About Thanksgiving And An Elf Called Lekim

DSC03567

Dette år var vores tredje Thanksgiving i USA, som jeg slet ikke kan forestille mig ikke at fejre. Thanksgiving handler om at sætte fokus på, hvad man er taknemlig for kombineret med en middag med kalkun og sideretter. Hver enkel familie har stærke følelser for, hvilke sideretter der skal laves. Vores første år blev vi inviteret hjem hos sønnens kammerat, og det var en rørende oplevelse at opleve den families traditioner og smage på deres favorit sideretter. Sidste år fejrede vi Thanksgiving hjemme sammen med to familier, hvor vi lettede presset over maden ved at bede vores gæster tage en sideret med. Hvad jeg ikke fik opdateret om på bloggen var, at vi endte med at stå med en halv rå kalkun, da det var tid til at spise. Krise. Vi sultede heldigvis ikke på grund af de mange sideretter, og fordi den ene side af kalkunen var perfekt stegt. Oh, well. 

Fordi vi var bortrejst i år, var jeg lidt i krise over, hvordan vi skulle holde Thanksgiving. Det føltes bare ikke rigtig at gå på restaurant, så vi holdt Thanksgiving middag i vores lille ferielejlighed i Carpinteria med kalkun, sovs og rodfrugter bare os fire. Det var så fint og hyggeligt, og hvis vi skal sige det selv, var maden vores mest vellykkede måltid ‘ever’! Find opskriften på den perfekte kalkun her. I tråd med amerikansk tradition talte vi om, hvad vi hver især er taknemlige for og sendte familie og venner en kærlig tanke.

DSC03570

Hjemme igen i San Francisco har vi nisser på hjernen. Første søndag i advent pyntede børnene juletræ, spiste æbleskiver, skrev rørende brev til nissen og talte om, hvordan de håbede, at vi ville få tildelt en nisse, igen. Nissen kom! I år hedder vores nisse Lekim. Lekim har i et brev fortalt, at han er flere hundrede år gammel, og han har givet os en cd, som vi hver morgen i bilen på vej til skolen skal høre. Historien handler om Lekim og er perfekt i forhold til vores forestillinger om nisser.

Den første december hørte vi  for eksempel om nisser, som laver legetøj på julemandens værksted. Vi hørte også om, hvordan nisser mødes dagen før 1. december og får tildelt et hjem. Vi er så glade for, at Lekim fik tildelt vores familie! Efter skole var storebror og hans kammerat et smut forbi før fodbold, hvor de fik serveret æbleskiver. Lillesøster fortalte om nissen, og kammeraten var (heldigvis) fuldstændig på det rene med, at der bor en nisse hos os. I hans familie tror man både på påskeharen og julemanden, så nisser passer jo fint i tråd med det. Lillesøster lagde igen hjemmelavede gaver til nissen i en æske, og vi gav nissen risengrød, som han havde bedt os om i sit brev.

photo-13

For første år i USA lykkedes det os at streame DR’s julekalender. Uden afbrydelser! Hvert år har vi måtte opgive, fordi DR’s hjemmeside fryser i op til flere minutter ad gangen. Hvor er Danmark bare meget bedre til at lave børnefjernsyn end USA. Jeg vil tusind gange hellere have, at børnene DR’s Tidsrejsen fremfor Disney kanalen med Hanna Montana, Lab Rats osv. Intet slår dansk børnefjernsyn og julehygge!

Xmas Hygge

Juletid er ensbetydende med hjemve, fordi amerikanere i San Francisco ikke dyrker julehygge. Snøft. Jeg glæder mig som et lille barn til at julehygge med børnene, fordi december måned er deres yndlingstid. Julemagi- og hygge er en vigtig del af deres barndom, og jeg føler et stort ansvar for, at de ikke skal gå glip af den del af at være dansk. Så mens deres venner overhovedet ikke er “into Christmas” udover gaver den 25. december, så bor der en nisse hjemme hos os, vi hører julemusik, spiser æbleskiver og taler hele tiden om jul og nisser.

Her er den foreløbige plan for at dyrke julehygge:

Letters to Santa

Hvert år har United States Postal Service (USPS) en stand på Pier 39 samme weekend, som juletræet tændes i San Francisco. Sidste år sendte begge børn et brev til julemanden, og sønnens ønsker blev opfyldt! Ordningen fungerer på den måde, at de mest trængende børn forfordeles og får opfyldt deres ønsker om mad og tøj af organisationer eller virksomheder. Derudover lægges andre børns breve til julemanden på posthuse rundt omkring i byen, og enhver kan deltage i ordningen ved at vælge et brev og anonymt opfylde et barns julegaveønsker. At få en pakke leveret med Santa’s workshop som afsender var absolut den mest rørende juleoplevelse, som vi har haft i San Francisco, fordi vi ikke kendte til ordningen, men bare symbolsk sendte brev til julemanden. Læs den historie her. Amerikanere er gode til at give, og i november og december (the season of giving) bidrager alle med enten madvarer eller donationer til trængende familier. På skolen har vi indsamlet madvarer til trængende familier op til Thanksgiving, og i datterens klasse adopterer vi nogle familier og opfylder deres julegaveønsker.

Også i år sparkede vi gang i julehyggen ved at sende brev til julemanden hos USPS på Pier 39. Her ses børnenes breve.

photo 1

photo 2

DSC03499

En nisse flytter ind — hvis vi er heldige!

Fordi vi rejser væk på Thanksgiving ferie, julepyntede børnene huset i weekenden ved at fylde vores stue og køkken med nisser. Det ligger børnene meget på sinde, at huset står klart, så en nisse forhåbentlig har lyst til at flytte ind hos os den 1. december. Men man ved jo aldrig, vel? Ingen af børnenes amerikanske venner har haft nisser boende. Faktisk ved de ikke engang, hvad nisser er, men nikker forstående, når vi forklarer, at elfs er Santa’s helpers. Børnene har hele deres liv haft en nisse boende hver december. Sidste år havde vi Nisse Puk boende, året før Nisse George. Nissen driller, men forkæler også børnene med grødris, æbleskiver, julepynt og klippe klistre ting. Børnene laver gaver retur til nissen, og vi sørger selvfølgelig for at fodre nissen med risengrød og æbleskiver.

DSC03507

Nissen efterlader ting samme sted hver år, nemlig foran den her nissepige og nissemand.  DSC03509

Børnene placerede nisserne præcist samme sted som de sidste to år, da de pyntede op. Hold kæft det er hyggeligt!

Vi holder juleaften

For første gang nogensinde skal vi være bortrejst den 24. december. Gisp. Det er jo ikke smart i forhold til, hvor meget børnene går op i julen. Flybilletter til Mexico er 50 pct. dyrere, hvis man flyver efter den 24. december, så det gav ligesom sig selv, da vi bookede billetter i maj, at hvis vi skulle afsted, så blev det med juleaften i Mexico. Men jeg har fået kolde fødder, for selvfølgelig skal børnene opleve juleaften! Nu er planen, at vi i stedet fejrer juleaften weekenden før, vi rejser, hvor børnene samtidig får enkelte gaver fra os. Så håber vi, at julemanden kigger forbi Mexico den 24. december med en gave. Julemad er ikke nemt at få fat på i USA, men manden har slæbt marcipan og grødris med hjem fra Danmark, flæskesteg køber vi hos en mexikansk slagter, og rødkål og kirsebærsovs har vi købt hos den skandinaviske butik Nordic House, som ligger i Berkeley.

Julearrangementer og andet tamtam

Det er umuligt at finde arrangementer med julehygge i dansk forstand i San Francisco. Næste weekend fejrer både Monterey og Santa Cruz juletræstænding med julemusik og julemand, så vi planlægger at kigge forbi en af byerne på vej hjem fra vores Thanksgiving ferie i Syd Californien. Men af erfaring ved vi, at vi ikke skal have for høje forventninger til den type arrangementer.

Igen i år planlægger vi at tage på Charles Dickens fair, som genskaber Charles Dickens’ London i 1840-1860′erne med karakterer fra hans bøger, butikker, pubber, ‘tea-rooms’ og forskellige shows inspireret af Charles Dickens’ bøger og liv. Det var en fed, julet, hyggelig oplevelse.

IMG_2125

I år skal børnene gå Lucia optog på deres skole til morgensamling, hvilket jeg glæder mig for vildt til. På deres skole er startet to børn, som har en svensk mor og et barn, som har en dansk far. Lucia sangen kommer til at blive sunget på svensk, og drengene skal udklædes som nisser (som åbenbart hedder tomte på svensk!?). Den svenske mor mener også, at mødrene skal gå Lucia. Hmm. Nå, men det gør jeg selvfølgelig, hvis det er det, der skal til.

Så julehyggen skal nok indfinde sig på matriklen. Men jeg må konstatere, at efter snart tre år som udenlandsdansker bliver savnet efter dansk julehygge ikke mindre, men tværtimod større.

… Hvorfor tager de ikke bare på ferie i Danmark i stedet for Mexico, tænker du måske? Udover at det er billigere med en ferie i Mexico, var vi på juleferie i Danmark for to år siden, og den tur var så hård, at det tog os en måned at komme ovenpå. Vores fly blev for det første aflyst, hvilket var traumatisk nok i sig selv. Da vi endelig ankom til Danmark, nåede vi aldrig at vende vores jetlag og måtte derfor underholde to børn om natten i en lille, kold lejlighed. Jeg tror, at manglen på sollys (som vi sov fra) har forværret vores jetlag, som i forvejen selv om sommeren er hard core på grund af de ni timers tidsforskel mellem Danmark og Californien. Summa summarum det tør vi ikke igen!

Bye Bye Elf, Bye Santa

IMG_2033

Juleaftens morgen kl. lidt i syv fandt børnene – udover et afskedskort fra nissen –  gaver og kort fra selveste julemanden!! I San Francisco giver det mening, at julemanden allerede kiggede forbi så tidligt, fordi DK jo er ni timer foran og dermed på samme tidspunkt, som vi stod op, var i gang med at fejre juleaften! 

IMG_2021

Sønnen syntes, at det var sejt, at hans gaver var blevet sendt fra Santa’s workshop, og han var rørt over, at han fik fire gaver i stedet for en enkel. Efter han havde pakket gaverne op, kom han selv i tanke om, at han jo netop havde ønsket sig lego i det brev, som han sendte til julemanden i november. Os: “nå jaaaa, det er da også rigtigt”! Perfekt at han selv lavede koblingen mellem gaverne og hans brev til julemanden. Den dag, han ikke længere tror på julemanden, får han den rørende historie om, hvordan hans brev til julemanden endte på et posthus i San Francisco, hvor en fremmed udvalgte hans brev blandt mange andre breve til julemanden og købte gaver til ham. Helt anonymt. Uden at få noget til gengæld (letters to Santa-ordningen, som jeg beskrev i sidste indlæg).

Hverken lillesøster eller storebror undrede sig i øvrigt over, hvorfor lillesøsters gave ikke var blevet sendt med posten. For den var jo kæmpe stor, og julemanden skulle alligevel give nissen et lift hjem til Grønland.

IMG_2015

Det bedste ved julen i vores hjem er julemagien omkring den nisse, som hvert år flytter ind fra den 1. til den 24. december. Året 2012 bliver nok sidste december, hvor sønnen tror på nisser og julemanden, og det gør mig så glad, at we pulled it off! Igen, på trods af at ingen af deres amerikanske venner tror på nisser. Til gengæld tror alle vennerne på julemanden og påskeharen. I vores hjem er det almen viden, at nisser hver december får fri fra julemandens værksted og kun flytter ind hos familier, som tror på nisser. Den 24. december rejser nisserne hjem til Grønland, hvor de bruger tiden op til næste december på at lave næste års julegaver på julemandens værksted.

Sidste år havde vi besøg af Nisse George, som var halv amerikaner, og dermed var vild med USA, hvilket gaverne bar præg af. I en periode hvor begge børn var kede af at bo i USA. I år har Nisse Puk derimod haft fokus på danske juletraditioner og har haft efterladt juleklip, nisser, julepynt og enkelte bøger. Datteren har haft vågnet kl. fem hver morgen af ren og skær spænding. Jeg har haft vågnet kl. tre om natten, fordi jeg – mens jeg sov? – kom i tanke om, at jeg havde glemt at lægge nissegaver frem eller lave nisse sjov. Sønnen har syntes, det var vildt hyggeligt at have en nisse boende. Igen. Begge børn råbte højt tak til nissen, når de fik gaver og kreerede gaver retur til nissen.

Dansk julehygge i San Francisco har været overraskende nemt at skabe. Og den amerikanske version af julen, hvor man pakker gaver op fra julemanden om morgenen, kombineret med en traditionel dansk juleaften med mormor og morfar på besøg, var skide hyggelig. Gaverne om morgenen gav en ro i forhold til resten af dagen, så det gør vi nok igen. Hjemme hos os er det alment kendt, at julemanden kun bringer gaver til børn, og at man i øvrigt juleaften, børn som voksne, udveksler gaver. Og måske holder vi endda jul i San Francisco igen? Julesaligheden fandt i hvert fald vej over Atlanten.

IMG_2045

IMG_2048

Searching For Xmas Hygge

Amerikanerne i San Francisco julehygger ikke. Enkelte (over)pynter deres huse med udendørs lys. That’s it. De dyrker ikke nisser (elfs), juleklip, julebagning, æbleskiver, risengrød, julekalender, indendørs julepynt, kalendergaver eller kalenderlys. De hører ikke julemusik. De er ikke engang hjemme juleaften, men tager på ferie. Og de kigger mistroisk på mig, når jeg prøver at beskrive dansk julehygge, og så forklarer de mig, at de faktisk ikke bryder sig om julen, fordi den er så materialistisk. At de meget bedre kan lide Halloween og Thanksgiving. That’s their loss. Mens San Francisco og resten af USA har brugt weekenden på at shoppe årets største udsalg Black Friday, har vi jagtet og skabt julede San Francisco oplevelser. Vi  prøver at kompensere for, at vi ikke skal hjem og holde jul i år.

Allerede sidste weekend mødte vi op hos United States Postal Service (USPS) for at sende børnenes breve til julemanden. I USA mener man, at julemanden bor på Nordpolen, så der adresserede børnene – noget skeptiske – brevet til efter en USPS ansats anvisninger. Men som dansker er det jo alment kendt, at julemanden bor på Grønland!?

DSC02073

IMG_0594

Gad vide om julemanden svarer? Man skulle i hvert fald give detaljerede oplysninger om afsender adresse.

Vi var i Castro Theater, som er en biograf og et landemærke i San Francisco, som daterer tilbage til 1922. Biografen har mezzaniner, balkoner og underholdning af en klaverspiller før forestillingerne.

IMG_1902

IMG_1914

Vi så min barndoms yndlingsfilm ‘Sound of Music’ (den om Kaptajn Von Trapp med de syv børn, som forelsker sig i guvernanten/aspirant nonnen Maria). Castro Theater viser den som sing along film, hvor publikum – ofte udklædte – udstyres med en pose med rekvisitter, som de instrueres i at bruge under forestillingen. Der var et stykke stof i posen, som vi alle viftede med, mens vi råbte: “The curtains Maria, the curtains”, i scenen, hvor Maria (spillet af Julie Andrews) sidder og overvejer, hvor hun skal finde stof til at lave tøj, som børnene kan lege i. Når Edelweiss blev sunget, viftede hele salen med en plastik blomst. Når baronessen var på skærmen, sagde vi: “ssss”. Når nazisterne var på skærmen råbte vi: “buhhh”; i scenen hvor nazisterne leder efter Von Trapp familien i nonneklosteret med lommelygter, lyste flere i publikum med medbragte lommelygter. Hele salen skrålede med på sangene, inklusiv undertegnede og mine egne børn. Børnene så filmen for første gang, men sønnen kunne læse underteksterne, og – nå ja – så har jeg nok haft sunget sangene for dem derhjemme nogen gange. Mange gange (oversharing?). Selv manden min, som var ret skeptisk over for ideen, råbte og sang. Sound of Music sing along er hermed adopteret som familiens juletradition fremover! Og høhø, på trods af det indførte strafbelagte nøgenforbud i San Francisco, har vi set – også den dag – veltrænede mænd spankulere nøgne rundt i Castro (kendt som San Franciscos homoseksuelle kvarter). Forhåbentligt skyldes det, at politiet har fundet noget bedre at lave end at arrestere og sende nøgne mænd i retten. Men manglen på politi i Castro skyldes nok snarere, at december ikke er turistsæson! So, enjoy the view while you can. “Mor, hvorfor har manden smykker på sin tissemand?” “Øhhhh”. 

Weekenden bød også på et Charles Dickens fair, nærmere betegnet genskabelsen af Charles Dickens’ London i 1840-1860’erne i Cow Palace med autentiske mennesker, butikker, pubber, tea-rooms og forskellige shows inspireret af Charles Dickens’ bøger og liv. Vi mødte Scrooge og Oliver Twist, dansede engelsk folkedans, så forestillingen Pinocchio og flere koncerter. Skide hyggeligt.

IMG_2125

Oliver Twist.

IMG_2158

Scrooge.

IMG_2165

Hov, der kom jeg lige med på et billed!? Jamen det syntes jeg, at jeg skyldte jer. Efterhånden. Og så er både mit Iphone kamera og elskede lækre Sony kamera gået i stykker over weekenden, så fremover bliver der – indtil økonomien tillader andet – kun taget billeder, når mandens (ringe) Iphone kamera er involveret. Snøft.

Også på hjemmefronten giver vi den ekstra gas. I weekenden har vi julepyntet, klippet og klistret, tændt kalenderlys og adventslys, åbnet julekalender, hørt julemusik, streamet Shanes jul og talt om nisser. I år har børnene besøg af en (selvfølgelig dansk) nisse ved navn Nisse Puk. At vi overhovedet fik en nisse er så heldigt! Man jo ikke kan være sikker på, at en nisse gider flytte ind, vel? Se bare børnenes amerikanske venner, som end ikke har hørt om muligheden! Næ, for at få en nisse til at flytte ind, skal man tro på nisser, julepynte hjemmet med en masse nisser og sørge for, at nissen får mad. Mon Nisse Puk er en drillenisse, en gavenisse eller begge dele? Det kommer nok an på, hvor mæt hun er. Julemagi når det er bedst. Ja, selv vores skeptiske niårige søn tror på nissen og julemanden, og det skal nydes! Fra Danmark har jeg slæbt risengrød, juleklip, julepynt og julede perleplader, som nissen kommer til at sætte storebror og lillesøster i gang med.

Og vi har fundet æbleskiver (som herovre åbenbart hedder Danish pancakes) hos Trader Joe’s.

IMG_0602

… Kom bare an december!