Sea Ranch In NorCal And Lifelong Friendships

Det allerbedste ved Californien er adgangen til fænomenale, meget forskellige naturoplevelser. Langs kysten i Syd Californien nyder vi varme, surfer stemning, kridhvide strande, delfiner og golde bjerge. Langs kysten i Nord Californien nyder vi sælkolonier, klipper, vind, skove, redwood træer, vinmarker og grøn natur. I Nordcalifornien kan man være (u)heldig at møde både bjørne og pumaer, og man skal sørge for at holde sin dør lukket, for ellers sniger vaskebjørne sig ind i huset på jagt efter mad. Den nordcaliforniske kyst huser også de dødelige “sneaker waves”, som uden varsel oversvømmer strand og tager strandgæster med ud i det voldsomme Stillehav.

Sea Ranch ligger godt tre timers kørsel fra San Francisco og er mest kendt for sine arkitektoniske huse og en sælkoloni. Vi var så heldige at være der i april, midt i de to uger hvor der fødes sælunger.

DSC03844

DSC03837 Ligesom vi i Danmark spiser røget fisk, rejer, stenbidder rogn og rødspætter, spiser vi i Californien dungeness crab og poke (hawainsk rå fisk i forskellige marinader). Som gravid må jeg undvære poke, men heldigvis har jeg fundet mig en ny lokal favorit delikatesse. Kombinationen af friskfanget dampet dungeness crab med vandmelon salat med gedeost og græskarkarner er “to die for”. DSC03824

Sidste weekend var vi så heldige at have selskab af min ældste bedste veninde og hendes familie I Sea Ranch. Det perfekte match.

DSC03861 Min smukke veninde (til højre på billedet) er nok min eneste veninde, som virkelig kan sætte sig ind i de bekymringer, jeg har omkring, at mine børn vokser op som expat børn og skal reintegreres i Danmark. Da jeg flyttede tilbage til Danmark som tolvårig efter fire år som expat barn i Frankrig, var hun nemlig den, som tog mig under sin vinge og hjalp mig med at tilpasse mig et dansk børneliv. Hold da op hvor var jeg bare fransk. Og anderledes. På alle måder stak jeg ud i en alder, hvor man helst skulle ligne alle andre. I væremåde og accent var jeg lige så fransk, som mine børn i dag er amerikanske. Men jeg voksede sammen med min nye bedste veninde, og uanset hvor meget jeg i lang tid stak ud, så følte jeg mig tryg. Gid mine børn bliver lige så heldige med sådan en støtte, når de skal reintegreres i et dansk børneliv. Og når de bliver voksne.

Efter hendes besøg har jeg verdens fedeste følelse, fordi hun nu forstår mit liv og de anderledes udfordringer, jeg står med i hverdagen. For eksempel hvordan skolen disciplinerer børnene; hvor led trafikken er; hvor fantastisk og forskellig Californien er bare en times kørsel fra San Francisco. At dele vores amerikanske hverdag og skabe nye minder er at stemple nye minder, som vi senere vil kunne genkalde os, sammen. Der findes ikke noget mere trygt og livsbekræftende end at dele sine tanker, oplevelser, glæder og bekymringer med venner, “who gets it”.

Efter tre år er San Francisco vores hjem. Uden tvivl. Vi nyder vores liv. Sammen med børnene taler jeg meget om, at vi er danskere, og at vi skal flytte “hjem”. Overfor vores amerikanske omgangskreds lægger jeg stor identitet i at være dansk. Men sandheden er, at vi langsomt men sikkert er ved at blive fuldt integreret i USA. Hvis det ikke var for vores danske venskaber, ville vi føle os meget mere splittet. DSC03801 DSC03817 DSC03807

Family Life In Silicon Valley Versus San Francisco

Så lakker lidt over to ugers prøvetid i Silicon Valley snart mod enden. Såkaldt prøvetid fordi jeg af og til overvejer, om vi burde have bosat os uden for San Francisco.

Silicon Valleys sommer og natur minder mig om barndommens somre i Frankrig med tør varme, pool vejr, golde landskaber og eksotiske frugttræer med appelsiner, citroner og klementiner. På samme tidspunkt hvor San Franciscos sommer domineres af tåge. Bare 45 minutters kørsel fra hinanden!

20130719-104826.jpg

20130719-104847.jpg

Jeg og manden elsker byliv, så vi overvejede ikke at bosætte os andre steder end San Francisco. Vi fik så heller ikke mulighed for en besigtigelsesrejse før flytningen, og jeg overvejer derfor nogen gange, om det ville have fået os til at ændre mening.

Rystet i min grundvold var jeg nemlig i starten over antallet af (psykisk syge) hjemløse i San Francisco og san franciscanernes forhold til de hjemløse. De hjemløse ignoreres (andet er uudholdeligt), men mange san franciscanere mener ligefrem, at hjemløshed er selvvalgt (seriously?). Jeg var også rystet over, hvor svært det var at finde omsorgsfulde institutioner til mine børn, og hvor meget tid jeg skulle bruge på transport mellem institutioner og indkøb, som blev nødt til at ske i bil, fordi vores hverdag ellers ikke kunne hænge sammen. Sidst men ikke mindst var jeg skuffet over vejret, som jeg havde forestillet mig varmere. Efter to ugers udforskning af Palo Alto, Los Altos og Mountain View kan jeg se, at omvæltningerne ville havde været mindre i Silicon Valley, fordi området er mere familievenligt, mindre befærdet og overskueligt:

  • I stedet for høj puls, forskellige mennesker og kvarterer samt alt for mange hjemløse dominerer pænhed, ensartethed og et afslappet tempo. Det skal lige nævnes, at der bestemt også er utrygge kvarterer, endda farlige bander i East Palo Alto.
  • Smil og øjenkontakt på gaden, naboer taler sammen på villavejene.
  • Pool vejr, grill og kølig hvidvin om aftenen på terrassen omringet af eksotiske frugttræer.
  • Udendørs cafeer og restauranter, hvilket klimaet ikke rigtig er til i San Francisco — slet ikke om aftenen!
  • Mindre transporttid med børnene, manden ville kunne cykle på arbejde.
  • Gode skoler, kendt som verdens bedste folkeskoler.
  • Gold natur og bjerge, vaskebjørne i haven og duften af frugttræer.
  • Flade veje i modsætning til bakkede San Francisco, men alligevel adgang til smukke golde bjerge. Bedre adgang til at cykle: cykling i San Francisco — alene eller med børn — er pisse farlig og omstændelig pga. anderledes trafikregler, cykelstier og bakker (mere om cykling en anden gang).
  • Stanford Universitet! Wow. Hvor Berkeley er boho laid back med beliggenhed ud til den smukke kyst og dermed tåge, så ligger Stanfords campus i et solrigt goldt landskab omringet af palmer og grandiøse dekorerede bygninger og skulpturer. I et kvarter, som virker langt sikrere end Berkeleys.
  • Hjemsted for internettets skabere og udviklere. Googles hovedkvarterer fylder en mindre landsby!

… Her er fedt! Men. Jeg glæder mig til efterår i San Francisco. For mens Californien køler ned, så varmer San Francisco op. Heldige os. Sidste år havde vi det mest fantastiske, solrige og milde vejr fra oktober til januar. I hvert fald om dagen, nætterne var stadig kølige. Og San Francisco bliver lige så sommerkåd som København om sommeren, og byen får et helt andet gadeliv, sweet!

Og jeg begynder at kede mig. Også selv om jeg ved, at San Francisco er kold og tåget lige nu. Jeg ville selvfølgelig kede mig mindre, hvis jeg ikke havde to børn på slæb, som hellere vil hænge ud derhjemme end tage på ture. Eller hvis jeg havde venner i området. Og dog. Vores San Francisco venner påstår nemlig hårdnakket, at vi ikke ville finde gode venner (som dem) fordi: “People around Palo Alto are Republicans, they’re not like us”. Sværger, det er flere venners ord, sagt uafhængigt af hinanden, men den forskel har jeg så ikke fået afprøvet.

Og chokket: Efter knap seks uger væk fra San Francisco, savner jeg vores vores San Francisco liv, udsigten over hav og bakker og de spændende kvarterer og parker, som vi langt fra er færdige med at udforske. Jeg opdager til min store overraskelse, at San Francisco er hjemme. WTF? Efter halvandet år i kulkælderen og savn efter danske værdier, familie og venner, er jeg åbenbart lige pludselig faldet til? Ja, åbenbart.

… Snart flere tanker om min families fremtid i San Francisco. Stay tuned!