg af engangs plastik vandflasker under 0,6 liter, og San Francisco har længe haft et forbud mod plastikposer, hvilket betyder, at vi altid medbringer egne genanvendelige indkøbsposer, når vi handler. Det må opveje vores miljøsvinende biler en smule tænker jeg.

  • Vores komfur døde.

Pludselig var komfur og en enkel stikkontakt ved siden af komfuret døde. Efter at have genstartet el-panellet flere gange uden held, var jeg klar over, at vi enten havde et mindre problem, som kunne fikses, eller et større problem som ville give vores landlord en anledning til at sætte vores husleje i vejret. Lejepriser har tredoblet siden vi flyttede til SF, og vores budgetramme holder ikke til en stigning. En huslejestigning må ikke ske, fordi vi vil være tvunget til at flytte. Over to dage genstartede jeg el-panellet og ribbede alle skabe for indhold, mens jeg prøvede at finde en stikkontakt. Eller lignende. På tredjedagen opdagede jeg “this little guy” på den modsatte væg i et hjørne.

IMG_2713

Også i vores badeværelser har vi den slags mystiske el-kontakter, som uventet lukker alt ned, når systemet bliver/føler sig overbelastet, og som derefter kræver genstartning. Hvorfor komfurets kontakt sad på en helt anden væg er en gåde for mig. Men jeg klarede det sgu’!

  • Min computer døde.

Pludselig kunne min Mac ikke gå på internettet, selvfølgelig på den eneste dag i to et halvt år hvor jeg havde en deadline (lektier undtaget). Jeg skulle sende et dokument fra min computer. Jeg prøvede i fire timer (med genstart mv.) og var på vippen til at gendanne dokumentet ud fra gamle udprint på en anden computer. Patetisk, uprofessionelt og op af bakke. Men i et enkelt minut kom jeg på internettet og fik med bankende hjertet sendt dokumentet afsted. Mit midlertidige fravær fra real work life har åbenbart fået mig til at glemme, at man op til deadlines altid skal copy-paste indholdet af vigtige dokumenter ind i en email, som man sender til sig selv. Nå, det ender med en regning på $200 for en ny hard drive. Suk.

Sådan ser i øvrigt de nye iPhones ud ved siden af en gammel iPhone 5s (den lille sorte af dem). Som I nok er bekendt med, rummer de sociale medier historier om, at de nye større og tyndere telefoner bøjer af ingenting, hvilket Apple dog benægter. Men lette som en fjer føles de i hvert fald i forhold til de ældre udgaver.

IMG_2730

På billedet flasher jeg også min første professionelle manicure i seks måneder. Størstedelen af amerikansk kvinde går på neglesalon en gang om ugen, men jeg har simpelthen ikke tålmodigheden til at sidde stille i dårligt ventilerede omgivelser i en hel time! Men resultatet og en pris på $11 plus drikkepenge er jeg nu altid glad for.

  • Jeg har haft mareridt om jordskælv. Og tippende biler.

Jeg har ellers ikke skænket jordskælv mange tanker den seneste tid. Men min underbevidsthed er åbenbart stadig i kampberedskab. Jeg drømte, at jordskælv rystede min seng, vågnede op kl. et om natten overbevist om, at det virkelig var sket (don’t judge jeg har nok mærket små jordskælv i hvert fald ti gange), hvorefter jeg lå halvvågen indtil næste morgen. Suk. Dagen efter — hvor min mand var kommet hjem — drømte jeg, at jeg kørte op af en stejl bakke og så bilen foran mig tippe baglæns på grund af den skarpe vinkel. Jeg drømte, at jeg prøvede at vende bilen på den stejle bakke, og at min bil derefter begyndte at tippe sidelæns. Følelsen af at min bil er ved at tippe på San Franciscos psyko-stejle bakker har jeg prøvet flere gange. Det skræmmer mig, selvom min mand sværger, at biler ikke kan tippe på en bakke. Så mange mareridt kunne en drømmetyder sikkert få en masse ud af.

Whale Watching And Birthday Celebrations

Tillykke til vores lille hval-entusiast! Over weekenden indfriede vi — med tre ugers forsinkelse — sønnens tiårsfødselsdagsgave, som var en hvaltur i Monterey Bay fra Santa Cruz. Det blev til få billeder af tvivlsom kvalitet, som I får alligevel. Hvis vi skal på hvaltur en fjerde gang, lægger jeg kameraet væk. Båden gynger, og jeg forvandler mig til en hujende cheerleader, når vi ser en hval. Derfor udgør 90 pct. af billederne himmel i stedet for hav.

DSC03244

DSC03257

DSC03258

Sønnen strålede. Hvalturen var fænomenal, fordi vi fik set pukkelhvalerne vise hale, hoppe på maven og vinke med finnen. Men man ved aldrig, hvad man går ind til. For eksempel så vi ikke en eneste hval på vores sidste hvaltur i Dana’s Point (beskrevet her), men så tre gange så mange hvaler i Monterey, men hvor hvalerne ikke viste så mange forskellige opførsler. En hvaltur er et must, hvis man besøger Californien! Tjek altid den seneste tids sightings, læs anmeldelser om selskabet på yelp, og sørg for at skibet også har en hvalekspert ombord. Og husk søsyge medicin!

Jeg har før delt mit stress over afholdelse af en typisk San Francisco børnefødselsdag her. I år sprang vi let og elegant over ved at fejre sønnen i sommerferien, invitere hans fem bedste venner til overnatning, lige efter fodboldlejr. Det var skide hyggeligt.

DSC03153

DSC03158

DSC03157

I skolen blev han fejret på rigtig fin vis før sommerferien. Fødselsdagsbarnet sidder i en såkaldt birthday circle, hvor klassekammeraterne stiller spørgsmål til fødselsdagsbarnet om hobbyer og interesser. Dagen afsluttes med, at fødselsdagsbarnet uddeler kage.DSC02685

DSC02687

Vores søn er en blid sjæl, som aldrig kunne finde på at gøre andre mennesker ondt. Han forsvarer sine venner, hvis de kommer i vanskeligheder. Hans indre kompas for hvad der er rigtig, forkert, fair og unfair opførsel i menneskelige relationer slår sjældent fejl. At være udrustet med sådan en urokkelig retfærdighedssans har hidtil været ret hårdt for ham i den sædvanlige kompetitive, flabede drengeverden. Det fylder derfor mit hjerte med glæde, at i en alder af ti år bliver de karaktertræk nu endelig værdsat af hans kammerater. Jeg er dybt imponeret over hans tætte, loyale venskaber. De har each other’s backs de drenge!

Vores weekend i Santa Cruz var i øvrigt lige, hvad vi havde brug for. Byens laid-back surfervibe smitter. Altid.

DSC03204

Denne gang fik vi prøvet Harbor Beach, hvor folk endda badede, fordi temperaturen på vandet helt ekstraordinært har sneget sig op på 18 grader.

DSC03209

… Den berømte sommertåge er endelig lettet fra San Francisco og omegn, og nu begynder den varmeste sæson, som holder i hvert fald de næste to måneder. Så nu gælder det bare om at få styr på den skide hverdag, så vi kan få nydt vores yndlingssæson i Californien.

So How Is Daily Life In San Francisco?

‘Happy fourth of July!’ Mens jeg er i fuld sving med at ‘rough it’ i Yosemite uden adgang til hverken telefon eller internet, får I hermed mit første forprogrammerede indlæg nogensinde. Ohh favre nye verden :-)

Nå, men til svar på spørgsmålet om hvordan det egentlig er at bo i San Francisco:

Et eksempel: ‘Parking sucks.’ Derfor har en tech nørd opfundet en parkerings app ved navn MonkeyParking, hvor bilister kan auktionere de parkeringspladser, som de forlader, til højestbydende. Eneste problem er, at disse parkeringspladser er offentlig ejendom! Jeg kan 100 pct. sætte mig ind i glæden over at få fat på netop den type parkeringsplads, hvor man kan parkere gratis i to timer (benævnt street parking), det er et scoop i San Francisco! På dage hvor jeg scorer sådan en parkeringsplads, er jeg ikke til at skyde igennem resten af dagen. Ser I, de fleste parkeringspladser med ‘meter’ har en tidsbegrænsning på en time og nogen gange en halv time. San Franciscos bystyre vil selvfølgelig ikke finde sig i, at folk tjener penge på offentlig ejendom — udover uforsvarligheden i at byens bilister skal sidde i deres bil med opmærksomheden rettet mod deres mobil, endnu mere end de plejer, mens de byder på diverse parkeringspladser. Så derfor har SF’s bystyre bedt Apple fjerne app’en og varslet med en $300 bøde til evt. brugere.

Såvel app’ens opfindelse (San Francisco er hjem for verdens tech nørder) som værdien af en parkeringsplads illustrerer typiske aspekter af dagligdagen i San Francisco. Artiklen “Things You’ll Never Hear San Franciscans Say” rammer plet og er så kendt, at jeg har hørt bekendte som venner referere til den. Læs artiklen her. Læs også “26 Things You Need To Know Before You Move to San Francisco” her.

… Hmm, tænker at artiklerne måske er for indforståede, men jeg synes, de er spot on og sjove :-)

My Favorite San Francisco Neighborhoods

Efter mere end to år kender jeg San Francisco som min egen bukselomme. Næsten. Rigtig mange efterspørger tips til San Francisco, og derfor vil jeg i det her indlæg dele de gader og områder, som jeg vedbliver at vende tilbage til, fordi de er hyggelige, sjove og altid gør mig glad. Jeg har tidligere skrevet om The Mission her, hvor jeg færdes dagligt. Andre yndlings ‘hoods’ og gader inkluderer:

Haight Street er San Franciscos hippie og mest turistede gade, og kvarteret byder på smukke, ældre viktorianske huse.

IMG_2969

På fortovene bliver der røget fed, skiltet med free hugs og spillet musik (ikke af den gode slags). Området huser mange “frivilligt hjemløse” med kæmpe backpacks og dreadlocks, som valfarter til Haight Street pga. gadens 70’er flower power image. Men der findes også hardcore hjemløse, som bor i Golden Gate Park lige rundt om hjørnet, året rundt. Jeg kommer der, fordi gaden har San Franciscos sejeste genbrugsbutikker og byens bedste hobby butik til min kreative datter (Mendel’s Far Out Fabrics & Art Supplies).

På Haight Street kan man finde vintage tøj fra alle tidsaldre — f.eks. 30’er kjoler med matchende perlebesat pandebånd, kjoler med sving i skørtet ligesom i TV-serien Mad Men eller hippie kjoler og buksedragter fra 70’erne. Alt sammen til fornuftige priser.

IMG_1014

IMG_1015

IMG_1016

Af de mange genbrugsbutik med nutidigt tøj kan jeg særligt anbefale Wasteland og Buffalo Exchange, hvor man i øvrigt kan sælge eget tøj.

IMG_2962

Jeg er vild med Haight Street Market, som har et fantastisk udvalg af takeaway, frugt- og grøntsager og spændende anderledes madvarer (vi fandt marineret sild!!). Meget lækrere end Whole Foods.

IMG_2964

Hvert år den 4. maj fejrer butikken Super7 Starwars Day, hvor man kan mingle med udklædte Star Wars figurer og købe Starwars legetøj.

IMG_1563

Om sommeren er området invaderet af tåge — og frysende turister — og genbrugsbutikkerne er rippede, men Haight Street er altid et besøg værd pga. stemningen!

North Beach er San Franciscos Little Italy, men i modsætning til hvad navnet antyder, har området ingen strand, men byder på hyggelig stemning, tonsvis af italienske restauranter, cafeer og delikatessebutikker. Selv om området er meget turistet, føles stemningen ekstrem lokal. Vi elsker at slentre ned af Columbus Avenue til Washington Square forbi hyggelige restauranter, hvor folk sidder udenfor og slikker sol med et glas vin.

IMG_2186

IMG_2185

Telegraph Hill siges at have vilde papegøjer, som jeg hver gang glemmer at kigge efter, fordi jeg bliver betaget af Saints Peter & Paul Church (på billedet) og områdets hyggelige lokale stemning.

IMG_2174

Cafe Trieste er kendt for i 50’erne og 60’erne at have været stamsted for nogle af tidens fineste forfattere, bl.a. Francis Ford Coppola som på cafeen skrev på screenplayet til filmen Godfather, uden tvivl inspireret af områdets italienske stemning!

IMG_2183

Turen op til Coit Tower fra Washington Square er hyggelig og stejl, og Coit Tower (det hvide tårn på billedet) har en fin udsigt over byen (hvis man gider stå i kø i tyve minutter og betale for det). De mest stemningsfyldte (og turistede!) måder at komme til North Beach er med the Powell-Mason cable car eller i egen bil via den smukke, snoede Lombard Street, hvorfra der også er god udsigt over San Francisco, hav og bakker.

IMG_2179

… Ellers inkluderer andre yndlingsområder i San Francisco meget, meget kort opridset:

  • Ocean Beach hvor byens surfere holder til.
  • Crissy Field som er strand med udsigt over Golden Gate Bridge.
  • Golden Gate Park på en søndag hvor parkens veje lukkes for biltrafik.
  • Embarcadero krydret med en sejltur over til hyggelige Sausalito.
  • En cykeltur over Golden Gate Bridge til Sausalito med færgen tilbage fra Sausalito til Embarcadero, beskrevet her.
  • The Duboce Triangle med hyggelige cafeer, restauranter og bagerier inklusiv min yndlingscafe(kæde) Duboce Park Cafe og favorit vietnamesiske restaurant den lille bitte Jasmine Garden og byens bedste genbrugsbutik Crossroads Trading (shhh). Ikke langt fra The Duboce Triangle ligger i øvrigt Alamo Square i Lower Haight med de ikoniske Painted Ladies.
  • 24th Street i Noe Valley (San Franciscos Østerbro) inklusiv restauranterne Savor (også god for børn) og Fresca (fantastisk peruviansk mad inklusiv Ceviche og gode cocktails).

A Beautiful Day

DSC02544

Jeg fabler tit om vores weekender, men glemmer at fortælle om naturoplevelserne i det daglige. Hverdagen har I vist mest hørt mig klynke over, fordi vi bruger så meget tid på transport. Til alting. Men i dag var igen én af de dage, hvor oplevelsen opvejede transporttiden. Sønnens fodboldtræning blev flyttet fra Fort Scott i Presidio — som har den vildeste udsigt over Golden Gate Bridge — til Ocean Beach, hvor han trænede i høj sol fra 17-18.30 på stranden mellem surfere, livredderbiler og mennesker på gåtur (nej, ingen bader i San Francisco).

DSC02566

DSC02564

Mens lillesøster jagtede muslingeskaller og hunde.

DSC02565

DSC02559

Hold kæft det er fedt!

… At vi så bruger mellem halvanden og to timers transporttid frem og tilbage på sønnens fodboldtræning på hverdage ved siden af lektier vender jeg mig dog aldrig til! Godt at vi har carpool aftaler med fodboldkammerater! Men sådan en transporttid til børns fritidsaktiviteter gennem byen i myldretid er helt normalt, selv efter en skoledag til kl.15.30 og lektier. De fleste børn dyrker endda to til tre sportsgrene, som udover fodbold primært er baseball, basketball, svømning og tennis. Med kampe i weekenden! Det er vores weekender sgu’ for dyrebare til! 

Alcatraz

20140309-194330.jpg

IMG_2347

IMG_2358

Ingen af vores San Francisco venner har besøgt Alcatraz, det er sådan noget, turister gør. Og så siger rygtet, at besøget ikke er børnevenligt. Godt vi havde spist en stor morgenmad, man kan ikke købe mad på øen, og et besøg varer – inklusiv sejlturen – i hvert fald fire timer. Fordi sønnen skal skrive et projekt om Alcatraz, som han skal fremlægge for klassekammerater og forældre, fik vi endelig taget os sammen. Spændende oplevelse!

Sønnen havde set allermest frem til at høre om spøgelseshistorierne fra fængslet, dem fik vi desværre ingen af, fordi de åbenbart er forbeholdt aftenrundvisningen. Typisk. Selve rundvisningen i fængslet via høretelefoner var højdepunktet under besøget for os alle fire, hvor vi hørte historier om fængselsliv og fangeflugter fra tidligere indsattes egen mund.

IMG_2370

IMG_2365

Vi voksne var også vilde med den guidede rundvisning på øen, som fortalte om tiden helt tilbage fra den amerikanske borgerkrig, hvor Alcatraz var et fort, som udover at beskytte mod angreb også inspicerede alle skibe, som sejlede ind i Golden Gate bugten. Men vores yngste var ikke særlig tilfreds med den rundvisning, som ikke var super børnevenlig, fordi man skulle stå op, helt stille i lang tid og høre på guiden. Heldigvis var der adgang til film om øens historie – som vi alle fire syntes var spændende – som stort set fortalte samme historier fra den guidede gåtur, bare mere overordnet.

Jeg havde set mest frem til at høre om indianernes tilknytning til Alcatraz. The Ohlone boede i San Francisco 10.000-20.000 år, før de europæiske opdagere kom til, og der foretages stadig udgravninger i Presidio (området omkring Golden Gate Bridge), hvor man kan se rester fra pile og keramik. Tilknytningen mellem Ohlone og Alcatraz er uklar, men teorier går på, at øen blev brugt som jagtssted og som isolation for stammemedlemmer, som havde overtrådt love. I flere omgange – efter fængslet blev lukket – har indianere besat øen, som de argumenterede burde falde tilbage til dem ifølge en traktat fra 1868 (The Treaty of Fort Laramie), som allokerer overskydende land tilbage til indianerne.

IMG_2371

Indianerne fik ikke held med at få Alcatraz tilbage, men de fik held til at sætte fokus på indianernes historie og ændre USA’s politik og få allokeret andet land tilbage. Øen er stadig hjemsted for indianerne hver Thanksgiving, hvor øen lukkes for turister, og indianere fra alle stammer fejrer The Indigenous People’s Sunrise Gathering med trommeceremonier. Rundt omkring på øens findes stadig rester fra indianernes besættelse af øen.

IMG_2352

IMG_2356

Indianernes historie i USA er så trist!

IMG_2372

Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg kan vise sønnen den episke film Little Big Man (en god dag at dø) med Dustin Hoffman. Men der går nok mange år, fordi den er så barsk. Min frisør er af indiansk afstamning, oprindelig fra New Mexico hvor han stadig har sin familie. Han fortæller, at de i New Mexico holder de indianske traditioner i hævd via håndværk og ceremonier. Under ceremonier får indianerne kontakt til deres forfædres ånder. Det sjove er, at min frisør er vild med TV shows om ånder og spøgelser, og han havde håbet – ligesom sønnen – at se nogen af de spøgelser fra de kendte Alcatraz spøgelseshistorier. Men i stedet følte han sine forfædres meget kraftige tilstedeværelse på øen. Solgt! På vores USA bucket list har vi nu inkluderet en tur til Santa Fe i New Mexico for at opleve mere af den indianske kultur og historie.

Jeg er glad for, at vi ventede med vores Alcatraz besøg, indtil børnene kunne forstå engelsk, så de fik alle historierne med fra rundvisningerne. Man kan dog for en dollar købe en brochure (på tolv andre sprog, men ikke dansk) og gå på en selv-guidet tur, og udsigten fra øen og gåturen i fængslet var i sig selv en kæmpe oplevelse.

IMG_2367

IMG_2364

Best View Of San Francisco And Treasure Island Flea Market

Efter en afslappet, solrig weekend: Hej mandag. Da jeg åbnede min bildør i morges med ungerne ved siden af mig, var handskerummet åben, og papirer og cd’er var spredt ud over det hele. Over natten har der været indbrud i bilen. Men børnene skulle jo i skole, så afsted kørte vi. Her oppe af formiddagen, efter chokket har lagt sig, begynder jeg langsomt at få overblik over, hvad der er stjålet. Indtil videre er jeg kun kommet i tanke om vores gps, mobiloplader og en kop mønter, som jeg bruger til parkering. Andre ting mangler helt sikkert. Jeg ved godt, at København langt fra et idylisk, men hyppigheden af ubehagelige oplevelser i mit daglige San Francisco liv i forhold til København er tydelig. Jeg er træt af det!

Efterskrift: En uge senere opdagede jeg, at vores garagedør åbner også manglede. Gys!

Min (distræte) mand havde glemt at låse bilen. Så beder man jo selv om det. Suk. Jeg har af samme årsag hverken meldt indbruddet til politiet eller til forsikringsselskabet.

Nå, men weekenden har været god og budt på San Francisco oplevelser, som jeg ikke ville være foruden.

photo 3

Vi var på Treasure Island og nød udsigten, kendt for at være den smukkeste udsigt over San Francisco – nat som dag – over San Franciscos skyline, Bay Bridge, Golden Gate Bridge og Alcatraz. Øen har masser af gratis parkering (en sjældenhed!) og hyggelige vinsmagningshaller. Man kører til øen via en afkørsel midt på Bay Bridge.

IMG_2289

Sidste weekend i hver måned afholder Treasure Island loppemarked med musik, food trucks, antikviteter, møbler, smykker, tøj, olivenolier, sæber. Alt. Total fed, hyggelig lokal oplevelse!

IMG_2296

IMG_2297

Min yngste mente, at vi måtte være på Hawaii på grund af vandet og de mange palmetræer. Vi var alle fire meget fascineret af statuen Bliss Dance.

IMG_2300

Den 1,6 km2 ø blev bygget i 1936 og fungerede som militærbase fra 1941, men blev solgt tilbage til San Francisco, som åbnede op for beboelse i 1999. Men meget af øen oser stadig af forladte militærbygninger. Pressen skriver i øjeblikket, at øen skulle være giftig på grund af radioaktive efterladenskaber fra militærbasen. Say it ain’t so, der bor børnefamilier på øen! Men det vil jeg ikke bekymre mig om som besøgende: Vi kigger helt sikkert forbi det cool loppemarked igen og måske også forbi øens årlige musikfestival til oktober.